¹Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

¹In odgovarjaje jim zoper govori Jezus v prilikah, rekoč:

²Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

²Nebeško kraljestvo je podobno človeku, kralju, ki je napravil svatovščino sinu svojemu.

³Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

³In pošlje hlapce svoje, naj pokličejo tiste, ki so bili povabljeni na svatovščino; a niso hoteli priti.

⁴Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

⁴Zopet pošlje druge hlapce in veli: Recite povabljencem: Glej, pojedino svojo sem pripravil, junci moji in pitanci so poklani in vse je pripravljeno; pridite na svatovščino!

⁵Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

⁵Oni pa niso marali in so odšli, eden na polje svoje, drugi pa po kupčiji svoji.

⁶og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

⁶Drugi pa so zgrabili hlapce njegove in jih zasramotili in ubili.

⁷Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

⁷Kralj pa se razjezi ter pošlje vojske svoje in pogubi tiste ubijalce in požge njih mesto.

⁸Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

⁸Tedaj veli hlapcem svojim: Svatovščina je sicer pripravljena, ali povabljenci niso bili vredni.

⁹gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

⁹Pojdite torej na razpotja, in kolikorkoli jih najdete, pokličite jih na svatovščino!

¹⁰Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

¹⁰In tisti hlapci odidejo na ceste in zbero vse, katerekoli najdejo, hudobne in dobre; in svatovska dvorana se napolni z gostmi.

¹¹Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

¹¹Ko pa pride kralj, da pogleda goste, ugleda tu človeka, ki ni bil oblečen v svatovsko oblačilo,

¹²Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

¹²in mu reče: Prijatelj, kako si prišel sem, ko nimaš svatovskega oblačila? On pa mu umolkne.

¹³Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

¹³Tedaj reče kralj služabnikom svojim: Zvežite mu roke in noge ter ga vrzite v zunanjo temo; tam bo jok in škripanje z zobmi.

¹⁴For mange er kalt, men få er utvalgt.

¹⁴Kajti mnogo jih je poklicanih, a malo izvoljenih.

¹⁵Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

¹⁵Tedaj odidejo farizeji in se posvetujejo, kako bi ga v besedi ujeli.

¹⁶Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

¹⁶In pošljejo k njemu učence svoje s Herodovci, naj reko: Učenik, vemo, da si resničen in pot Božjo v resnici učiš, in mar ti ni nikogar, kajti ne gledaš ljudem na lice.

¹⁷Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

¹⁷Povej nam torej, kaj se ti zdi? Ali je prav dati cesarju davek ali ne?

¹⁸Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

¹⁸Jezus pa, spoznavši njih hudobnost, reče: Kaj me izkušate, hinavci?

¹⁹Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

¹⁹Pokažite mi davčni denar. In oni mu prineso denar.

²⁰Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

²⁰In reče jim: Čigava je ta podoba in napis?

²¹De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

²¹Reko mu: Cesarjeva. Tedaj jim reče: Dajte torej cesarju, kar je cesarjevega, in Bogu, kar je Božjega.

²²Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

²²In ko to slišijo, se začudijo, ter ga pusté in odidejo.

²³Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

²³Tisti dan pristopijo k njemu saduceji, ki pravijo, da ni vstajenja, in ga vprašajo,

²⁴Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

²⁴rekoč: Učenik! Mojzes je rekel: „Ako kdo umre brez otrok, naj vzame njegov brat ženo njegovo in zbudi seme bratu svojemu“.

²⁵Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

²⁵Pri nas pa je bilo sedem bratov. Prvi se oženi in umre, in ker ni imel zaroda, zapusti ženo svojo bratu svojemu.

²⁶Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

²⁶Ravno tako tudi drugi in tretji prav do sedmega.

²⁷Men sist av alle døde kvinnen.

²⁷Nazadnje za vsemi pa umre žena.

²⁸Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

²⁸Ob vstajenju torej, čigava žena bo od teh sedmerih? kajti vsi so jo imeli.

²⁹Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

²⁹Jezus pa odgovori in jim reče: Motite se, ker ne poznate ne pisma, ne moči Božje.

³⁰For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

³⁰Ob vstajenju namreč se ne ženijo in ne može, temuč so kakor angeli Božji v nebesih.

³¹Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

³¹Za vstajenje mrtvih pa, ali niste brali, kar vam je rekel Bog, govoreč:

³²Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

³²„Jaz sem Bog Abrahamov in Bog Izakov in Bog Jakobov“? On ni Bog mrtvih, ampak živih.

³³Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

³³In ko to slišijo množice, se silno čudijo nauku njegovemu.

³⁴Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

³⁴Ko pa farizeji slišijo, da je saducejem zavezal jezik, se zbero vkup.

³⁵og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

³⁵In eden izmed njih, učenik postave, vpraša, izkušaje ga:

³⁶Mester! hvilket bud er det største i loven?

³⁶Učenik, katera zapoved je v postavi največja?

³⁷Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

³⁷Jezus mu pa reče: „Ljubi Gospoda, Boga svojega, iz vsega srca svojega in iz vse duše svoje in iz vse pameti svoje“.

³⁸Dette er det største og første bud.

³⁸Ta je prva in največja zapoved.

³⁹Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

³⁹Druga pa je tej podobna: „Ljubi bližnjega svojega kakor samega sebe“.

⁴⁰På disse to bud hviler hele loven og profetene.

⁴⁰Ob teh dveh zapovedih visi vsa postava in proroki.

⁴¹Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

⁴¹Ko se pa farizeji snidejo, jih vpraša Jezus,

⁴²Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

⁴²rekoč: Kaj se vam zdi o Kristusu? Čigav sin je? Reko mu: Davidov.

⁴³Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

⁴³Vpraša jih: Kako ga torej David v Duhu imenuje Gospoda, ko pravi:

⁴⁴Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

⁴⁴„Rekel je Gospod Gospodu mojemu: Sedi na desnico mojo, dokler ne položim sovražnikov tvojih nogam tvojim za podnožje“.

⁴⁵Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

⁴⁵Če ga torej David imenuje Gospoda, kako je sin njegov?In nihče mu ni mogel odgovoriti besede, in od tega dne si ga ni upal nihče več vprašati.

⁴⁶Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.

⁴⁶In nihče mu ni mogel odgovoriti besede, in od tega dne si ga ni upal nihče več vprašati.