¹Korah, en sønn av Jishar, sønn av Kahat, Levis sønn, og Datan og Abiram, sønner av Eliab, og On, en sønn av Pelet, av Rubens ætt, tok en flokk med sig.

¹Korah pa, sin Izharja, sinu Kahata, sinu Levijevega, se poprime upora in Datan in Abiram, sinova Eliabova, in On, sin Peletov, sinovi Rubenovi;

²De trådte fram for Moses, og sammen med dem to hundre og femti menn av Israels barn, høvdinger i menigheten, utkåret til medlemmer av folkerådet, aktede menn.

²in se vzdignejo proti Mojzesu z dvestoinpetdesetimi možmi izmed sinov Izraelovih, ki so bili prvaki v občini, pooblaščenci zbora, možje imenitni.

³De flokket sig sammen mot Moses og Aron og sa til dem: Nu får det være nok! Hele menigheten er hellig, alle sammen, og Herren er midt iblandt dem; hvorfor ophøier I eder da over Herrens menighet?

³In zbero se zoper Mojzesa in Arona in ju ogovore: Dosti vama naj bo! Zakaj vsa občina, vsi so svetniki, in GOSPOD je sredi njih. Zakaj se vidva povzdigujeta nad zbor GOSPODOV?

⁴Da Moses hørte disse ord, falt han på sitt ansikt.

⁴In ko Mojzes to sliši, pade na obraz svoj.

⁵Og han talte til Korah og hele hans flokk og sa: Imorgen skal Herren åpenbare hvem som tilhører ham, og hvem som er hellig, så han lar ham komme nær til sig; og den som han utvelger, ham vil han la komme nær til sig.

⁵In izpregovori Korahu in vsej družbi njegovi, rekoč: Jutri pokaže GOSPOD, kdo je njegov in kdo je svet in se Mu sme bližati; njemu, kogar si izvoli, veli, naj se Mu bliža.

⁶Gjør nu dette: Ta eder ildkar, både Korah og hele hans flokk,

⁶Storite to: Vzemite si kadilnice, Korah in vsa družba njegova,

⁷og ha ild i dem og legg røkelse på dem for Herrens åsyn imorgen, og den mann som Herren utvelger, han skal være den hellige. Det får nu være nok, I Levis barn!

⁷in vložite vanje ognja ter denite nanj kadila jutri pred GOSPODOM; in mož, ki si ga izvoli GOSPOD, ta bodi svetnik. Dosti naj vam bode, sinovi Levijevi.

⁸Og Moses sa til Korah: Hør nu, I Levis barn!

⁸In Mojzes reče Korahu: Čujte, pravim, sinovi Levijevi!

⁹Er det for lite for eder at Israels Gud har utskilt eder fra Israels menighet for å la eder komme nær til sig, så I skal utføre tjenesten ved Herrens tabernakel og stå for menighetens åsyn for å tjene den?

⁹Ali vam je premalo, da je prav vas Bog Izraelov odločil iz občine Izraelove, veleč, da bodite blizu njega, da bi opravljali službo pri prebivališču GOSPODOVEM ter stopali pred občino, da jim strežete?

¹⁰Han har latt dig komme nær til, og med dig alle dine brødre, Levis barn; og nu attrår I endog prestedømmet!

¹⁰Premalo li je da je k sebi dovolil pristop tebi in vsem bratom tvojim s teboj? Iščete li še tudi duhovništva?

¹¹Derfor er du og hele din flokk oprørere mot Herren; for hvad er Aron, at I knurrer mot ham?

¹¹Zares, prav zoper GOSPODA ste se zbrali, ti in vsa družba tvoja. Kaj neki je Aron, da zoper njega mrmrate?

¹²Så sendte Moses bud efter Datan og Abiram, Eliabs sønner; men de sa: Vi kommer ikke.

¹²In Mojzes pošlje klicat Datana in Abirama, sinova Eliabova; a odvrneta: Midva ne greva tja gori.

¹³Er det ikke nok at du har ført oss op fra et land som flyter med melk og honning, for å la oss dø i ørkenen, siden du endog vil gjøre dig til hersker over oss?

