1Se der på fjellene dens føtter som kommer med godt budskap - som forkynner fred! Hold dine høitider, Juda, opfyll dine løfter! For de ugudelige skal ikke mere trenge inn i ditt land, de er alle utryddet.
1Razbijalec gre gori zoper vas, Ninive! Varujte trdnjave, zastražite pot, utrdite si s pasom ledja, silno pokrepčajte svojo moč!
2Det drar op mot dig en som vil sprede dig til alle kanter; vokt festningen, sku ut på veien, styrk dine lender, samle all din kraft!
2Kajti GOSPOD ponavlja diko Jakobovo kakor diko Izraelovo; zakaj plenilci so jih oplenili in ugonobili njih rozge!
3For Herren fører Jakobs høihet tilbake likesom Israels høihet, for ransmenn har plyndret dem og ødelagt deres vintrær.
3Ščiti njegovih junakov so rdeči, hrabri možje njegovi so oblečeni v karmezin, vozovi se z jeklom iskré v dan, ko jih pripravlja, in vojaki sučejo sulice.
4Hans kjempers skjold er rødfarvede, stridsmennene er klædd i skarlagen, vognene i luende stål på den dag han stiller dem op, og spydene svinges.
4Vozovi ropotajo po ulicah, dirjajo po trgih, videti jih je kakor bakle, privrševajo kakor bliski.
5På gatene raser vognene avsted, de styrter frem over torvene; de er som bluss å se til, som lyn farer de frem.
5Spominja se kralj Niniv svojih plemenitnikov: spotikajo se v hoji, hitro planejo na mestni zid, postavijo streho.
6Han kommer i hu sine gjæve menn; de snubler under sin gang, de haster avsted til bymuren, men skjoldtaket er reist.
6Vrata ob rekah so odprta in voda poplavlja palačo.
7Portene ut mot elvene blir åpnet, og palasset forgår av angst.
7In določeno je: Ninive bodo odkrite, odpeljane; in njih dekleta javkajo kakor z glasom golobic, bijoč se v prsi.
8Og det står fast: Hun* blir avklædd, ført bort, og hennes piker kurrer som duer** og slår sig for sitt bryst. / {* Ninive fremstilt som en kvinne.} / {** ESK 7, 16.}
8Ninive so bile od nekdaj kakor ribnjak, poln vode; in vendar beže. ‚Stojte, stojte!‘ pa nihče se ne obrne.
9Og Ninive er som en dam full av vann* like fra de dager det blev til. Men nu flyr de. Stans, stans! Men ingen vender sig om. / {* en folkerik stad.}
9Ropajte srebro, ropajte zlato! kajti zaloga nima konca, bogastvo vsakovrstnega dragocenega orodja.
10Røv sølv, røv gull! For det er ingen ende på skattene, en overflod av allehånde kostelige ting!
10Prazne so in izpraznjene in opustošene! in srce se taja, kolena se šibé, bolečina je v vseh ledjih in obrazi vseh so bledi.
11Tomt, tømt, uttømt! - forferdede hjerter og vaklende knær og verk i alle lender, og alles ansikter er blussende røde.
11Kje je zdaj ležišče levov in pašnik levičev, koder se je izprehajal lev, levinja in levič, in nihče jih ni strašil?
12Hvor er nu løvenes bolig, det sted hvor de unge løver fortærte sitt rov, hvor løven og løvinnen ferdedes og løveungen, og det var ingen som skremte dem?
12Lev je dovolj nalovil svojim mladičem in podavil svojim levinjam, in napolnil je brloge svoje s plenom in svoja ležišča z ropom.Glej, jaz sem zoper tebe, govori GOSPOD na vojskami, in požgem tvoje vozove, da izginejo v dimu, in tvoje mlade leve požre meč, in iztrebim plen tvoj z zemlje, in tvojih poslancev glas se ne bo nikdar več slišal.
13Hvor er løven, som røvet til dens unger hadde nok, og myrdet for sine løvinner og fylte sine huler med rov og sine boliger med det den hadde sønderrevet?
13Glej, jaz sem zoper tebe, govori GOSPOD na vojskami, in požgem tvoje vozove, da izginejo v dimu, in tvoje mlade leve požre meč, in iztrebim plen tvoj z zemlje, in tvojih poslancev glas se ne bo nikdar več slišal.
14Se, jeg kommer over dig, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg vil brenne dine vogner så de går op i røk, og dine unge løver skal sverdet fortære; og jeg vil utrydde ditt rov av jorden, og dine sendebuds røst skal ikke mere høres.