¹Og da han så folket, gikk han op fjellet, og da han hadde satt sig, kom hans disipler til ham.

¹Ko pa vidi množice, stopi na goro, in ko sede, pristopijo k njemu učenci njegovi.

²Og han oplot sin munn, lærte dem og sa:

²In odpre usta svoja ter jih uči, govoreč:

³Salige er de fattige i ånden; for himlenes rike er deres.

³Blagor ubogim v duhu, ker njih je nebeško kraljestvo.

⁴Salige er de som sørger; for de skal trøstes.

⁴Blagor jim, ki žalujejo, ker oni bodo potolaženi.

⁵Salige er de saktmodige; for de skal arve jorden.

⁵Blagor krotkim, ker oni bodo podedovali zemljo.

⁶Salige er de som hungrer og tørster efter rettferdighet; for de skal mettes.

⁶Blagor lačnim in žejnim pravičnosti, ker oni bodo nasičeni.

⁷Salige er de barmhjertige; for de skal finne barmhjertighet.

⁷Blagor usmiljenim, ker oni bodo usmiljenje dosegli.

⁸Salige er de rene av hjertet; for de skal se Gud.

⁸Blagor jim, ki so čistega srca, ker oni bodo Boga videli.

⁹Salige er de fredsommelige; for de skal kalles Guds barn.

⁹Blagor miroljubnim, ker oni se bodo sinovi Božji imenovali.

¹⁰Salige er de som er forfulgt for rettferdighets skyld; for himlenes rike er deres.

¹⁰Blagor preganjanim zaradi pravičnosti, ker njih je nebeško kraljestvo.

¹¹Salige er I når de spotter og forfølger eder og lyver eder allehånde ondt på for min skyld.

¹¹Blagor vam, kadar vas zaradi mene sramoté in preganjajo in vse hudo zoper vas govoré, pa lažejo.

¹²Gled og fryd eder! for eders lønn er stor i himmelen; for således forfulgte de profetene før eder.

¹²Radujte se in veselite, ker veliko je plačilo vaše v nebesih. Kajti tako so preganjali proroke, ki so bili pred vami.

¹³I er jordens salt; men når saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke lenger til noget, uten til å kastes ut og tredes ned av menneskene.

¹³Vi ste sol zemlje. Če se pa sol izpridi, s čim se bo osolila? Za nič več ni, nego da se vrže ven in jo ljudje poteptajo.

¹⁴I er verdens lys; en by som ligger på et fjell, kan ikke skjules;

¹⁴Vi ste luč svetu. Mesto, ki stoji vrhu gore, se ne more skriti.

¹⁵en tender heller ikke et lys og setter det under en skjeppe, men i staken; så skinner det for alle i huset.

¹⁵Tudi ne prižigajo sveče in je ne devljejo pod mernik, ampak na svečnik: in sveti vsem, ki so v hiši.

¹⁶La således eders lys skinne for menneskene, forat de kan se eders gode gjerninger og prise eders Fader i himmelen!

¹⁶Tako naj sveti vaša luč pred ljudmi, da vidijo vaša dobra dela in slavé Očeta vašega, ki je v nebesih.

¹⁷I må ikke tro at jeg er kommet for å opheve loven eller profetene; jeg er ikke kommet for å opheve, men for å opfylle.

¹⁷Ne mislite, da sem prišel razveljavljat postavo ali proroke: nisem prišel, da razveljavim, ampak da izpolnim.

¹⁸For sannelig sier jeg eder: Før himmel og jord forgår, skal ikke den minste bokstav eller en eneste tøddel forgå av loven, før det er skjedd alt sammen.

¹⁸Kajti resnično vam pravim: Dokler ne prejdeta nebo in zemlja, ne izgine ni najmanjša črka ali pičica iz postave, dokler se vse ne zgodi.

¹⁹Derfor, den som bryter et eneste av disse minste bud og lærer menneskene således, han skal kalles den minste i himlenes rike; men den som holder dem og lærer andre dem, han skal kalles stor i himlenes rike.

