1Og Herren talte til Moses og sa:
1In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:
2Tal til Israels barn og si til dem: Når I kommer inn i det land som I skal bo i, det som jeg vil gi eder,
2Govóri sinovom Izraelovim in jim reci: Ko pridete v deželo domovanja svojega, ki vam jo dam,
3og I ofrer Herren ildoffer - brennoffer eller slaktoffer av storfeet eller av småfeet til en velbehagelig duft for Herren - enten for å opfylle et løfte eller som et frivillig offer eller på eders høitider,
3in se namenite prinesti GOSPODU ognjeno daritev, bodisi žgalščino ali klalščino, v izpolnjenje posebne obljube, ali v prostovoljen dar, ali v daritev ob praznikih vaših, da pripravite prijeten duh GOSPODU od govedi ali drobnice:
4da skal den som bærer sitt offer frem for Herren, som matoffer ofre tiendedelen av en efa fint mel blandet med en fjerdedel av en hin olje,
4kdor hoče darovati darilo svoje GOSPODU, naj prinese kot jedilno daritev desetinko bele moke, omešene s četrtino hina olja,
5og som drikkoffer skal du ofre fjerdedelen av en hin vin sammen med brennofferet eller slaktofferet, hvis det er et lam.
5in vina v pitno daritev prinesi četrtino hina pri žgalščini ali klalščini, za vsako jagnje.
6Men hvis det er en vær, da skal du ofre som matoffer to tiendedeler av en efa fint mel blandet med en tredjedel av en hin olje,
6Ali za ovna prinesi kot jedilno daritev dve desetinki bele moke, omešene s tretjino hina olja;
7og som drikkoffer tredjedelen av en hin vin; du skal ofre det til en velbehagelig duft for Herren.
7in kot pitno daritev prinesi tretjino hina vina, v prijeten duh GOSPODU.
8Ofrer du en ung okse til brennoffer eller slaktoffer for å opfylle et løfte eller som takkoffer til Herren,
8Ako pa hočeš darovati vola v žgalščino ali klalščino kot posebno obljubo ali kot mirovno daritev GOSPODU,
9da skal der sammen med den unge okse ofres som matoffer tre tiendedeler av en efa fint mel blandet med en halv hin olje,
9naj se z volom vred daruje jedilna daritev, tri desetinke bele moke, omešene s polovico hina olja,
10og som drikkoffer skal du ofre en halv hin vin; det er et ildoffer til en velbehagelig duft for Herren.
10kot pitno daritev pa prinesi polovico hina vina; to bodi ognjena daritev GOSPODU v prijeten duh.
11Således skal der gjøres for hver okse og for hver vær og for hvert lam eller kje.
11Tako naj se stori pri vsakem volu, vsakem ovnu, vsaki ovci ali kozi.
12Efter tallet på de dyr I ofrer, skal I gjøre således for hvert enkelt dyr, så mange som de er.
12Kolikorkoli jih boste darovali, pri slehernem storite takisto po njih številu.
13Hver innfødt skal gjøre således når han ofrer et ildoffer til en velbehagelig duft for Herren.
13Vsak deželjan naj to izvršuje prav tako, ko prinaša ognjeno daritev v prijeten duh GOSPODU.
14Og hvis en fremmed som holder til hos eder, eller som for alltid bor blandt eder, ofrer et ildoffer til en velbehagelig duft for Herren, så skal han gjøre like ens som I.
14In če biva tujec pri vas ali kdorkoli bi bil med vami v prihodnjih rodovih vaših in hoče prinesti ognjeno daritev v prijeten duh GOSPODU, prav tako naj opravi, kakor vi opravljate.
15I menigheten skal det være én lov for eder og for den fremmede som holder til hos eder - en evig lov, fra slekt til slekt; for Herrens åsyn gjelder det samme for den fremmede som for eder selv.
15O zbor, ena postava veljaj za vas in za tujca, gostujočega pri vas, večna postava vam od roda do roda: kakor vi, bodi tujec pred GOSPODOM.
16Én lov og én rett skal det være for eder og for den fremmede som holder til hos eder.
16En zakon in ena pravica veljajta vam in tujcu, ki gostuje pri vas.
17Og Herren talte til Moses og sa:
17In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:
18Tal til Israels barn og si til dem: Når I kommer inn i det land som jeg fører eder til,
18Govori sinovom Izraelovim in jim reci: Ko pridete v deželo, v katero vas vodim,
19og eter av landets brød, da skal I utrede en offergave til Herren.
19in boste uživali kruh dežele, poklonite dar povzdignjenja GOSPODU:
20Av det første av eders deig skal I gi en kake som gave; I skal gi den likesom I utreder gaven fra treskeplassen.
20od prvine testa svojega dajte kolač kot dar povzdignjenja; darujte ga, kakor darujete dar povzdignjenja od gumna svojega.
21Av det første av eders deig skal I alltid gi Herren en gave, slekt efter slekt.
21Od prvine testa svojega prinašajte dar povzdignjenja GOSPODU od roda do roda.
22Når I uforvarende gjør en synd og ikke holder alle disse bud som Herren har forkynt Moses,
22In ako se nehotoma pregrešite in ne izpolnite katere teh zaspovedi, ki jih je GOSPOD govoril Mojzesu,
23alt det som Herren har befalt eder ved Moses fra den dag av da Herren befalte det, og siden gjennem alle følgende slekter,
23vseh reči, ki vam jih je GOSPOD zapovedal po Mojzesu, od dne, ko je ukazal GOSPOD, in poslej po vseh prihodnjih rodovih vaših:
24da skal hele menigheten, hvis det er gjort uten dens vitende og av vanvare, ofre en ung okse som brennoffer til en velbehagelig duft for Herren med tilhørende matoffer og drikkoffer, som foreskrevet er, og en gjetebukk som syndoffer.
