¹Og da de kom nær til Jerusalem og var kommet til Betfage ved Oljeberget, da sendte Jesus to disipler avsted og sa til dem:

¹In ko se približajo Jeruzalemu in pridejo v Betfago k Oljski gori, tedaj pošlje Jezus dva učenca

²Gå inn i den by som ligger rett for eder, og straks skal I finne en aseninne bundet og en fole hos den; løs dem, og før dem til mig!

²in jima reče: Pojdita v vas, ki je vama nasproti, in precej najdeta oslico privezano in žrebe ž njo: odvežita ju in pripeljita k meni.

³Og dersom nogen sier noget til eder, da skal I si: Herren har bruk for dem; så skal han straks sende dem.

³In če vama kdo kaj reče, recita: Gospod ju potrebuje; in takoj ju pošlje.

⁴Men dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier:

⁴To pa se je zgodilo, da se izpolni, kar je rečeno po proroku, ki pravi:

⁵Si til Sions datter: Se, din konge kommer til dig, saktmodig og ridende på et asen, på trældyrets fole.

⁵„Povejte hčeri sionski: Glej, kralj tvoj prihaja k tebi krotak in sedi na oslici in žrebetu oslice pod jarmom“.

⁶Disiplene gikk da avsted og gjorde som Jesus bød dem;

⁶In učenca gresta ter storita, kakor jima je Jezus ukazal:

⁷de hentet aseninnen og folen, og la sine klær på dem; og han satte sig oppå.

⁷pripeljeta oslico in žrebe. In položijo nanju oblačila svoja, in on sede nanje.

⁸Og størstedelen av folket bredte sine klær på veien, andre hugg grener av trærne og strødde dem på veien,

⁸Mnogo ljudstva pa pogrne oblačila svoja po poti, a drugi sekajo veje z dreves, ter jih steljejo po poti.

⁹og folket som gikk foran og fulgte efter, ropte: Hosianna Davids sønn! Velsignet være han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høieste!

⁹In množice, ki ga spremljajo spredaj in zadaj, kličejo glasno, govoreč: Hosana [T. j. Daj rešitev.] sinu Davidovemu! Blagoslovljen, ki prihaja v imenu Gospodovem! Hosana na višavah!

¹⁰Og da han drog inn i Jerusalem, kom hele byen i bevegelse og sa: Hvem er dette?

¹⁰In ko pride v Jeruzalem, se vznemiri vse mesto in govoré: Kdo je ta?

¹¹Men folket sa: Dette er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.

¹¹Ljudstvo pa pravi: Ta je prorok Jezus iz Nazareta v Galileji.

¹²Og Jesus gikk inn i Guds tempel og drev ut alle dem som solgte og kjøpte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,

¹²In Jezus pride v tempelj Božji in izžene vse, ki so v templju prodajali in kupovali, in prevrne mize menjalcem in stole tistim, ki so prodajali golobe,

¹³og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus. Men I gjør det til en røverhule.

¹³in jim reče: Pisano je: „Dom moj naj se imenuje dom molitve“, a vi delate iz njega razbojniško jamo.

¹⁴Og det kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredet dem.

¹⁴In pristopijo k njemu v templju slepci in hromci, in jih ozdravi.

¹⁵Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de undergjerninger han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna Davids sønn! da blev de vrede og sa til ham:

¹⁵Ko pa vidijo višji duhovniki in pismarji čudeže, ki jih dela, in otroke, da kličejo v templju in govoré: Hosana sinu Davidovemu! se razjeze

¹⁶Hører du hvad disse sier? Men Jesus sa til dem: Ja! Har I aldri lest: Av umyndiges og diendes munn har du beredt dig lovprisning?

¹⁶in mu reko: Slišiš li, kaj ti pravijo? Jezus pa jim reče: Seveda. Ali niste nikoli brali: „Iz ust nedoraslih in dojencev si pripravil sebi hvalo?“

¹⁷Og han forlot dem og gikk utenfor byen til Betania, og var der natten over.

¹⁷In jih pusti in gre ven iz mesta v Betanijo, in tu prenoči.