¹⁹Kdorkoli torej popači eno najmanjših teh zapovedi in ljudi tako nauči, se bo imenoval najmanjši v nebeškem kraljestvu; kdor koli jih pa izpolnjuje in uči, ta se bo velik imenoval v nebeškem kraljestvu.

²⁰For jeg sier eder: Dersom eders rettferdighet ikke overgår de skriftlærdes og fariseernes, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.

²⁰Kajti pravim vam, da nikakor ne pridete v nebeško kraljestvo, če ne bo pravičnost vaša večja nego pismarjev in farizejev.

²¹I har hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke slå ihjel, men den som slår ihjel, skal være skyldig for dommen.

²¹Slišali ste, da je rečeno starim: „Ne ubijaj; kdor pa ubije, zapade sodbi“.

²²Men jeg sier eder at hver den som blir vred på sin bror uten grunn, skal være skyldig for dommen; men den som sier til sin bror: Raka! skal være skyldig for rådet; men den som sier: Du dåre! skal være skyldig til helvedes ild.

²²A jaz vam pravim, da vsak, kdor se brez razloga jezi na brata svojega, zapade sodbi; kdorkoli pa reče bratu svojemu: Raka [T. j. praznoglavec, neumnež.]! pride pred veliki zbor; a kdorkoli reče: Bedak! zapade peklenskemu ognju.

²³Derfor, når du bærer ditt offer frem til alteret, og der kommer i hu at din bror har noget imot dig,

²³Če torej prineseš dar svoj k oltarju in se tam spomniš, da ima brat tvoj kaj zoper tebe:

²⁴så la ditt offer ligge der foran alteret, og gå først bort og forlik dig med din bror, og kom så og bær ditt offer frem!

²⁴pusti dar svoj tam pred oltarjem, pa pojdi, spravi se poprej z bratom svojim in potem pridi in daruj dar svoj.

²⁵Skynd dig å være føielig mot din motstander så lenge du er med ham på veien, forat ikke motstanderen skal overgi dig til dommeren, og dommeren overgi dig til tjeneren, og du bli kastet i fengsel.

²⁵Sprijazni se z nasprotnikom svojim hitro, dokler si ž njim na potu, da te nasprotnik ne izroči sodniku in sodnik hlapcu, in boš vržen v ječo.

²⁶Sannelig sier jeg dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt den siste øre.

²⁶Resnično ti pravim: Gotovo ne prideš iz nje, dokler ne plačaš zadnjega vinarja.

²⁷I har hørt at det er sagt: Du skal ikke drive hor.

²⁷Slišali ste, da je rečeno starim: „Ne prešeštvuj“.

²⁸Men jeg sier eder at hver den som ser på en kvinne for å begjære henne, har alt drevet hor med henne i sitt hjerte.

²⁸A jaz vam pravim, da vsak, kdor pogleda ženo, da si je poželi, je že prešeštvoval ž njo v srcu svojem.

²⁹Om ditt høire øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme blir kastet i helvede.

²⁹Če te pa desno tvoje oko pohujšuje, izderi ga in vrzi od sebe; kajti bolje ti je, da pogine eden udov tvojih, nego da bo vse telo tvoje vrženo v pekel.

³⁰Og dersom din høire hånd frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme kommer i helvede.

³⁰In če te desna tvoja roka pohujšuje, odsekaj jo in vrzi od sebe; kajti bolje ti je, da pogine eden udov tvojih, nego da bi vse telo tvoje prišlo v pekel.

³¹Det er sagt: Den som skiller sig fra sin hustru, skal gi henne skilsmissebrev.

³¹Rečeno je tudi: „Kdorkoli se loči od žene svoje, naj ji da ločilni list“.

³²Men jeg sier eder at hver den som skiller sig fra sin hustru uten for hors skyld, han volder at hun driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.

³²A jaz vam pravim: Kdorkoli pusti ženo svojo, razen če jo zaradi prešeštvovanja, jo zapeljuje v prešeštvovanje; in kdorkoli puščeno vzame, prešeštvuje.

