¹Samme dag blev det lest op for folket av Moseboken, og der fant de skrevet at ingen ammonitt eller moabitt nogensinne skulde være med i Guds menighet,

¹Tisti čas se je čitalo pred ušesi ljudstva v knjigi Mojzesovi, in se je našlo pisano v njej, da ne sme Amonec in Moabec priti v zbor Božji vekomaj,

²fordi de ikke kom Israels barn i møte med brød og vann, men leide Bileam imot dem til å forbanne dem; allikevel vendte vår Gud forbannelsen til velsignelse.

²zato ker niso prišli naproti sinovom Izraelovim s kruhom in z vodo, temuč so zoper nje najeli Balaama, da bi jih proklel; toda naš Bog je kletev preobrnil v blagoslov.

³Da de nu hørte hvad det stod i loven, utskilte de alle fremmede fra Israel.

³In ko so slišali postavo, so ločili izmed Izraela vse mešano ljudstvo.

⁴Men nogen tid før dette var presten Eljasib, som var i nær slekt med Tobias, blitt satt til å ha tilsyn med kammerne i Guds hus.

⁴Pred tem pa je duhovnik Eliasib, ki je bil postavljen nad shrambami hiše našega Boga, ker je bil po rodu zvezan s Tobijem,

⁵Og han hadde innredet et stort kammer for ham der hvor de før hadde lagt inn matofferet, viraken og karene og den tiende av kornet, mosten og oljen som var levittenes og sangernes og dørvokternes rettighet, og den hellige avgift til prestene.

⁵pripravil njemu veliko shrambo, kamor so bili poprej polagali jedilne daritve, kadilo in posode in desetine žita, vina in olja, po zapovedi pristojne levitom, pevcem in vratarjem, tudi dari povzdignjenja za duhovnike.

⁶Under alt dette var jeg ikke i Jerusalem; for i Babels konge Artaxerxes' to og trettiende år var jeg kommet tilbake til kongen. Men da nogen tid var gått, bad jeg igjen kongen om lov til å reise,

⁶Ali ob vsem tem nisem bil v Jeruzalemu. Zakaj v dvaintridesetem letu Artakserksa, kralja babilonskega, sem šel h kralju; in čez nekoliko dni sem si izprosil dopust od kralja,

⁷og da jeg så kom til Jerusalem, la jeg merke til det onde Eljasib hadde gjort for Tobias' skyld ved å innrede et kammer for ham i forgårdene til Guds hus.

⁷in ko sem dospel v Jeruzalem, sem opazil zlo, ki ga je bil storil Eliasib Tobiju na voljo s tem, da mu je pripravil shrambo na dvorišču hiše Božje.

⁸Dette syntes jeg meget ille om, og jeg kastet alt Tobias' innbo ut av kammeret

⁸In bilo mi je silno žal, in sem pometal vse stvari hiše Tobijeve iz shrambe.

⁹og bød at de skulde rense kammerne, og så lot jeg atter de til Guds hus hørende kar og matofferet og viraken legge inn der.

⁹Nato sem ukazal, in očistili so shrambe, in sem zopet vanje znosil posode hiše Božje, jedilne daritve in kadilo.

¹⁰Jeg fikk også vite at levittene ikke hadde fått det som tilkom dem, og at derfor levittene og sangerne, som skulde gjøre tjeneste, hadde forlatt tjenesten og flyttet ut hver til sin gård.

¹⁰In zvedel sem, da niso dajali levitom njih deležev, in da so se zato umeknili leviti in pevci, ki so opravljali posel, vsak na svojo njivo.

¹¹Da gikk jeg i rette med formennene og spurte dem hvorfor Guds hus var blitt forsømt, og jeg kalte dem sammen og innsatte dem igjen, hver på sin plass.

¹¹Tedaj sem okaral načelnike in sem dejal: Zakaj je zapuščena hiša Božja? In sklical sem one ter jih postavil na njih mesto.

¹²Og hele Juda førte tienden av kornet, mosten og oljen til forrådskammerne.