¹³Je li premalo, da si nas peljal iz dežele, v kateri teče mleko in med, da nas pomoriš v puščavi? Hočeš li se vzdigniti celo še za vladarja nad nami?

¹⁴Heller ikke har du ført oss inn i et land som flyter med melk og honning, eller gitt oss åkrer og vingårder i eie; tenker du du kan synkverve disse folk? Vi kommer ikke

¹⁴Saj nas nisi pripeljal v deželo, v kateri teče mleko in med, in nisi nam dal njiv in vinogradov v posest! Hočeš li še oči izdreti tem ljudem? Midva ne greva tja gori.

¹⁵Da blev Moses meget vred og sa til Herren: Vend dig ikke til deres offer! Ikke så meget som et asen har jeg tatt fra dem, og ikke en eneste blandt dem har jeg gjort noget ondt.

¹⁵Tedaj se silno razsrdi Mojzes in reče GOSPODU: Ne ozri se na njih jedilno daritev. Niti osliča nisem vzel od njih in nikoli nikomur izmed njih nisem storil kaj žalega.

¹⁶Så sa Moses til Korah: Imorgen skal du og hele din flokk stille eder frem for Herrens åsyn, du og de og Aron!

¹⁶Nato veli Mojzes Korahu: Ti in vsa družba tvoja stopite jutri pred GOSPODA, ti, oni in Aron,

¹⁷Og I skal ta hver sitt ildkar og legge røkelse på dem, og I skal bære hver sitt ildkar frem for Herrens åsyn, to hundre og femti ildkar, og du og Aron skal og ta hver sitt ildkar.

¹⁷in vsakteri vzemi kadilnico svojo in deni vanjo kadila, in prinesite pred GOSPODA vsak svojo kadilnico, torej dvestoinpetdeset kadilnic, tudi ti in Aron, vsak svojo kadilnico.

¹⁸Så tok de hver sitt ildkar og hadde ild i dem og la røkelse på dem; og de stilte sig ved inngangen til sammenkomstens telt, og likeså Moses og Aron.

¹⁸Vzame torej vsak svojo kadilnico ter položi vanjo ognja in dene nanj kadila, in postavijo se pri vhodu shodnega šatora z Mojzesom in Aronom.

¹⁹Og Korah samlet hele menigheten imot dem ved inngangen til sammenkomstens telt; da åpenbarte Herrens herlighet sig for hele menigheten.

¹⁹In Korah zbere zoper njiju vso občino pred vhod shodnega šatora. A slava GOSPODOVA se prikaže vsej množici.

²⁰Og Herren talte til Moses og Aron og sa:

²⁰Tedaj ogovori GOSPOD Mojzesa in Arona, rekoč:

²¹Skill eder ut fra denne menighet, så vil jeg gjøre ende på dem i et øieblikk.

²¹Ločita se iz te občine, da jih namah pokončam!

²²Men de falt ned på sitt ansikt og sa: Gud, du Gud som råder over livsens ånde i alt kjød! Vredes du på hele menigheten fordi om én mann synder?

²²Ona pa padeta na obličje svoje ter vzklikneta: O Bog mogočni, Bog duhov vsega mesa! Ta eden greši, in hočeš se li jeziti nad občino vso?

²³Da talte Herren til Moses og sa:

²³Nato veli GOSPOD Mojzesu:

²⁴Tal til menigheten og si: Gå bort fra hele plassen rundt omkring Korahs, Datans og Abirams bolig!

²⁴Govori občini in reci: Umeknite se iz okoliša šatora Korahovega, Datanovega in Abiramovega.

²⁵Så stod Moses op og gikk til Datan og Abiram, og de eldste i Israel fulgte ham.

²⁵In Mojzes vstane in gre k Datanu in Abiramu, in starejšine Izraelovi ga spremljajo.

²⁶Og han talte til menigheten og sa: Vik bort fra disse ugudelige menns telter, og rør ikke ved noget av det som hører dem til, forat I ikke skal bli bortrykket for alle deres synders skyld!

