¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²Tal til Israels barn, og få tolv staver av dem, en stav for hver stamme; av hver stammehøvding skal du få en stav, og på den skal du skrive hans navn.

²Govori sinovom Izraelovim in vzemi od njih palice, eno za vsako očetovsko hišo, od vseh njih knezov po hišah njih očetov, torej dvanajst palic, in vsakega ime zapiši na palico njegovo.

³Og Arons navn skal du skrive på Levis stav; for det skal være en stav for hvert overhode over deres stammer.

³Ime Aronovo pa zapiši na palico Levijevo; zakaj ena palica bode za vsakega, ki je glava v očetovski hiši.

⁴Og du skal legge dem i sammenkomstens telt foran vidnesbyrdet, der hvor jeg kommer sammen med eder.

⁴In položi jih v shodni šator pred pričevanje, kjer se shajam z vami.

⁵Da skal det skje at den manns stav som jeg utvelger, skal spire; så får jeg vel fred for Israels barns knurr, som de plager eder med.

⁵In zgodi se, da njemu, kogar si izvolim, razcvete palica; tako utolažim in zvalim od sebe mrmranje sinov Izraelovih, s katerim mrmrajo zoper vaju.

⁶Så talte Moses til Israels barn, og alle deres høvdinger gav ham hver sin stav, en stav for hver stamme, i alt tolv staver; og Arons stav var mellem deres staver.

⁶In Mojzes govori to sinovom Izraelovim, in vsi njih knezi mu izroče palice, za vsakega kneza eno, po njih očetovskih hišah, dvanajst palic, tudi Aronova palica je bila med njimi.

⁷Og Moses la stavene ned for Herrens åsyn i vidnesbyrdets telt.

⁷Mojzes pa položi te palice pred GOSPODA v šator pričevanja.

⁸Da nu Moses dagen efter kom inn i vidnesbyrdets telt, fikk han se at Arons stav - den som var for Levis hus - hadde spiret; den hadde både skutt spirer og satt blomster og fått modne mandler.

⁸In drugi dan pride Mojzes v šator pričevanja, in glej: palica Aronova za hišo Levijevo je bila v cvetu: pognala je brstje in cvetje in rodila zrele mandlje.

⁹Da bar Moses alle stavene ut fra Herrens åsyn og viste dem til alle Israels barn; og de så dem og tok hver sin stav.

⁹In prinese Mojzes vse palice izpred GOSPODA vsem sinovom Izraelovim, in so jih videli in vsak je prejel palico svojo.

¹⁰Og Herren sa til Moses: Bær Arons stav inn igjen foran vidnesbyrdet for å gjemmes som et tegn for de gjenstridige; og du skal gjøre ende på deres knurr, så jeg slipper å høre på det; ellers skal de dø.

¹⁰GOSPOD pa reče Mojzesu: Palico Aronovo nesi nazaj pred pričevanje, da se ohrani v znamenje za te uporne otroke; da napraviš konec njih mrmranju pred menoj, da ne umrjejo.

¹¹Og Moses gjorde så; han gjorde som Herren hadde befalt ham.

¹¹Mojzes stori tako; kakor mu je GOSPOD zapovedal, tako stori.

¹²Men Israels barn sa til Moses: Se, vi omkommer, vi er fortapt, vi er fortapt alle sammen!

¹²In sinovi Izraelovi ogovore Mojzesa, rekoč: Glej, mrjemo in ginemo, da, mi vsi poginemo!Kdorkoli se približa, kdor pristopi k prebivališču GOSPODOVEMU, umrje. Je li torej nam vsem poginiti?

¹³Enhver som kommer nær - som kommer nær til Herrens tabernakel, han må dø. Skal vi da omkomme alle sammen?

¹³Kdorkoli se približa, kdor pristopi k prebivališču GOSPODOVEMU, umrje. Je li torej nam vsem poginiti?