¹Men Selofhads døtre - han var sønn av Hefer, Gileads sønn, som igjen var sønn av Makir, Manasses sønn, av Manasses, Josefs sønns ætt, og hans døtre hette Mahla, Noa og Hogla og Milka og Tirsa -

¹Tedaj pristopijo hčere Zelofada, sinu Heferja, sinu Gileada, sinu Mahirja, sinu Manasejevega, izmed rodovin Manaseja, sinu Jožefovega; in ta so imena hčera njegovih: Mahla, Noa, Hogla, Milka in Tirza.

²de gikk frem for Moses og Eleasar, presten, og høvdingene og hele menigheten ved inngangen til sammenkomstens telt og sa:

²Te torej se postavijo pred Mojzesa in Eleazarja duhovnika in pred kneze in vso občino ob vratih shodnega šatora ter reko:

³Vår far døde i ørkenen, og han var ikke med i den flokk som satte sig op mot Herren - i Korahs flokk - men han døde for sin egen synds skyld*, og han hadde ingen sønner. / {* 4MO 14, 29.}

³Naš oče je umrl v puščavi, pa ni bil v družbi tistih, ki so se zbrali zoper GOSPODA, v družbi Korahovi, ampak umrl je vsled svojega greha; sinov pa ni imel.

⁴Hvorfor skal vår fars navn gå ut av hans ætt, fordi om han ingen sønn hadde? Gi oss eiendom blandt vår fars brødre!

⁴Zakaj naj bi izginilo ime očeta našega med rodovino njegovo, ker ni imel sina? Dajte nam posestvo med brati očeta našega!

⁵Og Moses førte deres sak frem for Herrens åsyn.

⁵Tedaj prinese Mojzes njih pravdo pred GOSPODA.

⁶Da sa Herren til Moses:

⁶In GOSPOD mu odgovori, rekoč:

⁷Selofhads døtre har rett i det de sier; du skal gi dem eiendom til arv blandt deres fars brødre og la deres fars arv gå over til dem.

⁷Prav so govorile hčere Zelofadove: moraš jim dati dedno posest med brati njih očeta; naredi torej, da preide dediščina njih očeta nanje.

⁸Og til Israels barn skal du tale således: Når en mann dør, og han ingen sønn har, da skal I la hans arv gå over til hans datter.

⁸Sinovom Izraelovim pa govóri, rekoč: Če kdo umrje brez sina, prenesite njegovo dediščino na hčer njegovo;

⁹Og dersom han ingen datter har, så skal I gi hans brødre hans arv.

⁹ako pa nima hčere, dajte dediščino njegovo bratom njegovim;

¹⁰Og dersom han ingen brødre har, så skal I gi hans fars brødre hans arv.

¹⁰ako pa nima bratov, dajte njegovo dediščino bratom očeta njegovega;

¹¹Men dersom hans far ingen brødre har, så skal I gi hans arv til den nærmeste frende i ætten; han skal arve den. Dette skal være gjeldende rett blandt Israels barn, således som Herren har befalt Moses.

¹¹ako pa ni bratov očeta njegovega, dajte dediščino njegovo najbližjemu sorodniku iz rodovine njegove, da mu bodi v last. In to bodi sinovom Izraelovim sodna postava, kakor je GOSPOD zapovedal Mojzesu.

¹²Siden sa Herren til Moses: Stig op på Abarim-fjellet her og se utover landet som jeg har gitt Israels barn!

¹²In GOSPOD veli Mojzesu: Pojdi na to goro Abarim, in oglej ž nje deželo, ki sem jo dal sinovom Izraelovim.

¹³Og når du har sett det, da skal du og samles til dine fedre likesom din bror Aron blev samlet til sine fedre,

¹³In ko si jo ogledaš, boš zbran tudi ti k ljudstvu svojemu, kakor je bil zbran Aron, brat tvoj,

¹⁴fordi I var. gjenstridige mot mitt ord i ørkenen Sin, dengang menigheten kivedes med mig, og I skulde helliget mig ved å la vann strømme frem for deres øine. Det er Meribas vann ved Kades i ørkenen Sin.

¹⁴ker sta se upirala povelju mojemu v puščavi Zinski ob prepiru občine, ko bi me bila morala svetega izkazati pri vodah vpričo njih. (To je tista Voda prepira v Kadesu v Zinski puščavi.)

¹⁵Da talte Moses til Herren og sa:

¹⁵Mojzes pa ogovori GOSPODA takole:

¹⁶Herre, du Gud som råder over livsens ånde i alt kjød, vil du ikke sette en mann over menigheten,

¹⁶Postavi naj GOSPOD, Bog duhov vsega mesa, nad občino moža,

¹⁷som kan gå ut og inn foran dem, og som kan føre dem ut og føre dem inn, så Herrens menighet ikke skal være som får uten hyrde!

¹⁷ki naj bi hodil pred njimi ven in noter ter jih vodil ven in noter, da ne bo GOSPODOVA občina kakor ovce brez pastirja.

¹⁸Og Herren sa til Moses: Ta Josva, Nuns sønn. Han er en mann som det er ånd i. Legg din hånd på ham,

¹⁸Nato reče GOSPOD Mojzesu: Vzemi si Jozueta, sina Nunovega, moža, v katerem je Duh, in položi roko nanj,

¹⁹og still ham frem for Eleasar, presten, og for hele menigheten og innsett ham i hans tjeneste for deres øine,

¹⁹ter ga postavi pred Eleazarja duhovnika in pred vso občino in mu zapovej vpričo njih,

²⁰og legg noget av din verdighet på ham, så hele Israels barns menighet må lyde ham!

²⁰in deni nanj časti svoje, da bi mu bila poslušna vsa občina Izraelovih otrok.

²¹Og han skal stå frem for Eleasar, presten, og Eleasar skal for Herrens åsyn søke urims dom for ham; efter hans ord skal de gå ut, og efter hans ord skal de gå inn, han selv med alle Israels barn og hele menigheten.

²¹In naj stopi pred Eleazarja duhovnika, in ta naj vpraša zanj po sodbi Urima pred GOSPODOM: na njegovo povelje pridejo ven in na njegovo povelje pojdejo noter, on in vsi Izraelovi sinovi ž njim, vsa občina.

²²Så gjorde Moses som Herren hadde befalt ham; han tok Josva og stilte ham frem for Eleasar, presten, og for hele menigheten,

²²Tedaj je storil Mojzes, kakor mu je bil zapovedal GOSPOD; in vzame Jozueta ter ga postavi pred Eleazarja duhovnika in pred vso občino,in položi nanj roke in mu da zapoved, kakor je bil govoril GOSPOD po Mojzesu.

²³og han la sine hender på ham og innsatte ham i hans tjeneste, således som Herren hadde talt ved Moses.

²³in položi nanj roke in mu da zapoved, kakor je bil govoril GOSPOD po Mojzesu.