²⁶In ogovori občino, rekoč: Odstopite, prosim, od šatorov teh brezbožnih ljudi in ne doteknite se nobene njih reči, da ne poginete v vseh njih grehih.

²⁷Da gikk de bort fra Korahs, Datans og Abirams bolig, rundt omkring; men Datan og Abiram var gått ut og stod i inngangen til sine telt med sine hustruer og sine barn, både store og små.

²⁷In umaknejo se od bivališč Koraha, Datana in Abirama na vseh straneh; Datan in Abiram pa prideta ven ter se postavita ob vhodu šatorov svojih s svojima ženama in s sinovi in otročiči svojimi.

²⁸Og Moses sa: Derpå skal I kjenne at det er Herren som har sendt mig til å gjøre alle disse gjerninger, og at det ikke er av egen drift jeg gjør det:

²⁸In Mojzes reče: Po tem spoznate, da me je GOSPOD poslal, da naj izvršim vsa ta dela, in da niso prišla iz mojega srca:

²⁹Dersom disse folk dør på samme måte som alle andre mennesker, eller de hjemsøkes på samme måte som alle andre mennesker, da har Herren ikke sendt mig;

²⁹Ako umrjo ti z navadno smrtjo vseh ljudi in bodo kaznovani, kakor se kaznujejo vsi ljudje, tedaj me ni poslal GOSPOD.

³⁰men dersom Herren gjør noget som ikke før er hendt - dersom jorden lukker op sin munn og sluker dem og alle deres, så de farer levende ned i dødsriket, da vet I at disse menn har foraktet Herren.

³⁰Ako pa ustvari GOSPOD novo stvar, da odpre zemlja svoje žrelo ter jih požre z vsem, kar imajo, da se živi pogreznejo v kraj mrtvih: tedaj spoznajte, da so ti možje zaničevali GOSPODA.

³¹Med det samme han hadde endt denne tale, da revnet jorden under dem;

³¹In zgodi se, brž ko je izgovoril vse te besede, da razpoknejo tla pod njimi,

³²jorden lukket op sin munn og slukte dem og deres boliger og alle de folk som hørte Korah til, og alt det de eide,

³²in zemlja odpre svoje žrelo ter jih požre ž njih družinami in vsemi pristaši Korahovimi in z vsem, kar so imeli.

³³og de fòr levende ned i dødsriket med alle sine; jorden skjulte dem, og de omkom og blev utryddet av menigheten.

³³Tako se pogreznejo z vsem, kar so imeli, živi v kraj mrtvih [Hebr. šeol.], in zemlja se zapre nad njimi, in poginili so izmed občine.

³⁴Og hele Israel som stod rundt omkring dem, rømte da de hørte deres skrik; de sa: Jorden kunde sluke oss og.

³⁴In vsi Izraelci, ki so bili okoli njih, zbeže ob njih vpitju; zakaj dejali so: Da nas ne požre zemlja!

³⁵Og det fòr ild ut fra Herren og fortærte de to hundre og femti menn som hadde båret frem røkelsen.

³⁵Pa tudi ogenj šine od GOSPODA in požre tistih dvesto in petdeset mož, ki so darovali kadilo.

³⁶Da talte Herren til Moses og sa:

³⁶Tedaj ogovori GOSPOD Mojzesa, rekoč:

³⁷Si til Eleasar, Arons sønn, presten, at han skal ta ildkarene ut av branden, men sprede glørne langt bort! For de er hellige,

³⁷Véli Eleazarju, sinu Arona duhovnika, naj pobere kadilnice na pogorišču, ogenj pa raztresi tja daleč; kajti posvečene so,

³⁸de ildkar som tilhørte disse menn som ved sin synd har forbrutt sitt liv; der skal gjøres tynne plater av dem til å klæ alteret med, for de bar dem frem for Herrens åsyn, og derfor er de hellige; og de skal være til et tegn for Israels barn.

³⁸namreč kadilnice onih grešnikov, ki so grešili zoper duše svoje, in razkuj jih na široke ploče v prevleko oltarja; ker so v njih darovali pred GOSPODOM, zato so svete, in naj bodo v znamenje sinovom Izraelovim.

