¹Rubens barn og Gads barn hadde en mengde fe, en svær mengde; og da de så at Jasers land og Gileads land var vel skikket for feavl,

¹Sinovi Rubenovi pa in sinovi Gadovi so imeli veliko množino čred, in videli so pokrajino Jazersko in Gileadsko, in glej, ta kraj je bil pripraven za živinorejo.

²kom de - både Gads barn og Rubens barn - og sa til Moses og Eleasar, presten, og menighetens høvdinger:

²Pridejo torej sinovi Rubenovi in sinovi Gadovi in ogovore Mojzesa, Eleazarja duhovnika in kneze občine, rekoč:

³Atarot og Dibon og Jaser og Nimra og Hesbon og El'ale og Sebam og Nebo og Beon,

³Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Hesbon, Eleale, Sebam, Nebo in Beon

⁴det land som Herren har latt Israels menighet vinne med sverdet, er et land som er vel skikket for feavl, og dine tjenere har meget fe.

⁴v deželi, ki jo je GOSPOD udaril pred Izraelovo občino, je dežela za živino, in mi, hlapci tvoji, imamo dosti živine.

⁵Og de sa: Dersom vi har funnet nåde for dine øine, så la dine tjenere få dette land til eiendom, la oss slippe å dra over Jordan!

⁵Reko torej: Ako smo našli milost v tvojih očeh, daj to deželo v posest nam hlapcem svojim; ne vodi nas onkraj Jordana.

⁶Da sa Moses til Gads barn og Rubens barn: Skal eders brødre dra i krigen, og I bli her?

⁶A Mojzes reče sinovom Gadovim in sinovom Rubenovim: Bratje vaši naj gredo v boj, vi pa hočete tu sedeti?

⁷Hvorfor vil I vende Israels barns hu bort, så de ikke vil dra over til det land Herren hat gitt dem?

⁷In zakaj odvračate srce Izraelovih sinov, da ne bi šli tja v deželo, ki jim jo je dal GOSPOD?

⁸Det samme gjorde eders fedre da jeg sendte dem fra Kades-Barnea for å se på landet;

⁸Tako so storili očetje vaši, ko sem jih poslal iz Kades-barnee ogledat deželo;

⁹da de hadde draget op til Eskoldalen og hadde sett på landet, vendte de Israels barns hu bort, så de ikke vilde gå inn i det land Herren hadde gitt dem.

⁹ko so prišli gori do doline Eškolske in si ogledali deželo, so odvrnili srce sinov Izraelovih, da ne bi šli v deželo, ki jim jo je dal GOSPOD.

¹⁰Den dag optendtes Herrens vrede, og han svor og sa:

¹⁰In srd GOSPODOV se je razvnel tisti dan, in prisegel je, rekoč:

¹¹Ingen av de menn som drog op fra Egypten, fra tyveårsalderen og opover, skal få se det land som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; for de har ikke fulgt mig som de skulde -

¹¹Nihče izmed mož, ki so šli sem iz Egipta, od dvajsetletnih in više, ne bo videl dežele, ki sem jo s prisego obljubil Abrahamu, Izaku in Jakobu, zato ker niso hodili zvesto za mano,

¹²ingen uten Kaleb, Jefunnes sønn, kenisitten, og Josva, Nuns sønn; for de har trolig fulgt Herren.

¹²razen Kaleba, sina Jefunovega, Kenizejca, in Jozueta, sina Nunovega, kajti ona sta zvesto hodila za GOSPODOM.

¹³Så optendtes Herrens vrede mot Israel, og han lot dem vanke om i ørkenen i firti år, til hele den slekt var utdød som hadde gjort det som var ondt i Herrens øine.

¹³In razvnel se je srd GOSPODOV zoper Izraela, in naredil je, da so se morali klatiti po puščavi štirideset let, dokler ni pomrl ves rod, ki je hudo ravnal pred očmi GOSPODOVIMI.

¹⁴Og nu treder I i eders fedres spor, en yngel av syndige menn, for ennu mere å øke Herrens brennende vrede mot Israel;

¹⁴In glejte, vi ste stopili na mesto očetov svojih, izrastki grešnih ljudi, da še bolj pomnožite togoto srda GOSPODOVEGA zoper Izraela.