¹²Tedaj je prinesel ves Juda desetino žita in vina in olja v založne shrambe.

¹³Så satte jeg presten Selemja og Sadok, den skriftlærde, og Pedaja, en av levittene, til å ha tilsyn med forrådskammerne og Hanan, sønn av Mattanjas sønn Sakkur, til å gå dem til hånde; for de blev holdt for å være pålitelige; dem pålå det nu å dele ut til sine brødre.

¹³In za paznike nad zalogami sem postavil Selemija duhovnika in Zadoka pismouka in izmed levitov Pedaja in njim v pomoč Hanana, sina Zakurja, sinu Matanija; zakaj oni so bili šteti za zveste, in bilo jim je poverjeno, da delijo svojim bratom.

¹⁴Kom mig i hu, min Gud, for dette og utslett ikke de gode gjerninger som jeg har gjort mot min Guds hus og for tjenesten der!

¹⁴Spominjaj se mi tega, o Bog moj, in ne izbriši mojih del usmiljenja, ki sem jih storil pri Boga svojega hiši in za postrežbo pri njej.

¹⁵Ved samme tid så jeg i Juda nogen som trådte vinpersene om sabbaten og førte hjem kornbånd og lesste dem på asenene, og likeledes vin, druer, fikener og alle slags varer og førte det til Jerusalem på sabbatsdagen. Jeg advarte dem den dag de solgte disse levnetsmidler.

¹⁵Tisti čas sem videl v Judeji, da so nekateri ob soboti tlačili tlačilnice in spravljali snopovje in ž njimi obkladali osle, pa tudi z vinom, z grozdjem in s smokvami in z vsakršnimi tovori, ki so jih prinašali v Jeruzalem ob sobotnem dnevi. In posvaril sem jih tisti dan, ko so prodajali živež.

¹⁶Også folk fra Tyrus, som opholdt sig der, kom med fisk og alle slags varer og solgte dem på sabbaten til Judas barn, og det i Jerusalem.

¹⁶Tudi so prebivali v mestu Tirci, ki so prinašali ribe in različno blago ter prodajali ob sobotah sinovom Judovim in v Jeruzalemu.

¹⁷Da gikk jeg i rette med de fornemme i Juda og sa til dem: Hvorledes kan I bære eder så ille at og vanhellige sabbatsdagen?

¹⁷Tedaj sem okaral plemenitnike Judove in jim dejal: Kakšna je to huda razvada, ki jo imate, da oskrunjate sobotni dan?

¹⁸Var det ikke fordi eders fedre gjorde således at vår Gud førte all denne ulykke over oss og over denne by? Og nu fører I ennu større vrede over Israel ved å vanhellige sabbaten!

¹⁸Niso li vaši očetje delali tudi tako, in ni li spravil Bog naš vseh teh nesreč nad nas in nad to mesto? In vi pripravljate še več srda nad Izraela s tem, da oskrunjate soboto!

¹⁹Så snart det blev mørkt i Jerusalems porter før sabbaten, bød jeg at dørene skulde lukkes, og at de ikke skulde åpnes igjen før efter sabbaten. Jeg satte nogen av mine tjenere på vakt ved portene og sa: Det skal ingen varer føres inn på sabbatsdagen.

¹⁹In ko se je začelo mračiti med vrati Jeruzalema pred soboto, velel sem, naj zapro duri, in naročil, da jih smejo odpreti šele po soboti; in nekatere svoje hlapce sem postavil, da bi se ne prinesla nobena butara v mesto ob sobotnem dnevi.

²⁰Kremmerne og de som solgte alle slags varer, overnattet da utenfor Jerusalem både en og to ganger.

²⁰Tedaj so kramarji in prodajalci raznovrstnega blaga ostali čez noč zunaj pred Jeruzalemom, enkrat ali dvakrat.

²¹Da advarte jeg dem og sa til dem: Hvorfor overnatter I foran muren? Gjør I det en gang til, så legger jeg hånd på eder. Fra den tid kom de ikke mere på sabbaten.