³³Atter har I hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falsk ed, men du skal holde dine eder for Herren.

³³Zopet ste slišali, da je rečeno starim: „Ne prisegaj po krivem, izpolni pa Gospodu prisege svoje“.

³⁴Men jeg sier eder at I aldeles ikke skal sverge, hverken ved himmelen, for den er Guds trone,

³⁴A jaz vam pravim, da ne prisegajte nikakor, ne pri nebu, ker je prestol Božji,

³⁵eller ved jorden, for den er hans fotskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges stad.

³⁵ne pri zemlji, ker je podnožje nogam njegovim, ne pri Jeruzalemu, ker je mesto velikega Kralja:

³⁶Heller ikke skal du sverge ved ditt hode; for du kan ikke gjøre ett hår hvitt eller sort.

³⁶tudi pri glavi svoji ne prisegaj, ker ne moreš ne enega lasu narediti belega ali črnega.

³⁷Men eders tale skal være ja, ja, nei, nei; det som er mere enn dette, er av det onde.

³⁷Govorjenje vaše pa bodi: Da, da; ne, ne; kar je pa več od tega, to je od hudega

³⁸I har hørt at det er sagt: Øie for øie, og tann for tann!

³⁸Slišali ste, da je rečeno starim: „Oko za oko, zob za zob“.

³⁹Men jeg sier eder at I ikke skal sette eder imot den som er ond mot eder; men om nogen slår dig på ditt høire kinn, da vend også det andre til ham,

³⁹A jaz vam pravim, da se ne upirajte hudemu, temuč če te kdo udari po desnem licu, nastavi mu tudi drugo;

⁴⁰og om nogen vil føre sak mot dig og ta din kjortel, da la ham også få kappen,

⁴⁰in kdor se hoče s teboj pravdati in ti suknjo vzeti, pusti mu tudi plašč;

⁴¹og om nogen tvinger dig til å gå en mil, da gå to med ham.

⁴¹in če te kdo sili miljo daleč, pojdi ž njim dve.

⁴²Gi den som ber dig, og vend dig ikke bort fra den som vil låne av dig.

⁴²Kdor te prosi, daj mu; in kdor hoče od tebe napósodo, ne odreci mu.

⁴³I har hørt at det er sagt: Du skal elske din næste og hate din fiende.

⁴³Slišali ste, da je rečeno: „Ljubi bližnjega svojega“ in sovraži sovražnika svojega.

⁴⁴Men jeg sier eder: Elsk eders fiender, velsign dem som forbanner eder, gjør vel imot dem som hater eder, og bed for dem som forfølger eder,

⁴⁴A jaz vam pravim: Ljubite sovražnike svoje in molite za tiste, ki vas preganjajo:

⁴⁵forat I kan bli eders himmelske Faders barn; for han lar sin sol gå op over onde og gode, og lar det regne over rettferdige og urettferdige.

⁴⁵da bodete sinovi Očeta svojega, ki je v nebesih, kajti on veleva solncu svojemu, da vzhaja nad hudobnimi in dobrimi, in daje dež pravičnim in nepravičnim.

⁴⁶For om I elsker dem som elsker eder, hvad lønn har I da? Gjør ikke også tolderne det samme?

⁴⁶Kajti če ljubite tiste, ki ljubijo vas, kakšno plačilo vam bode? Ne delajo li tega tudi cestninarji?

⁴⁷Og om I hilser bare på eders brødre, hvad stort gjør I da? Gjør ikke også hedningene det samme?

⁴⁷In če pozdravljate samo brate svoje, kaj delate posebnega? Ne delajo li tudi pogani tako?Vi torej bodite popolni, kakor je popoln Oče vaš nebeški.

⁴⁸Derfor skal I være fullkomne, likesom eders himmelske Fader er fullkommen.

⁴⁸Vi torej bodite popolni, kakor je popoln Oče vaš nebeški.