¹Ta eder i vare at I ikke utøver eders rettferdighet for menneskenes øine, for å sees av dem; ellers har I ingen lønn hos eders Fader i himmelen.

¹Pazite, da ne boste izkazovali pravičnosti svoje pred ljudmi, da bi vas oni videli, sicer nimate plačila pri Očetu svojem, ki je v nebesih.

²Derfor, når du gir almisse, da skal du ikke la blåse i basun for dig, som hyklerne gjør i synagogene og på gatene, for å æres av menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

²Kadar torej daješ miloščino, ne trobi pred seboj, kakor delajo hinavci po shodnicah in po ulicah, da jih hvalijo ljudje. Resnično vam pravim: Prejeli so plačilo svoje.

³Men når du gir almisse, da la ikke din venstre hånd vite hvad din høire gjør,

³Ti pa kadar daješ miloščino, naj ne ve levica tvoja, kaj dela desnica tvoja:

⁴forat din almisse kan være i lønndom, og din Fader, som ser i lønndom, han skal lønne dig i det åpenbare.

⁴da bode miloščina tvoja na skrivnem, in Oče tvoj, ki vidi na skrivnem, ti povrne.

⁵Og når I beder, skal I ikke være som hyklerne; for de vil gjerne stå og bede i synagogene og på gatehjørnene, for å vise sig for menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

⁵In kadar molite, ne bodite kakor hinavci, kajti oni radi po shodnicah in uličnih voglih stoječ molijo, da se kažejo ljudem. Resnično vam pravim: Prejeli so plačilo svoje.

⁶Men du, når du beder, da gå inn i ditt lønnkammer og lukk din dør og bed til din Fader, som er i lønndom, og din Fader, som ser i lønndom, han skal lønne dig i det åpenbare.

⁶Ti pa, kadar moliš, pojdi v izbo svojo in zapri duri svoje ter moli k Očetu svojemu, ki je na skrivnem, in Oče tvoj, ki vidi na skrivnem, ti povrne.

⁷Og når I beder, skal I ikke ramse op mange ord som hedningene; for de tror at de blir bønnhørt når de bruker mange ord.

⁷Kadar pa molite, ne govorite mnogo kakor pogani, kajti oni mislijo, da bodo uslišani zaradi obilih besed svojih.

⁸Gjør derfor ikke som de! for eders Fader vet hvad I trenger til, før I beder ham.

⁸Ne delajte se torej njim enakih: kajti Oče vaš ve, česa vam je treba, preden ga vi prosite.

⁹Derfor skal I bede således: Fader vår, du som er i himmelen! Helliget vorde ditt navn;

⁹Vi torej molite takole: Oče naš, ki si v nebesih, posvečeno bodi ime tvoje.

¹⁰komme ditt rike; skje din vilje, som i himmelen, så og på jorden;

¹⁰Pridi kraljestvo tvoje. Zgodi se volja tvoja kakor v nebesih tako na zemlji.

¹¹gi oss idag vårt daglige brød;

¹¹Kruh naš vsakdanji daj nam danes.

¹²og forlat oss vår skyld, som vi og forlater våre skyldnere;

¹²In odpusti nam dolge naše, kakor tudi mi odpuščamo dolžnikom svojim.

¹³og led oss ikke inn i fristelse; men fri oss fra det onde. For riket er ditt, og makten og æren i evighet. Amen.

¹³In ne vpelji nas v izkušnjavo, temuč reši nas zlega. Ker tvoje je kraljestvo in moč in slava na vekomaj. Amen.

¹⁴For dersom I forlater menneskene deres overtredelser, da skal eders himmelske Fader også forlate eder;

¹⁴Kajti če odpustite ljudem njih pregreške, odpusti tudi vam Oče vaš nebeški.

¹⁵men dersom I ikke forlater menneskene deres overtredelser, da skal heller ikke eders Fader forlate eders overtredelser.

¹⁵Če pa ne odpustite ljudem njih pregreškov, tudi Oče vaš ne odpusti vaših pregreh.

¹⁶Når I faster, da skal I ikke gå med mørkt åsyn som hyklerne; for de gjør sitt ansikt ukjennelig, forat menneskene skal se at de faster; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

¹⁶Kadar se pa postite, ne delajte se žalostnih kakor hinavci; pačijo namreč obraze svoje, da pokažejo ljudem, da se postijo. Resnično vam pravim: Prejeli so plačilo svoje.

¹⁷Men du, når du faster, da salv ditt hode og vask ditt ansikt,

¹⁷Ti pa si, kadar se postiš, pomazili glavo in umij obraz:

¹⁸forat ikke menneskene skal se at du faster, men din Fader, som er i lønndom; og din Fader, som ser i lønndom, skal lønne dig.