¹⁵for vender I eder bort, så I ikke vil følge ham, da vil han la Israel bli ennu lenger i ørkenen, og I vil føre ulykke over hele dette folk.

¹⁵Zakaj če se odvrnete in ne boste hodili za njim, on ga pusti še dalje v puščavi, in tako pogubite vse to ljudstvo.

¹⁶Da gikk de frem til ham og sa: Vi vil bare bygge hegn her for vårt fe og byer for våre kvinner og barn,

¹⁶In stopijo k njemu bliže in reko: Samo ograje hočemo tu postaviti za živino svojo in mesta za otročiče svoje,

¹⁷men selv vil vi skyndsomt væbne oss og dra frem foran Israels barn, til vi har ført dem dit de skal; men våre kvinner og barn skal bli i de faste byer, så de kan være trygge for landets innbyggere.

¹⁷sami pa pojdemo oboroženi pred Izraelovimi sinovi, da jih spremimo na njih kraj. Otroci naši naj ostanejo v ograjenih mestih zaradi prebivalcev te dežele.

¹⁸Vi vil ikke vende tilbake til våre hus før Israels barn har fått hver sin arv;

¹⁸Ne vrnemo se v hiše svoje, dokler ne posede sleherni sinov Izraelovih svoje dediščine.

¹⁹for vi vil ikke ta arv med dem på den andre side av Jordan og lenger borte når vi har fått vår arv på denne side, østenfor Jordan.

¹⁹Zakaj ž njimi nočemo ničesar podedovati onkraj Jordana in tam dalje, ako nam pripade dediščina naša na tej strani Jordana, proti jutru.

²⁰Da sa Moses til dem: Dersom I gjør dette, så I væbner eder for Herrens åsyn til krigen,

²⁰Nato jim veli Mojzes: Ako izpolnite to besedo, ako se oborožite in pojdete v boj pred GOSPODOM,

²¹og alle eders væbnede menn drar over Jordan for Herrens åsyn, til han har drevet sine fiender bort fra sine øine,

²¹in pride vsak oboroženec izmed vas čez Jordan pred GOSPODOM, dokler ne prežene sovražnikov svojih izpred sebe

²²og I ikke vender tilbake før landet er undertvunget for Herrens åsyn, så skal I være uten skyld både for Herren og for Israel, og I skal ha landet her til eiendom for Herrens åsyn.

²²in bo zemlja podvržena pred GOSPODOM, in ako se šele potem vrnete, nedolžni bodete pred GOSPODOM in pred Izraelom, in ta dežela vam bodi v posest pred GOSPODOM.

²³Men dersom I ikke gjør så, da synder I mot Herren, og I skal vite at eders synd skal finne eder.

²³Ako pa ne storite tako, glejte, grešili ste zoper GOSPODA, in vedite, da vas greh vaš doleti.

²⁴Bygg eder da byer for eders kvinner og barn og hegn for eders småfe, og gjør som I har lovt!

²⁴Postavite si mesta za otročiče svoje in ograje za živino svojo in storite, kakor so govorila usta vaša.

²⁵Da sa Gads barn og Rubens barn til Moses: Dine tjenere skal gjøre som min herre har befalt;

²⁵In sinovi Gadovi in sinovi Rubenovi reko Mojzesu takole: Hlapci tvoji bodo storili, kakor je ukazal naš gospod.

²⁶våre barn, våre hustruer, vårt fe og alle våre kløvdyr skal bli her i Gileads byer;

²⁶Otroci naši, žene naše, črede naše in vsa naša živina ostanejo tu v gileadskih mestih;

²⁷men dine tjenere, så mange av oss som er væbnet til strid, vil dra over Jordan for Herrens åsyn og være med i krigen, således som min herre sier.

²⁷mi pa, tvoji hlapci, pojdemo, vsi oboroženi za vojsko, pred GOSPODOM v boj, kakor je govoril naš GOSPOD.

²⁸Og Moses gav befaling om dem til Eleasar, presten, og Josva, Nuns sønn, og overhodene for familiene i Israels barns stammer.

²⁸Tedaj zapove Mojzes glede njih Eleazarju duhovniku in Jozuetu, sinu Nunovemu, in poglavarjem očetovin iz rodov Izraelovih sinov.