¹⁸Om morgenen, da han gikk til byen igjen, blev han hungrig,

¹⁸Zjutraj pa, vračajoč se v mesto, postane lačen.

¹⁹og da han så et fikentre ved veien, gikk han bort til det, men fant ikke noget på det uten bare blad. Da sa han til det: Aldri i evighet skal det mere vokse frukt på dig. Og straks visnet fikentreet.

¹⁹In ugledavši kraj poti edino smokvo, pristopi k njej in ničesar ne najde na njej razen samo listje. In ji reče: Nikoli več naj ne bo na tebi sadu na vekomaj! In usahne smokva takoj.

²⁰Og da disiplene så det, undret de sig og sa: Hvorledes gikk det til at fikentreet straks visnet?

²⁰In videč to, se začudijo učenci in reko: Kako naglo je usahnila smokva!

²¹Men Jesus svarte og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Dersom I har tro og ikke tviler, da skal I ikke alene kunne gjøre dette med fikentreet, men endog om I sier til dette fjell: Løft dig op og kast dig i havet, så skal det skje;

²¹Jezus pa odgovori in jim reče: Resnično vam pravim: Če imate vero in ne dvomite, ne boste samo storili, kar se je zgodilo na tej smokvi, ampak če tudi rečete tej gori: Vzdigni se in vrzi se v morje! se zgodi.

²²og alt det I beder om med tro i eders bønn, det skal I få.

²²In vse, česarkoli v molitvi prosite, če verujete, boste prejeli.

²³Og da han var kommet inn i templet og lærte der, gikk yppersteprestene og folkets eldste til ham og sa: Med hvad myndighet gjør du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet?

²³In ko je prišel v tempelj in učil, pristopijo k njemu višji duhovniki in starejšine ljudstva, govoreč: S kakšno oblastjo delaš to? in kdo ti je dal to oblast?

²⁴Jesus svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; sier I mig det, da skal også jeg si eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

²⁴Jezus pa odgovori in jim reče: Vprašal vas bom tudi jaz eno besedo, in če mi jo poveste, povem tudi jaz vam, s kakšno oblastjo to delam.

²⁵Johannes' dåp, hvorfra var den? fra himmelen eller fra mennesker? Da tenkte de ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han til oss: Hvorfor trodde I ham da ikke?

²⁵Odkod je bil krst Janezov? iz nebes ali od ljudi? Oni pa so sami pri sebi premišljevali in govorili: Če rečemo: Iz nebes, nam poreče: Zakaj mu torej niste verovali?

²⁶Men sier vi: Fra mennesker, da frykter vi for folket; for alle holder Johannes for en profet.

²⁶Če pa rečemo: Od ljudi – se bojimo ljudstva; kajti vsi imajo Janeza za proroka.

²⁷De svarte da Jesus og sa: Vi vet det ikke. Da sa også han til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

²⁷In odgovore Jezusu in reko: Ne vemo. Tudi on jim reče: Tudi jaz vam ne povem, s kakšno oblastjo to delam.

²⁸Men hvad tykkes eder? En mann hadde to sønner, og han gikk til den ene og sa: Sønn, gå idag og arbeid i min vingård!

²⁸Kaj se vam pa zdi? Neki človek je imel dva sina, in pristopivši k prvemu, reče: Sin, pojdi, delaj danes v vinogradu!

²⁹Men han svarte: Jeg vil ikke. Men siden angret han det og gikk.

²⁹On pa odgovori in reče: Nočem. Potem se pa skesa in gre.

³⁰Og han gikk til den andre og sa det samme til ham. Han svarte: Ja, herre! men gikk ikke.

³⁰In pristopivši k drugemu, reče ravno tako. On pa odgovori in reče: Pojdem, gospod! A ni šel.

³¹Hvem av de to gjorde nu farens vilje? De sier: Den første. Jesus sier til dem: Sannelig sier jeg eder at toldere og skjøger kommer før inn i Guds rike enn I.

