¹Da kom fariseere og skriftlærde fra Jerusalem til Jesus og sa: Mark.

¹Tedaj pridejo k Jezusu iz Jeruzalema pismarji in farizeji, govoreč:

²Hvorfor bryter dine disipler de gamles vedtekt? de vasker jo ikke sine hender når de holder måltid.

²Zakaj prestopajo učenci tvoji izročilo starih? Ne umivajo si namreč rok, kadar jedo kruh.

³Men han svarte og sa til dem: Og I, hvorfor bryter I Guds bud for eders vedtekts skyld?

³On pa odgovori in reče: Zakaj prestopate tudi vi zapoved Božjo zaradi izročila svojega?

⁴For Gud har gitt det bud: Hedre din far og din mor; og: Den som banner far eller mor, skal visselig dø;

⁴Bog je namreč rekel: „Spoštuj očeta svojega in mater“, in: „Kdor kolne očeta ali mater, naj umrje“.

⁵men I sier: Den som sier til far eller mor: Det du skulde hatt til hjelp av mig, det gir jeg til templet - han skylder ikke å hedre sin far eller sin mor.

⁵Vi pa pravite: Če kdo reče očetu ali materi: V daritev bodi, s čimer bi ti jaz pomagal,

⁶Og I har gjort Guds lov til intet for eders vedtekts skyld.

⁶ni več zavezan spoštovati očeta svojega ali matere svoje. In tako ste ovrgli zapoved Božjo zaradi izročila svojega.

⁷I hyklere! rett spådde Esaias om eder da han sa:

⁷Hinavci, dobro je o vas prorokoval Izaija, govoreč:

⁸Dette folk ærer mig med lebene; men deres hjerte er langt borte fra mig;

⁸„To ljudstvo me časti z ustnicami svojimi, njih srce pa je daleč od mene.

⁹men de dyrker mig forgjeves, idet de lærer lærdommer som er menneskebud.

⁹Ali zastonj me časté, učeč nauke, zapovedi človeške“.

¹⁰Og han kalte folket til sig og sa til dem: Hør dette og forstå det:

¹⁰In pokliče množico k sebi in jim reče: Poslušajte in umejte!

¹¹Ikke det som kommer inn i munnen, gjør mennesket urent; men det som går ut av munnen, det gjør mennesket urent.

¹¹Ne skruni človeka to, kar prihaja v usta, temuč kar izhaja iz ust, to skruni človeka.

¹²Da gikk hans disipler til ham og sa: Vet du at fariseerne tok anstøt ved å høre dette ord?

¹²Tedaj pristopijo učenci njegovi in mu reko: Veš li, da so se farizeji, ko so slišali to besedo, spotikali?

¹³Men han svarte og sa: Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rot.

¹³On pa odgovori in reče: Vsaka rastlina, katere ni zasadil Oče moj nebeški, se bo izrovala.

¹⁴La dem fare! de er blinde veiledere for blinde; men når en blind leder en blind, faller de begge i grøften.

¹⁴Pustite jih! Oni so slepcem slepi vodniki. Če pa slepec slepca vodi, padeta oba v jamo.

¹⁵Da svarte Peter og sa til ham: Tyd denne lignelse for oss!

¹⁵Peter pa odgovori in mu reče: Razloži nam to priliko!

¹⁶Men han sa: Er også I ennu uforstandige?

¹⁶Jezus pa reče: Ali ste tudi vi še nerazumni?

¹⁷Skjønner I ikke at alt det som kommer inn i munnen, går i buken og kastes ut den naturlige vei?

¹⁷Ne umete li, da gre vse, kar prihaja v usta, v trebuh in se meče ven?

¹⁸Men det som går ut av munnen, det kommer fra hjertet, og dette er det som gjør mennesket urent.

¹⁸Kar pa prihaja iz ust, izhaja iz srca, in to skruni človeka.

¹⁹For fra hjertet kommer onde tanker: mord, hor, utukt, tyveri, falskt vidnesbyrd, bespottelse.

¹⁹Zakaj iz srca izhajajo hudobne misli, uboji, prešeštva, nečistosti, tatvine, kriva pričevanja, kletvine.

²⁰Dette er det som gjør mennesket urent; men å ete med uvaskede hender gjør ikke mennesket urent.

²⁰To je, kar oskrunja človeka; jesti pa z neumitimi rokami ne oskrunja človeka.

²¹Og Jesus gikk bort derfra, og trakk sig tilbake til landet ved Tyrus og Sidon.

²¹In Jezus odide odtod in se umakne v okraje tirske in sidonske.