³⁹Så tok Eleasar, presten, de ildkar av kobber som de hadde båret frem de menn som var brent op, og lot dem hamre ut til plater til å klæ alteret med,

³⁹Vzame torej Eleazar, duhovnik, bronaste kadilnice, v katerih so darovali tisti, ki jih je požrl ogenj, in jih razkuje v prevleko oltarja:

⁴⁰forat Israels barn skulde komme i hu at ingen fremmed mann - ingen som ikke er av Arons ætt - skulde komme nær til for å brenne røkelse for Herrens åsyn, så det ikke skulde gå ham som det gikk Korah og hans flokk - således som Herren hadde talt til ham ved Moses.

⁴⁰za spomin sinovom Izraelovim, da naj ne pristopa zažigat kadila pred GOSPODOM noben nepoklicanec, ki ni iz rodu Aronovega, ker bi se mu zgodilo kakor Korahu in družbi njegovi - kakor mu je bil naročil GOSPOD po Mojzesu.

⁴¹Men dagen efter knurret hele Israels barns menighet mot Moses og Aron og sa: Det er I som har slått Herrens folk ihjel!

⁴¹A drugi dan je mrmrala vsa občina sinov Izraelovih zoper Mojzesa in Arona, govoreč: Vidva sta usmrtila ljudstvo GOSPODOVO.

⁴²Da nu menigheten samlet sig imot Moses og Aron, vendte de sig begge mot sammenkomstens telt, og se, skyen dekket det, og Herrens herlighet åpenbarte sig.

⁴²In zgodi se, ko se je vsa množica zbirala zoper Mojzesa in Arona, da se ozro proti shodnemu šatoru, in glej, oblak ga pokrije in slava GOSPODOVA se prikaže.

⁴³Og Moses og Aron gikk frem foran sammenkomstens telt,

⁴³V tem prideta Mojzes in Aron k pročelju shodnega šatora.

⁴⁴og Herren talte til Moses og sa:

⁴⁴In GOSPOD ogovori Mojzesa, rekoč:

⁴⁵Gå bort fra denne menighet, så vil jeg gjøre ende på dem i et øieblikk. Da falt de ned på sitt ansikt,

⁴⁵Umeknita se izmed te občine, da jih namah pokončam. Tedaj padeta na obličje svoje;

⁴⁶og Moses sa til Aron: Ta ildkaret og ha ild fra alteret i det og legg røkelse på og skynd dig så bort til menigheten med det og gjør soning for dem! For vreden er gått ut fra Herrens åsyn, hjemsøkelsen har begynt.

⁴⁶In Mojzes veli Aronu: Vzemi kadilnico svojo in položi vanjo ognja z oltarja in deni nanj kadila in hitro nesi med občino ter stóri spravo zanje, zakaj jeza je že prišla od GOSPODA, šiba že razsaja.

⁴⁷Og Aron gjorde som Moses hadde sagt, og tok ildkaret og løp midt inn i flokken, og se, hjemsøkelsen hadde alt begynt blandt folket. Så la han røkelsen på og gjorde soning for folket,

⁴⁷Aron jo vzame, kakor je Mojzes rekel, in teče med zbor, in glej, šiba je že pokončavala med ljudstvom, in dene vanjo kadila ter stori spravo.

⁴⁸mens han stod der mellem de døde og de levende; da stanset hjemsøkelsen.

⁴⁸In stal je med mrtvimi in živimi, in šiba je bila ustavljena.

⁴⁹Men det var fjorten tusen og syv hundre mann som døde under hjemsøkelsen, foruten dem som døde for Korahs skyld.

⁴⁹Tistih pa, ki so umrli v tem pomoru, je bilo štirinajst tisoč in sedemsto, razen onih, ki so umrli zaradi Koraha.In Aron se vrne k Mojzesu k vratom shodnega šatora, in šiba je bila ustavljena.

⁵⁰Og Aron vendte tilbake til Moses ved inngangen til sammenkomstens telt; og hjemsøkelsen var stanset.

⁵⁰In Aron se vrne k Mojzesu k vratom shodnega šatora, in šiba je bila ustavljena.