¹⁸da te ne bodo videli ljudje, da se postiš, temuč Oče tvoj, ki je na skrivnem; in Oče tvoj, ki vidi na skrivnem, ti povrne.

¹⁹Samle eder ikke skatter på jorden, hvor møll og rust tærer, og hvor tyver bryter inn og stjeler;

¹⁹Ne nabirajte si zakladov na zemlji, kjer molj in rja razjedata in kjer tatovi podkopavajo in kradejo,

²⁰men samle eder skatter i himmelen, hvor hverken møll eller rust tærer, og hvor tyver ikke bryter inn og stjeler!

²⁰temuč nabirajte si zakladov v nebesih, kjer ne molj, ne rja ne razjedata in kjer tatovi ne podkopavajo in ne kradejo.

²¹For hvor din skatt er, der vil også ditt hjerte være.

²¹Kajti kjer je zaklad tvoj, tam bode tudi srce tvoje.

²²Øiet er legemets lys; er ditt øie friskt, da blir hele ditt legeme lyst;

²²Svetilo telesu je oko. Če je torej oko tvoje zdravo, bo svetlo vse telo tvoje.

²³men er ditt øie sykt, da blir hele ditt legeme mørkt. Er altså lyset i dig mørke, hvor stort blir da mørket!

²³Če je pa oko tvoje pokvarjeno, bo temno vse telo tvoje. Če je torej luč, ki je v tebi, tema, kolika je ta tema!

²⁴Ingen kan tjene to herrer; for han vil enten hate den ene og elske den andre, eller holde sig til den ene og forakte den andre; I kan ikke tjene Gud og mammon.

²⁴Nihče ne more dvema gospodoma služiti; ker ali bo enega mrzil in drugega ljubil, ali bo enemu vdan in bo drugega zaničeval. Ne morete Bogu služiti in mamonu.

²⁵Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete og hvad I skal drikke, eller for eders legeme, hvad I skal klæ eder med! Er ikke livet mere enn maten, og legemet mere enn klærne?

²⁵Zato vam pravim: Ne skrbite za življenje svoje, kaj boste jedli in kaj boste pili, tudi ne za telo svoje, kaj boste oblekli. Mar ni življenje več nego hrana in telo več nego obleka?

²⁶Se på himmelens fugler: De sår ikke, de høster ikke, de samler ikke i lader, og eders himmelske Fader før dem allikevel. Er ikke I meget mere enn de?

²⁶Poglejte ptice pod nebom: ne sejejo in ne žanjejo in tudi ne spravljajo v žitnice, in Oče vaš nebeški jih živi. Mar niste vi veliko več od njih?

²⁷Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?

²⁷Kdo izmed vas pa more s svojo skrbjo postavi svoji primakniti en komolec?

²⁸Og hvorfor er I bekymret for klærne? Akt på liljene på marken, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke;

²⁸In za obleko čemu skrbite? Poglejte lilije na polju, kako rastejo: ne trudijo se in ne predejo;

²⁹men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som en av dem.

²⁹pravim vam pa, da se tudi Salomon v vsej slavi svoji ni oblekel kakor teh ena.

³⁰Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, skal han da ikke meget mere klæ eder, I lite troende?

³⁰Če pa travo na polju, ki danes stoji in jo jutri vržejo v peč, Bog tako oblači, mar ne bo mnogo bolj vas, maloverni?

³¹Derfor skal I ikke være bekymret og si: Hvad skal vi ete, eller hvad skal vi drikke, eller hvad skal vi klæ oss med?

³¹Ne skrbite torej in ne govorite: Kaj bomo jedli? ali kaj bomo pili? ali kaj bomo oblekli?

³²For alt slikt søker hedningene efter, og eders himmelske Fader vet at I trenger til alt dette.

³²Kajti vsega tega iščejo pogani. Saj Oče vaš nebeški ve, da vsega tega potrebujete.

³³Men søk først Guds rike og hans rettferdighet, så skal I få alt dette i tilgift!

³³Ampak iščite najprej kraljestva Božjega in njegove pravičnosti, in vse to vam bo pridano.Ne skrbite torej za jutri; kajti jutrišnji dan bo skrbel sam zase. Dosti ima vsak dan svojega zla.

³⁴Vær altså ikke bekymret for den dag imorgen! for den dag imorgen skal bekymre sig for sig selv; hver dag har nok med sin egen plage.

³⁴Ne skrbite torej za jutri; kajti jutrišnji dan bo skrbel sam zase. Dosti ima vsak dan svojega zla.