¹Da det nu kom Sanballat og Tobias og araberen Gesem og våre andre fiender for øre at jeg hadde bygget op muren, og at det ikke mere fantes nogen revne i den, enda jeg til den tid ikke hadde satt inn dører i portene,

¹Zgodi se pa, ko so zvedeli Sanbalat, Tobija in Gesem Arabec in drugi naših sovražnikov, da sem dozidal obzidje ter da v njem ni bilo več vrzeli (dasi še nisem do tedaj obesil durnic na vrata),

²da sendte Sanballat og Gesem bud til mig og lot si: Kom, la oss møtes i en av landsbyene i Ono-dalen! Men de tenkte å gjøre mig ondt.

²da pošljeta k meni Sanbalat in Gesem ter sporočita: Pridi, in naj se snidemo v kateri vasi na Onski ravnini. Ona sta pa mislila storiti mi hudo.

³Jeg sendte bud tilbake til dem og svarte: Jeg holder på med et stort arbeid og kan ikke komme ned; skulde kanskje arbeidet hvile fordi jeg lot det ligge og drog ned til eder?

³In pošljem sle in jima sporočim: Opravljam veliko delo, ne morem priti tja doli. Čemu naj počiva delo, če bi ga popustil in prišel doli k vam?

⁴Fire ganger sendte de det samme bud til mig, og jeg gav dem samme svar.

⁴Štirikrat sta k meni poslala z istimi besedami, in odgovarjal sem jima na ta način.

⁵Femte gang sendte Sanballat sin tjener til mig med det samme bud, og han hadde et åpent brev med sig.

⁵Tedaj pošlje Sanbalat petič istotako hlapca svojega k meni z odprtim listom v roki,

⁶I det stod det: Der går det ord blandt folkene, og Gasmu sier også at du og jødene tenker på å gjøre oprør; derfor er det du bygger op muren, og efter det samme rykte skal du være deres konge;

⁶v katerem je bilo pisano: Pripoveduje se med narodi, in Gesem to pravi, da se ti in Judje mislite izneveriti; zato gradiš obzidje, in ti jim hočeš biti kralj, kakor se govori.

⁷du har også satt profeter til å utrope om dig i Jerusalem at du er konge i Juda. Nu vil dette rykte komme kongen for øre; så kom nu og la oss rådslå sammen!

⁷In postavil si tudi proroke, da oznanjajo o tebi v Jeruzalemu, govoreč: Kralj je na Judovem! In sedaj lahko zasliši kralj to, kar se govori. Sedaj torej pridi, da se posvetujemo skupaj!

⁸Men jeg sendte bud til ham og lot svare: Noget sådant som det du taler om, har ikke gått for sig; det er noget du selv har funnet på.

⁸Nato pošljem k njemu in sporočim: Nič takega se ni zgodilo, kar ti praviš, temuč v srcu svojem si to izmislil.

⁹For de søkte alle sammen å skremme oss, idet de tenkte at vi da skulde bli trette og holde op med arbeidet, så det ikke blev utført. Men styrk nu du mine hender!

⁹Zakaj vsi oni so nas hoteli prestrašiti, češ, da bodo roke naše nehale od dela, da se ne dovrši. –Sedaj pa, Bog, pokrepčaj moje roke!

¹⁰Da jeg engang kom inn til Semaja, sønn av Delaja, Mehetabels sønn, i hans hus, hvor han holdt sig innelukket, sa han: La oss gå sammen inn i Guds hus, i det indre av templet og la oss stenge templets dører! For de kommer og vil drepe dig, ja, de kommer og vil drepe dig inatt.

¹⁰In šel sem v hišo Semaja, sinu Delaja, sinu Mehetabela, ki se je bil zaklenil. In on je rekel: Snidiva se v hiši Božji, sredi templja, in zapriva duri templjeve; zakaj pridejo, da te umore, po noči pridejo, da te ubijejo!

¹¹Men jeg svarte: Skulde en mann som jeg flykte? Og hvorledes skulde en mann som jeg kunne gå inn i templet og enda bli i live? Jeg går ikke inn der.

¹¹Jaz pa sem dejal: Mož, kakršen sem jaz, naj beži? In kako bi smel tak, kakršen sem jaz, iti v tempelj, da ostane živ? Ne pojdem vanj!

¹²For jeg forstod grant at det ikke var Gud som hadde sendt ham, men at han uttalte denne spådom over mig fordi Tobias og Sanballat hadde leid ham til det.

¹²In razpoznal sem, da ga ni poslal Bog, temuč govoril je to prorokovanje zoper mene, in Tobija in Sanbalat sta mu bila dala denarja

¹³Han var leid forat jeg skulde bli redd og gjøre som han sa og forsynde mig, og de således få satt ut et ondt rykte om mig, så de kunde håne mig.

¹³in je bil najet v ta namen, da se zbojim in storim tako in se pregrešim in da bi imela kaj hudega poročati, da bi me mogla zasramovati.

¹⁴Kom Tobias og likeså Sanballat i hu, min Gud, for disse hans gjerninger og dessuten profetinnen Noadja og de andre profeter som søkte å skremme mig!

¹⁴Spominjaj se, moj Bog, Tobija in Sanbalata, primerno tem njiju delom, in tudi prorokinje Noadije in drugih prorokov, ki so me hoteli spraviti v strah.

¹⁵Muren blev ferdig på to og femti dager - den fem og tyvende dag i måneden elul.

¹⁵In obzidje je bilo dokončano petindvajseti dan meseca Elula, v dvainpetdesetih dneh.

¹⁶Da alle våre fiender hørte dette, og alle folkene rundt om oss så det, da sank de meget i sine egne øine, og de forstod at det var med vår Guds hjelp dette verk var utført.

¹⁶In ko so to slišali vsi sovražniki naši, so se zbali vsi pogani, ki so živeli okoli nas, in bili so zelo uplašeni sami v sebi, kajti spoznali so, da je to delo dognal Bog.

¹⁷I de dager sendte også de fornemste i Juda mange brev til Tobias, og fra Tobias kom det brev til dem igjen.

¹⁷Tudi so v teh dneh plemenitniki Judovi pošiljali mnogo listov Tobiju, jim pa so dohajali listi od Tobija.

¹⁸For mange i Juda var forbundet med ham ved ed; for han var svigersønn til Sekanja, Arahs sønn, og hans sønn Johanan hadde ektet en datter av Mesullam, Berekjas sønn.

¹⁸Dosti jih je namreč bilo na Judovem, ki so se ž njim bili s prisego zvezali, ker je bil zet Sekanija, sinu Arahovega, in se je sin njegov Johanan oženil s hčerjo Mesulama, sinu Berekijevega.Govorili so tudi vpričo mene o njegovih dobrih dejanjih in njemu skrivaj donašali besede moje; in Tobija je pošiljal liste, da bi me spravil v strah.

¹⁹De pleide også å tale til mig om hans gode egenskaper og å bære mine ord frem til ham. Tobias sendte også brev for å skremme mig.

¹⁹Govorili so tudi vpričo mene o njegovih dobrih dejanjih in njemu skrivaj donašali besede moje; in Tobija je pošiljal liste, da bi me spravil v strah.