²¹In okaral sem jih in jim dejal: Zakaj ostajate čez noč okoli obzidja? Ako še enkrat to storite, položim na vas roko! Od tega časa niso več prišli v soboto.

²²Og levittene bød jeg å rense sig og komme og holde vakt ved portene, så sabbatsdagen kunde bli helligholdt. Kom mig også dette i hu, min Gud, og miskunn dig over mig efter din store nåde! SLM

²²In ukazal sem levitom, naj se očistijo in pridejo stražit vrata, da bi se sobotni dan posvečeval. Tudi tega se mi spominjaj, o Bog moj, in prizanesi mi po veliki milosti svoji!

²³På den tid så jeg også de jøder som hadde tatt asdodittiske, ammonittiske og moabittiske kvinner til hustruer;

²³Tudi sem videl v tistem času Jude, ki so se poročili z ženami iz Asdoda, Amona in Moaba;

²⁴av deres barn talte halvdelen asdodittisk - de kunde ikke tale jødisk - eller et av de andre folks tungemål.

²⁴in njih otroci so polovico govorili asdotski in niso znali po judovsko, temuč govorili so po jeziku tega ali onega ljudstva.

²⁵Jeg gikk i rette med dem og forbannet dem, ja, nogen av dem slo jeg og rev dem i håret; jeg lot dem sverge ved Gud og sa: I skal ikke gi eders døtre til deres sønner eller ta nogen av deres døtre til hustruer for eders sønner eller for eder selv.

²⁵In sem jih karal in klel ter nekatere izmed njih sem tepel in jim ruval lase, in velel sem jim priseči pri Bogu, da ne bodo dajali hčer svojih njih sinovom, ne jemali njih hčer sinom svojim ali sami sebi.

²⁶Var det ikke med sådant Israels konge Salomo forsyndet sig? Iblandt de mange folk var det ingen konge som han, og han var elsket av sin Gud, og Gud satte ham til konge over hele Israel; men endog ham forførte de fremmede kvinner til synd.

²⁶Ni li grešil zaradi tujk Salomon, kralj Izraelov? In vendar mu ni bilo med mnogimi narodi enakega kralja, in ljub je bil svojemu Bogu, in Bog ga je postavil za kralja vsemu Izraelu: a celo njega so zapeljale tuje žene v greh!

²⁷Og eder skulde det være tillatt å gjøre denne store ondskap og vise troløshet mot vår Gud ved å ta fremmede kvinner til hustruer!

²⁷In naj li poslušamo vas, ki delate tako veliko zlo in nezvesto ravnate zoper Boga svojega, ko se poročate z drugorodnimi ženami?

²⁸En av sønnene til Jojada, ypperstepresten Eljasibs sønn, var svigersønn av horonitten Sanballat; derfor drev jeg ham bort fra mig.

²⁸In eden izmed sinov Jojada, sinu Eliasibovega, velikega duhovnika se je bil posvačil s Sanbalatom Horončanom; zato sem ga odgnal od sebe.

²⁹Kom dem i hu, min Gud, at de har vanæret prestedømmet og prestedømmets og levittenes pakt!

²⁹Spominjaj se jih, o Bog moj, da so onečistili duhovništvo in zavezo duhovništva in levitov!

³⁰Så renset jeg dem fra alt fremmed, og jeg foreskrev hvad prestene og levittene hadde å vareta, hver i sin gjerning,

³⁰Tako sem jih očistil vsega tujega in postavil službena opravila duhovnikov in levitov, vsakega k svojemu poslu,in sem oskrbel, da se prinašajo drva ob določenih časih in prvine. Spominjaj se me, o Bog moj, meni v dobro!

³¹og hvorledes det skulde være med avgivelsen av ved til fastsatte tider og med førstegrøden. Kom mig det i hu, min Gud, og regn mig det til gode!

³¹in sem oskrbel, da se prinašajo drva ob določenih časih in prvine. Spominjaj se me, o Bog moj, meni v dobro!