1Og Herren talte til Moses på Moabs ødemarker ved Jordan, midt imot Jeriko, og sa:
1In GOSPOD je govoril Mojzesu na poljanah Moabskih pri Jordanu, nasproti Jerihu, rekoč:
2Byd Israels barn at de skal gi levittene byer av sin arveeiendom til å bo i; dessuten skal I gi levittene jorder rundt omkring disse byer.
2Zapovej Izraelovim sinovom, naj dado levitom od dednih posestev svojih mesta za prebivanje; in pašnike okoli teh mest dajte levitom.
3De skal ha byene til å bo i, og jordene som hører til, skal være til beite for deres kløvdyr og for deres fe og for alle deres andre dyr.
3In mesta naj imajo za prebivanje, njih pašnike pa za svojo živino in za imetje in za vse živali svoje.
4Og jordene omkring byene, som I skal gi levittene, skal strekke sig fra bymuren tusen alen utefter rundt omkring.
4Pašniki ob mestih pa, ki jih daste levitom, naj se zunaj raztezajo od mestnega zidovja do tisoč komolcev naokrog.
5Utenfor byen skal I måle to tusen alen på østsiden og to tusen alen på sydsiden og to tusen alen på vestsiden og to tusen alen på nordsiden, og byen skal være i midten; dette skal være jordene til deres byer.
5Merite torej zunaj mesta na vzhodni strani dva tisoč komolcev, na južni strani dva tisoč komolcev, na zahodni strani dva tisoč komolcev in na severni strani dva tisoč komolcev, tako da bode mesto v sredi. To naj jim služi v pašnike pri njih mestih.
6De byer I skal gi levittene, skal være de seks tilfluktsstæder som I skal gi, forat manndrapere kan fly dit, og foruten dem skal I gi to og firti byer.
6Med mesti pa, ki jih daste levitom, bodi šest zavetnih mest, v katera dovolite ubijalcu pribežati, in razen teh dajte dvainštirideset mest.
7I alt skal I gi levittene åtte og firti byer med tilhørende jorder.
7Vseh mest, ki jih daste levitom, bodi oseminštirideset mest in njih pašniki.
8Og av de byer som I skal gi av Israels barns eiendom, skal I ta flere av de store stammer og færre av de mindre; enhver av dem skal gi levittene byer efter som de har fått land til.
8Za mesta pa, ki jih daste levitom od posesti Izraelovih sinov, veljaj: od tistih, ki imajo več, vzemite več, in od tistih, ki imajo manj, vzemite manj; vsakteri rod naj da od svojih mest levitom primerno dediščini, ki jo dobi.
9Og Herren talte til Moses og sa:
9In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:
10Tal til Israels barn og si til dem: Når I er gått over Jordan inn i Kana'ans land,
10Govori sinovom Izraelovim in jim reci: Ko pridete čez Jordan v deželo Kanaansko,
11da skal I velge ut nogen byer som skal være tilfluktsstæder for eder, forat en manndraper som av vanvare slår nogen ihjel, kan fly dit.
11si določite mesta, ki naj vam bodo zavetna mesta: tja naj pribeži ubijalec, ki ubije človeka neradovoljno.
12Disse byer skal I ha til tilfluktsstæder for manndraperen når han flykter for blodhevneren, forat han ikke skal dø før han har stått til doms for menigheten.
12In ta mesta naj vam bodo v zavetišča pred krvnim maščevalcem, da ne umrje ubijalec, dokler se ne postavi pred občino zaradi sodbe.
13Og de av eders byer som I skal gi til tilfluktsstæder, skal være seks i tallet.
13Takih mest, ki jih boste dali in ki vam bodo v zavetišča, bodi šest.
14De tre byer skal I gi på hin side* Jordan, og de tre andre byer skal I gi i Kana'ans land; de skal være tilfluktsstæder. / {* østenfor.}
14Tri mesta določite tostran Jordana in tri mesta v Kanaanski deželi; zavetna mesta naj bodo.
15Både for Israels barn og for de fremmede og innflyttede som bor iblandt dem, skal disse seks byer være tilfluktsstæder, så hver den som av vanvare slår nogen ihjel, kan fly dit.
15Za sinove Izraelove in za tujca in priseljenca med njimi naj bode teh šest mest v zavetišče, da zbeži vanje, kdorkoli neradovoljno ubije človeka.
16Den som slår nogen med et jernredskap så han dør, han er en manndraper, og manndraperen skal late livet.
16Ako pa kdo koga udari z železnim orodjem, da umre, morilec je; umreti mora tak morilec.
17Og den som tar en sten i sin hånd stor nok til å drepe en med og slår nogen med den så han dør, han er en manndraper, og manndraperen skal late livet.
17In če ga udari s kamenom v roki, s kakršnim je lahko usmrtiti, tako da umre, morilec je; umreti mora tak morilec.
18Eller om en har et redskap av tre i sin hånd, som han kan drepe folk med, og slår nogen med det så han dør, da er han en manndraper, og manndraperen skal late livet.