24ako se torej kaj zgodi po pomoti, brez vednosti občine, naj daruje vsa občina mladega voliča kot žgalno daritev v prijeten duh GOSPODU z jedilno in pitno daritvijo, ki pristoji, kakor je določeno, in kozla v daritev za greh.
25Og presten skal gjøre soning for hele Israels barns menighet, så får de forlatelse; for det var gjort av vanvare, og de har båret frem for Herrens åsyn sitt offer, et ildoffer til Herren, og sitt syndoffer for den synd de har gjort av vanvare.
25In duhovnik naj stori poravnavo za vso sinov Izraelovih občino, in bo jim odpuščeno; zakaj pomota je bila, in oni so prinesli darilo svoje, ognjeno daritev GOSPODU in daritev za greh pred obličje GOSPODOVO, za pomoto svojo.
26Og hele Israels barns menighet og den fremmede som holder til hos dem, får forlatelse, fordi det var hendt hele folket av vanvare.
26In vsej občini sinov Izraelovih bode odpuščeno, tudi tujcu, ki biva med njimi, ker je to bil vsega ljudstva pregrešek po pomoti.
27Men når en enkelt mann synder av vanvare, da skal han ofre en årsgammel gjet til syndoffer.
27Ako se pa poedinec pregreši po pomoti, naj daruje enoletno kozo v daritev za greh.
28Og presten skal gjøre soning for Herrens åsyn for den som har forsyndet sig av vanvare, så han, når soningen for ham er fullført, kan få forlatelse.
28In duhovnik naj stori poravnavo za dušo, ki se je pomotila, nehotoma storivši greh pred GOSPODOM, da jo spravi, in bo ji odpuščeno.
29For den innfødte blandt Israels barn og for den fremmede som holder til hos dem, skal det være én lov; den gjelder for eder alle når nogen gjør noget av vanvare.
29En zakon veljaj za tiste, ki store kaj po pomoti, za rojaka med sinovi Izraelovimi in za tujca, ki biva med njimi.
30Men den som gjør noget med opløftet hånd*, enten det er en innfødt eller en fremmed, han håner Herren, og han skal utryddes av sitt folk; / {* av tross, med vitende og vilje.}
30Toda če kdo kaj stori nalašč, bodisi domačin ali tujec, zasmehuje grdo GOSPODA; tak bodi iztrebljen izmed ljudstva svojega.
31for han har ringeaktet Herrens ord og brutt hans bud. Den mann skal utryddes, han skal lide for sin misgjerning.
31Zakaj besedo GOSPODOVO je zaničeval in prelomil zapoved njegovo; tak mora biti iztrebljen, krivica njegova ostani na njem.
32Mens Israels barn var i ørkenen, traff de på en mann som sanket ved på sabbatsdagen.
32In ko so bili sinovi Izraelovi v puščavi, zaloté moža, ki je nabiral drva sobotni dan.
33Og de som traff på ham da han sanket ved, førte ham frem for Moses og Aron og for hele menigheten.
33In tisti, ki so ga zasačili, ko je nabiral drva, ga privedejo k Mojzesu in Aronu in k vsej občini.
34Og de satte ham fast; for det var ikke gitt dem noget bud om hvad der skulde gjøres med ham.
34In ga denejo v zapor, ker ni bilo natanko določeno, kaj naj se stori ž njim.
35Da sa Herren til Moses: Mannen skal late livet, hele menigheten skal stene ham utenfor leiren.
35Tedaj veli GOSPOD Mojzesu: Umreti mora ta mož; s kamenjem naj ga posuje vsa občina zunaj taborišča.
36Så førte hele menigheten ham utenfor leiren og stenet ham, så han døde, således som Herren hadde befalt Moses.
36Odpelje ga torej vsa občina ven iz tabora ter ga posuje s kamenjem, da je umrl, kakor je bil GOSPOD zapovedal Mojzesu.
37Og Herren sa til Moses:
37In govoril je GOSPOD Mojzesu, rekoč:
38Tal til Israels barn og si til dem at de skal gjøre sig dusker på kantene av sine klær, slekt efter slekt, og de skal sette en blå snor på hver enkelt dusk.
38Govóri sinovom Izraelovim in jim véli, naj si delajo šopke na voglih svojih plaščev po vseh rodovih svojih ter naj privežejo šopek k vsakemu voglu z višnjevo vrvico.
39Sådanne dusker skal I ha, forat I, når I ser på dem, skal komme i hu alle Herrens bud og holde dem og ikke fare hit og dit efter eders hjerte og efter eders øine, som lokker eder til utroskap
39In imejte te šopke za to, da se, videč jih spominjate vseh zapovedi GOSPODOVIH ter jih izpolnjujete in da se ne vdajate srcu svojemu in očem svojim, ki vas vlečejo v nezvestobo,
40- forat I skal komme i hu alle mine bud og holde dem og være hellige for eders Gud.
40ampak da se spominjate vseh zapovedi mojih ter jih izpolnjujete in sveti bodete Bogu svojemu.Jaz sem GOSPOD, Bog vaš, ki sem vas odpeljal iz dežele Egiptovske, da bi vam bil Bog; jaz sem GOSPOD, Bog vaš.
41Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land for å være eders Gud. Jeg er Herren eders
41Jaz sem GOSPOD, Bog vaš, ki sem vas odpeljal iz dežele Egiptovske, da bi vam bil Bog; jaz sem GOSPOD, Bog vaš.