³¹Kateri teh dveh je izpolnil voljo očetovo? Reko mu: Prvi. Jezus jim reče: Resnično vam pravim, da se rinejo cestninarji in nečistnice pred vami v kraljestvo Božje.

³²For Johannes kom til eder på rettferdighets vei, og I trodde ham ikke, men tolderne og skjøgene trodde ham; men I, enda I så det, angret I det ikke siden, så I trodde ham.

³²Kajti prišel je k vam Janez po poti pravičnosti, in niste mu verjeli; cestninarji in nečistnice pa so mu verjeli. Vi pa, dasi ste to videli, se še potem niste skesali, da bi mu bili verjeli.

³³Hør en annen lignelse: Det var en husbond som plantet en vingård, og han satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse i den og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.

³³Čujte drugo priliko! Bil je hišni gospodar, ki je zasadil vinograd in ga ogradil s plotom in izkopal v njem klet in sezidal stolp ter ga izročil vinogradnikom in odpotoval.

³⁴Da det nu led mot frukttiden, sendte han sine tjenere til vingårdsmennene for å ta imot den frukt som han skulde ha;

³⁴Ko se pa približa čas sadu, pošlje hlapce svoje k vinogradnikom, da prejmo pridelke njegove.

³⁵og vingårdsmennene tok hans tjenere: en slo de, en drepte de, en stenet de.

³⁵A vinogradniki zgrabijo hlapce, in enega pretepo, drugega ubijejo, a še drugega posujejo s kamenjem.

³⁶Atter sendte han andre tjenere, flere enn de første, og de gjorde likeså med dem.

³⁶Zopet pošlje druge hlapce, ki jih je bilo več od prvih, in ž njimi store ravno tako.

³⁷Men til sist sendte han sin sønn til dem og sa: De vil undse sig for min sønn.

³⁷Potem pa pošlje k njim sina svojega, rekoč: Sina mojega se bodo bali.

³⁸Men da vingårdsmennene så sønnen, sa de sig imellem: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så vi kan få hans arv!

³⁸Ko pa ugledajo vinogradniki sina, reko med seboj: Ta je dedič. Pridite, ubijmo ga in prilastimo si dediščino njegovo!

³⁹Og de tok ham og kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel.

³⁹Ter ga zgrabijo in vržejo ven iz vinograda in ubijejo.

⁴⁰Når nu vingårdens herre kommer, hvad skal han da gjøre med disse vingårdsmenn?

⁴⁰Kadar pride torej gospodar vinogradov, kaj bo storil tem vinogradnikom?

⁴¹De sier til ham: Ille skal han ødelegge disse illgjerningsmenn, og vingården skal han leie ut til andre vingårdsmenn, som gir ham frukten i rette tid.

⁴¹Reko mu: Hudobneže te hudo pogubi in vinograd svoj izroči drugim vinogradnikom, ki mu bodo dajali sad ob svojem času.

⁴²Jesus sier til dem: Har I aldri lest i skriftene: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten; av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?

⁴²Jezus jim reče: Ali niste nikoli brali v pismu: „Kamen, ki so ga zidarji zavrgli, ta je postal glava voglu; od Gospoda se je to zgodilo, in čudno je v očeh naših“.

⁴³Derfor sier jeg eder: Guds rike skal tas fra eder og gis til et folk som bærer dets frukter.

⁴³Zato vam pravim, da se vam odvzame kraljestvo Božje in bo dano narodu, ki prinaša njegove sadove.

⁴⁴Og den som faller på denne sten, han skal knuses, men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

⁴⁴In kdor na ta kamen pade, se razbije, a na kogar on pade, ga razdrobi.

⁴⁵Og da yppersteprestene og fariseerne hørte hans lignelser, skjønte de at han talte om dem.

⁴⁵In ko slišijo višji duhovniki in farizeji prilike njegove, spoznajo, da govori o njih.In radi bi ga bili ujeli, ali zboje se množic, ker so ga vsi imeli za proroka.

⁴⁶Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for det holdt ham for en profet.

⁴⁶In radi bi ga bili ujeli, ali zboje se množic, ker so ga vsi imeli za proroka.