²⁹Og Moses sa til dem: Dersom Gads barn og Rubens barn, så mange av dem som er væbnet, drar med eder over Jordan til krigen for Herrens åsyn, og I legger landet under eder, da skal I gi dem Gileads land til eiendom;

²⁹In Mojzes jim reče: Ako pojdejo sinovi Gadovi in sinovi Rubenovi, vsi oboroženi, z vami čez Jordan v boj pred GOSPODOM in dežela vam bo podvržena, dajte jim pokrajino Gileadsko v posest;

³⁰men dersom de ikke drar væbnet over med eder, da skal de få sin eiendom i Kana'ans land, sammen med eder andre.

³⁰ako pa ne pojdejo oboroženi z vami na ono stran, naj imajo posestva med vami v deželi Kanaanski.

³¹Og Gads barn og Rubens barn svarte og sa: Det som Herren har sagt til dine tjenere, det vil vi gjøre;

³¹Nato odgovore sinovi Gadovi in sinovi Rubenovi, rekoč: Kakor je govoril GOSPOD hlapcem tvojim, tako storimo.

³²Vi vil dra væbnet over til Kana'ans land for Herrens åsyn, men vår arve-eiendom skal være på denne side av Jordan.

³²Pojdemo oboroženi pred GOSPODOM v deželo Kanaansko, a dedna posest nam ostani tostran Jordana.

³³Så lot Moses Gads barn og Rubens barn og halvdelen av Manasses, Josefs sønns stamme få de riker som Sihon, amorittenes konge, og Og, kongen i Basan, hadde eid, hele landet med byer og omliggende marker, alle byene i landet rundt omkring.

³³In dal je Mojzes sinovom Rubenovim in sinovom Gadovim in polovici rodu Manaseja, Jožefovega sinú, kraljestvo Sihona, kralja Amorejcev, in kraljestvo Oga, kralja basanskega, deželo in njena mesta ž njih okraji, mesta po deželi naokrog.

³⁴Og Gads barn bygget op igjen Dibon og Atarot og Aroer

³⁴In sinovi Gadovi so sezidali Dibon, Atarot, Aroer,

³⁵og Atrot-Sofan og Jaser og Jogbeha

³⁵Atrot-šofan, Jazer, Jogbeho,

³⁶og Bet-Nimra og Bet-Haran, faste byer og hegn for feet.

³⁶Bet-nimro in Bet-haran: utrjena mesta in ograje za ovce.

³⁷Og Rubens barn bygget op igjen Hesbon og El'ale og Kirjata'im

³⁷Sinovi Rubenovi so pa sezidali Hesbon, Eleale, Kirjataim,

³⁸og Nebo og Ba'al-Meon, hvis navn blev forandret, og Sibma; og de gav de byer som de bygget op igjen, deres navn.

³⁸Nebo, Baal-meon (katerim so premenili imena) in Sibmo, in dali so druga imena mestom, ki so jih zgradili.

³⁹Og Makirs, Manasses sønns barn drog til Gilead og inntok det og drev amorittene, som bodde der, bort.

³⁹A sinovi Mahirja, Manasejevega sinú, so šli v Gilead in zasedli ta kraj ter pregnali Amorejce, ki so bili v njem.

⁴⁰Og Moses gav Makir*, Manasses sønn, Gilead, og han bodde der. / {* nemlig hans efterkommere.}

⁴⁰In dal je Mojzes Gilead Mahirju, Manasejevemu sinu, in prebival je v njem.

⁴¹Og Ja'ir, Manasses sønn, drog avsted og inntok deres* landsbyer; og han kalte dem Ja'irs byer. / {* amorittenes.}

⁴¹Jair pa, sin Manasejev, je šel in zasedel njegove vasi in jih imenoval Jairove trge.Tudi Nobah je šel ter zasedel Kenat in podložne mu vasi in jih imenoval po svojem imenu Nobah.

⁴²Og Nobah drog avsted og inntok Kenat med tilhørende småbyer; og han kalte det Nobah efter sitt eget navn.

⁴²Tudi Nobah je šel ter zasedel Kenat in podložne mu vasi in jih imenoval po svojem imenu Nobah.