¹Ve blodstaden, helt igjennem full av løgn og vold! Aldri holder den op å røve.

¹Gorje okrvavljenemu mestu, vse polno je laži in silovitosti, ne neha ropati.

²Smellende svepe og durende hjul og jagende hest og hoppende vogn,

²Biči pokajo in kolesa škripljejo, konji dirjajo in vozovi drdrajo!

³fremstormende rytter og luende sverd og lynende spyd og drepte i mengde og dynger av lik! Det er ingen ende på døde kropper, en snubler over deres døde kropper,

³Konjiki pridirjavajo in meči se svetijo in sulice blesketajo! množica je pobitih in grmada mrtvih in trupel brez konca; čez njih trupla padajo!

⁴til gjengjeld for den mangfoldige utukt som hun drev, hun den fagre og trollkyndige skjøge, som solgte folkeslag ved sin utukt og hele slekter ved sine trolldomskunster.

⁴zavoljo mnogega nečistovanja preljubke nečistnice, izvedenke v čaranju, ki prodaja narode s svojim nečistovanjem in rodove s svojim čarovništvom.

⁵Se, jeg kommer over dig, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg vil dra din kjortelfald op over ditt ansikt, og jeg vil la folkeslag se din blusel og riker din skam,

⁵Glej, jaz sem zoper tebe, govori GOSPOD nad vojskami, in ti odgrnem rob suknje tvoje na obličje ter pokažem narodom nagoto tvojo in kraljestvom sramoto tvojo.

⁶og jeg vil kaste skarn på dig og føre vanære over dig og gjøre dig til et skuespill.

⁶In vržem nate blato in te storim ničvredno in te postavim na ogled.

⁷Og det skal skje at hver den som ser dig, skal fly bort fra dig og si: Ødelagt er Ninive! Hvem vil ha medynk med det? Hvor skal jeg søke efter trøstere for dig?

⁷In vsak, kdor te bo videl, pobeži od tebe in poreče: Ninive so opustošene! Kdo jih bo pomiloval? Odkod naj ti poiščem tolažnikov?

⁸Mon du er bedre enn No-Amon*, som tronte mellem Nilens strømmer med vann rundt omkring sig, som hadde hav til vern og hav til mur? / {* Teben i Egypten.}

⁸Si mar boljši nego mesto Noamon, ki je stalo pri rekah in imelo vode okoli sebe? Morje mu je bilo branišče, zidovi so štrleli iz morja.

⁹Etiopere i mengde og egyptere uten tall, puteere og libyere var dets hjelp.

⁹Etiopija in Egipt sta bila njegova moč, in to brez konca; Put in Libija sta mu pomagala.

¹⁰Også det måtte gå i landflyktighet som fange, også dets små barn blev knust på alle gatehjørner, og om dets ærede menn blev det kastet lodd, og alle dets stormenn blev bundet med lenker.

¹⁰Tudi ono je bilo odpeljano, je šlo v ujetništvo; tudi njegove otročiče so razbijali po voglih vseh ulic, in za njegove plemenitnike so metali kocko, in vsi njegovi velikaši so bili vkovani v verige.

¹¹Også du skal bli drukken og sanseløs; også du skal søke et vern imot fienden.

¹¹Tudi ti boš upijanjeno, se boš moralo skriti; tudi ti boš iskalo zavetišča pred sovražnikom.

¹²Alle dine festninger er som fikentrær med tidlig moden frukt; rystes de, så faller fikenene i munnen på den som vil ete dem.

¹²Vse tvoje trdnjave so kakor smokve z zgodnjimi sadovi: če se potresejo, padejo v usta njemu, kdor jih hoče jesti.

¹³Se, det krigsfolk du har hos dig, er som kvinnfolk; ditt lands porter står vidt åpne for dine fiender; ilden har fortært dine bommer.

¹³Glej, tvoje ljudstvo je kakor žene sredi tebe; sovražnikom tvojim so vrata dežele tvoje široko odprta, ogenj je požrl zapahe tvoje.

¹⁴Øs vann til å ha mens du er kringsatt, gjør dine festninger sterke, gå ut i dyndet og stamp i leret, sett teglovnene i stand!

¹⁴Zajmi si vode za čas oblege; popravi utrdbe svoje! Dróbi glino, tlači ilovico, utrdi opekarnico!

¹⁵Der skal ilden fortære dig, sverdet utrydde dig, fortære dig som slikkerne*; du kan gjerne være så tallrik som slikkerne, så tallrik som gresshoppene! / {* JOE 1, 4.}

¹⁵Tam te požre ogenj, te pokonča meč, požre te kakor glodalec, namnóži se, kakor glodalec, namnóži se kakor kobilice!

¹⁶Dine kremmere er flere enn himmelens stjerner; slikkerne bredte ut sine vinger og fløi bort.

¹⁶Napravil si več trgovcev, nego je zvezd na nebu; glodalec se spusti na plen, potem odleti.

¹⁷Dine fyrster er som gresshopper, og dine høvdinger ligner en gresshoppesverm som slår sig ned på murene på en kold dag; solen går op, og de flyver bort, og ingen vet hvor det blir av dem.

¹⁷Tvoji izbranci so kakor kobilice in tvoji vojaški poveljniki kakor roji kobilic, ki sedé na plotovih, kadar je mraz; ko pa vzide solnce, odlete, in nihče ne ve, kje so.

¹⁸Dine hyrder slumrer, Assurs konge! Dine gjæve menn ligger i ro; ditt folk er spredt på fjellene, og det er ingen som samler det.

¹⁸Zaspali so pastirji tvoji, o kralj asirski, tvoji mogočneži počivajo; ljudstvo tvoje je razkropljeno po gorah in nikogar ni, ki bi ga zbral.Ni ga hladila potrtju tvojemu, rana tvoja je smrtna! Vsi, ki slišijo tvojo zgodbo, ploskajo z rokami nad teboj; kajti na koga se ni razlivala tvoja hudobnost neprestano?

¹⁹Det er ingen lindring for din skade, ulægelig er ditt sår. Alle som hører tidenden om dig, klapper i hendene over dig; for hvem gikk ikke din ondskap uavlatelig ut over?

¹⁹Ni ga hladila potrtju tvojemu, rana tvoja je smrtna! Vsi, ki slišijo tvojo zgodbo, ploskajo z rokami nad teboj; kajti na koga se ni razlivala tvoja hudobnost neprestano?