¹Døm ikke, forat I ikke skal dømmes! for med den samme dom som I dømmer med, skal I dømmes,

¹Ne sodite, da ne boste sojeni.

²og med det samme mål som I måler med, skal eder måles igjen.

²Kajti s kakršno sodbo sodite, s tako bodo sodili vas; in s kakršno mero merite, s tako se bo merilo vam.

³Hvorfor ser du splinten i din brors øie, men bjelken i ditt eget øie blir du ikke var?

³Kaj pa vidiš pazder v očesu brata svojega, bruna v očesu svojem pa ne čutiš?

⁴Eller hvorledes kan du si til din bror: La mig dra splinten ut av ditt øie? og se, det er en bjelke i ditt eget øie!

⁴Ali kako porečeš bratu svojemu: Daj, da izderem pazder iz očesa tvojega, in glej, bruno je v očesu tvojem?

⁵Du hykler! dra først bjelken ut av ditt eget øie, så kan du se å dra splinten ut av din brors øie!

⁵Hinavec, izderi najprej bruno iz očesa svojega in potem izpregledaš, da izdereš pazder iz očesa bratu svojemu.

⁶Gi ikke hundene det hellige, og kast ikke eders perler for svinene, forat de ikke skal trå dem ned med sine føtter og vende sig om og sønderrive eder.

⁶Ne dajajte svetega psom in ne mečite biserov svojih pred svinje, da jih ne poteptajo z nogami svojimi in se ne obrnejo ter vas raztrgajo.

⁷Bed, så skal eder gis, let, så skal I finne, bank på, så skal det lukkes op for eder!

⁷Prosite, in dalo se vam bo; iščite, in našli boste; trkajte, in odprlo se vam bo.

⁸For hver den som beder, han får, og den som leter, han finner, og den som banker på, for ham skal det lukkes op.

⁸Kajti vsak, kdor prosi, prejme; in kdor išče najde; in kdor trka, se mu odpre.

⁹Eller hvilket menneske iblandt eder er det vel som vil gi sin sønn en sten når han ber ham om brød,

⁹Ali kdo izmed vas je človek, ki bi dal kamen sinu svojemu, če ga prosi kruha?

¹⁰eller vil gi ham en orm når han ber om en fisk?

¹⁰ali če prosi ribe, bi mu dal kačo?

¹¹Dersom da I, som er onde, vet å gi eders barn gode gaver, hvor meget mere skal da eders Fader i himmelen gi dem gode gaver som beder ham!

¹¹Če torej vi, ki ste hudobni, znate dobre darove dajati otrokom svojim, koliko več dá Oče vaš, ki je v nebesih, dobrega tistim, ki ga prosijo?

¹²Derfor, alt det I vil at menneskene skal gjøre imot eder, det skal også I gjøre imot dem; for dette er loven og profetene.

¹²Vse torej, kar hočete, da ljudje vam storé, tako storite tudi vi njim; zakaj to je postava in proroki.

¹³Gå inn gjennem den trange port! for den port er vid, og den vei er bred som fører til fortapelsen, og mange er de som går inn gjennem den;

¹³Pojdite noter skozi tesna vrata: ker prostorna so vrata in široka je pot, ki vodi v pogubljenje, in mnogo jih je, ki po njej hodijo;

¹⁴for den port er trang, og den vei er smal som fører til livet, og få er de som finner den.

¹⁴toda tesna so vrata in ozka je pot, ki vodi v življenje, in malo jih je, ki jo najdejo.

¹⁵Men vokt eder for de falske profeter, som kommer til eder i fåreklær, men innvortes er glupende ulver!

¹⁵Varujte se lažnivih prorokov, ki prihajajo k vam v ovčjih oblačilih, znotraj so pa grabljivi volkovi.

¹⁶Av deres frukter skal I kjenne dem; kan en vel sanke vindruer av tornebusker eller fiken av tistler?

¹⁶Po njih sadovih jih spoznate. Se li bere s trnja grozdje ali z osata smokve?

¹⁷Således bærer hvert godt tre gode frukter, men det dårlige tre bærer onde frukter.

¹⁷Tako rodi vsako dobro drevo dober sad, slabo drevo pa rodi slab sad.

¹⁸Et godt tre kan ikke bære onde frukter, og et dårlig tre kan ikke bære gode frukter.

¹⁸Dobro drevo ne more roditi slabega sadu, in slabo drevo ne more roditi dobrega sadu.

¹⁹Hvert tre som ikke bærer god frukt, blir hugget ned og kastet på ilden.

¹⁹Vsako drevo, ki ne rodi dobrega sadu, se poseka in vrže na ogenj.

²⁰Derfor skal I kjenne dem av deres frukter.

²⁰Torej po njih sadovih jih spoznate.

²¹Ikke enhver som sier til mig: Herre! Herre! skal komme inn i himlenes rike, men den som gjør min himmelske Faders vilje.

²¹Ne pride vsak, kdor mi pravi: Gospod, Gospod, v nebeško kraljestvo, ampak kdor izpolnjuje voljo Očeta mojega, ki je v nebesih.

²²Mange skal si til mig på hin dag: Herre! Herre! har vi ikke talt profetisk ved ditt navn, og utdrevet onde ånder ved ditt navn, og gjort mange kraftige gjerninger ved ditt navn?

²²Veliko mi jih poreče tisti dan: Gospod, Gospod, ali nismo prorokovali v tvojem imenu, in hudičev izganjali s tvojim imenom, in mnogo čudežev delali s tvojim imenom?

²³Og da skal jeg vidne for dem: Jeg har aldri kjent eder; vik bort fra mig, I som gjorde urett!

²³In tedaj jim povem očitno: Nikoli vas nisem poznal; poberite se od mene, ki delate krivico!

²⁴Derfor, hver den som hører disse mine ord og gjør efter dem, han blir lik en forstandig mann, som bygget sitt hus på fjell;

²⁴Vsak torej, kdor sliši te besede moje in jih izpolnjuje, bo podoben modremu možu, ki je sezidal hišo svojo na skalo;

²⁵og skyllregnet falt, og flommen kom, og vindene blåste og slo imot dette hus, men det falt ikke; for det var grunnlagt på fjell.

²⁵in usula se je ploha in pridrle so reke in zapihali so vetrovi in se zagnali v tisto hišo, a ni padla, kajti postavljena je bila na skalo.

²⁶Og hver den som hører disse mine ord og ikke gjør efter dem, han blir lik en uforstandig mann, som bygget sitt hus på sand;

²⁶In vsak, kdor sliši te moje besede in ne dela po njih, je podoben neumnemu možu, ki je sezidal hišo svojo na pesek;

²⁷og skyllregnet falt, og flommen kom, og vindene blåste og slo imot dette hus, og det falt, og dets fall var stort!

²⁷in ulila se je ploha in pridrle so reke in zapihali so vetrovi in udarili ob tisto hišo, in padla je, in njen pad je bil grozen.

²⁸Og da Jesus hadde endt denne tale, da var folket slått av forundring over hans lære;

²⁸In zgodi se, ko konča Jezus te besede, da se množice silno čudijo nauku njegovemu;zakaj učil jih je, kakor kdor ima oblast, a ne kakor njih pismarji.

²⁹for han lærte dem som en som hadde myndighet, og ikke som deres skriftlærde.

²⁹zakaj učil jih je, kakor kdor ima oblast, a ne kakor njih pismarji.