²²Og se, en kananeisk kvinne kom fra de landemerker og ropte: Herre, du Davids sønn! miskunn dig over mig! min datter plages ille av en ond ånd.

²²In glej, žena Kananičanka pride iz teh krajev ter zavpije in reče: Usmili se me, Gospod, sin Davidov; mojo hčer zelo muči zli duh.

²³Men han svarte henne ikke et ord. Da gikk hans disipler til ham og bad ham og sa: Skill dig av med henne! for hun roper efter oss.

²³On ji pa ne odgovori besede. In pristopijo učenci njegovi in ga prosijo, rekoč: Odpravi jo, ker kriči za nami.

²⁴Men han svarte og sa: Jeg er ikke utsendt til andre enn de fortapte får av Israels hus.

²⁴On pa odgovori in reče: Nisem poslan, razen le k izgubljenim ovcam Izraelove hiše.

²⁵Men hun kom og falt ned for ham og sa: Herre, hjelp mig!

²⁵Ona pa pristopi ter pade pred njim, rekoč: Gospod, pomagaj mi!

²⁶Men han svarte og sa: Det er ikke rett å ta brødet fra barna og kaste det for de små hunder.

²⁶On pa odgovori in reče: Ni lepo, da se vzame kruh otrokom in se vrže psičkom.

²⁷Men hun sa: Det er sant, Herre! for de små hunder eter jo av de smuler som faller fra deres herrers bord.

²⁷Ona pa reče: Da, Gospod, toda tudi psički jedo od drobtinic, ki padajo z mize njih gospodarjev.

²⁸Da svarte Jesus og sa til henne: Kvinne! din tro er stor; dig skje som du vil! Og hennes datter blev helbredet fra samme stund.

²⁸Tedaj odgovori Jezus in ji veli: O žena, velika je vera tvoja. Zgodi naj se ti, kakor hočeš. In njena hči je ozdravela tisto uro.

²⁹Og Jesus gikk bort derfra og kom til den Galileiske Sjø, og han gikk op i fjellet og satte sig der.

²⁹In Jezus odide odtod in pride h Galilejskemu morju, in stopivši na goro, sede tam.

³⁰Og meget folk kom til ham, og de hadde med sig halte, blinde, stumme, vanføre og mange andre; og de la dem for hans føtter, og han helbredet dem,

³⁰In pridejo k njemu velike množice, ki so imeli s seboj hrome, slepce, mutce, pohabljene in mnogo drugih, ter jih polože k nogam Jezusovim; in on jih ozdravi,

³¹så at folket undret sig da de så stumme tale, vanføre helbredes, halte gå og blinde se; og de priste Israels Gud.

³¹tako da se ljudstvo začudi, ko vidijo, da mutci govore in pohabljeni so zdravi in hromi hodijo in slepci vidijo; in so slavili Boga Izraelovega.

³²Men Jesus kalte sine disipler til sig og sa: Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete; og la dem fare fastende fra mig vil jeg ikke, forat de ikke skal vansmekte på veien.

³²Pokliče pa Jezus učence svoje in reče: Ljudstvo se mi smili, ker so že tri dni pri meni in nimajo kaj jesti. A lačnih jih nočem odpraviti, da ne omagajo na poti.

³³Og hans disipler sa til ham: Hvorfra skal vi her i ørkenen få brød nok til å mette så meget folk?

³³In reko mu učenci njegovi: Odkod bi mi vzeli v puščavi toliko kruha, da bi nasitili toliko ljudstva?

³⁴Og Jesus sa til dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv, og nogen få småfisker.

³⁴In reče jim Jezus: Koliko hlebov imate? Oni pa reko: Sedem, in malo ribic.

³⁵Da bød han folket sette sig ned på jorden,

³⁵In ukaže množici, naj sedejo po tleh.

³⁶og han tok de syv brød og fiskene, takket og brøt dem og gav dem til disiplene, og disiplene til folket.

³⁶In vzame sedmero hlebov in ribe in zahvalivši se, prelomi in da učencem, učenci pa ljudstvu.

³⁷Og de åt alle sammen og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver fulle.

³⁷In jedli so vsi in se nasitili; in pobrali so ostale kosce, polnih sedem košev.

³⁸Men de som hadde ett, var fire tusen menn foruten kvinner og barn.

³⁸Bilo jih je pa, ki so jedli, štiri tisoč, brez žen in otrok.Razpustivši pa ljudstvo, stopi v ladjo in pride v pokrajino Magadansko.

³⁹Og da han hadde latt folket fare, gikk han i båten og kom til landet ved Magadan.

³⁹Razpustivši pa ljudstvo, stopi v ladjo in pride v pokrajino Magadansko.