18Ali če ga udari z lesenim orodjem, s kakršnim je lahko usmrtiti, tako da umre, morilec je; umreti mora tak morilec.
19Blodhevneren kan drepe manndraperen; når han treffer på ham, kan han drepe ham.
19Maščevalec krvi naj usmrti morilca; kadar nanj naleti, naj ga usmrti.
20Dersom en støter til nogen av hat eller kaster noget på ham med vilje så han dør,
20Ako pa pahne koga iz sovraštva ali zažene vanj kaj, zalezovaje ga, da umre;
21eller av fiendskap slår ham med sin hånd så han dør, da skal den som slo, late livet; han er en manndraper, og blodhevneren kan drepe manndraperen når han treffer på ham.
21ali ga udari v neprijateljstvu z roko, tako da umre: kdor ga je udaril, mora umreti; morilec je, maščevalec krvi naj ga usmrti, kadar ga zaloti.
22Men dersom en støter til nogen av vanvare, uten fiendskap, eller kaster en eller annen ting på ham uten å ville noget ondt,
22Ako ga pa pahne nenadoma, ne v neprijateljstvu, ali vrže nanj kako stvar, ne da bi ga zalezoval, da umre,
23eller uten å se ham rammer ham med en sten stor nok til å drepe en med, så han dør, men drapsmannen ikke er hans fiende og ikke vil ham noget ondt,
23ali, ne ga videč, zažene vanj kamen, kakršen lahko usmrti, tako da umre, pa mu ni bil sovražnik in ni iskal njegove nesreče:
24da skal menigheten dømme mellem drapsmannen og blodhevneren efter disse lover.
24tedaj naj občina razsodi med ubijalcem in maščevalcem krvi po teh pravicah;
25Og menigheten skal verge manndraperen mot blodhevneren og la ham vende tilbake til den tilfluktsstad som han var flyktet til; og der skal han bli til ypperstepresten - han som er salvet med den hellige olje - er død.
25in občina naj reši ubijalca iz roke krvnega maščevalca in ga da peljati nazaj v zavetno mesto, kamor je bil zbežal; ondi naj ostane dotlej, da umrje veliki duhovnik, ki je bil maziljen s svetim oljem.
26Men dersom manndraperen kommer utenfor den tilfluktsstads enemerker som han er flyktet til,
26Toda če ubijalec kdaj prekorači mejo zavetnega mesta, kamor je bil zbežal,
27og blodhevneren treffer ham utenfor hans tilfluktsstads enemerker og dreper manndraperen, så har han ingen blodskyld på sig.
27in krvni maščevalec ga zasači zunaj meje njegovega zavetišča in ga umori, ne bodi kriv krvi:
28For manndraperen skal bli i sin tilfluktsstad til ypperstepresten er død; men efter yppersteprestens død kan han vende tilbake til den bygd hvor han har sin eiendom.
28zakaj on bi bil moral ostati v zavetnem mestu svojem do smrti velikega duhovnika; ali po smrti velikega duhovnika se sme vrniti v pokrajino svojega posestva.
29Dette skal være en rettsordning for eder fra slekt til slekt hvor I så bor.
29In to vam bodi sodna postava za vse prihodnje vaše rodove po vseh vaših stanovališčih.
30Om en slår nogen ihjel, skal manndraperen efter vidners utsagn lide døden; men ett vidne er ikke nok til at nogen dømmes til døden.
30Kdorkoli umori človeka, bodi umorjen po izpovedbi prič; samo ena priča naj ne govori zoper koga za smrt.
31I skal ikke ta imot løsepenger for en manndrapers liv når han er skyldig til døden; han skal late livet.
31Nikar ne sprejmite odkupnine za življenje morilca, ki je kriv smrti; on mora umreti.
32Og I skal ikke ta imot løsepenger for en som er flyktet til en tilfluktsstad, så han kan vende tilbake og bo et sted i landet før presten er død.
32Tudi ne sprejmite odkupnine od njega, ki je zbežal v zavetno svoje mesto, da bi se smel vrniti in prebivati v deželi, preden umrje veliki duhovnik.
33I skal ikke vanhellige det land I bor i; for blod vanhelliger landet, og landet kan ikke få soning for det blod som utøses der, uten ved dens blod som utøser det.
33Ne ognušajte dežele, v kateri ste, zakaj kri ognuša deželo, in za kri, ki se je v deželi prelila, ni mogoča poravnava, razen po krvi tistega, ki jo je prelil.Ne onečiščajte dežele svojega domovanja, sredi katere jaz prebivam; zakaj jaz, GOSPOD, prebivam sredi Izraelovih sinov.
34Du skal ikke gjøre det land I bor i, urent, det land i hvis midte jeg bor; for jeg er Herren, som bor midt iblandt Israels barn.
34Ne onečiščajte dežele svojega domovanja, sredi katere jaz prebivam; zakaj jaz, GOSPOD, prebivam sredi Izraelovih sinov.