¹En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn.

¹{Molitev trpina, ko omaguje in pred GOSPODOM izliva žalovanje svoje.} GOSPOD, čuj molitev mojo, in vpitje moje pridi do tebe!

²Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!

²Ne skrivaj mi obličja svojega v dan stiske moje, nagni mi uho svoje; ob dnevi, ko kličem, me hitro usliši!

³Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!

³Kajti ginejo kakor dim dnevi moji in kosti moje goré.

⁴For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.

⁴Opaljeno je kakor trava in velo srce moje, kajti pozabil sem jesti kruh svoj.

⁵Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.

⁵Od glasu zdihovanja mojega se držé kosti moje mojega mesa.

⁶For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.

⁶Podoben sem pelikanu v puščavi, sem kakor sova v podrtinah.

⁷Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.

⁷Bedim in sem kakor samoten vrabec na strehi.

⁸Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.

⁸Ves dan me sramoté sovražniki moji; kateri divjajo zoper mene, se rotijo pri meni.

⁹Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig*. / {* JES 65, 15.}

⁹Kajti pepel jem kakor kruh in pijačo svojo mešam s solzami,

¹⁰For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt

¹⁰zaradi srda tvojega in togote tvoje, ker vzdignil si me in me vrgel na tla.

¹¹for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.

¹¹Dnevi moji so kakor senca pred mrakom in sam usiham kakor zél.

¹²Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.

¹²Ti pa, GOSPOD, ostajaš vekomaj in spomin tvoj od roda do roda.

¹³Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.

¹³Ti boš vstal in se usmilil Siona, ker čas je storiti mu milost, ker čas določen je prišel.

¹⁴Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.

¹⁴Kajti hlapcem tvojim je drago njega kamenje in smili se jim njega prah.

¹⁵For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.

¹⁵In bali se bodo pogani imena GOSPODOVEGA in vsi kralji zemlje slave tvoje.

¹⁶Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.

¹⁶Ko sezida GOSPOD Sion in se prikaže v slavi svoji,

¹⁷For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.

¹⁷se ozre na molitev zapuščenca, in ne bo zametal njih molitve.

¹⁸Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.

¹⁸Zapiše se to naslednjemu rodu, in ljudstvo, ki bode ustvarjeno, bo hvalilo GOSPODA:

¹⁹Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.

¹⁹ker je pogledal z višave svetosti svoje, ozrl se GOSPOD iz nebes na zemljo,

²⁰For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden

²⁰da usliši jetnikov zdihovanje, da oprosti nje, ki so izročeni smrti,

²¹for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,

²¹da oznanjajo na Sionu ime GOSPODOVO in hvalo njegovo v Jeruzalemu,

²²forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,

²²ko se zbero ljudstva vsa in kraljestva, da služijo GOSPODU.

²³når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.

²³Potlačil je na tem potu moč mojo, dni moje skrajšal.

²⁴Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.

²⁴Dejal sem: Bog moj mogočni, ne vzemi me sredi mojih dni! Skozi vse rodove so dnevi tvoji.

²⁵Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.

²⁵Saj ti si nekdaj ustanovil zemljo in delo tvojih rok so nebesa.

²⁶Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.

²⁶Ona preidejo, ti pa ostaneš; da, vse tisto se postara kakor oblačilo, kakor obleko jih izpremeniš, in se izpremené.

²⁷De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,

²⁷Ti pa si večno isti in let tvojih ni konca!Sinovi hlapcev tvojih bodo prebivali v deželi in njih seme se utrdi pred teboj.

²⁸men du er den samme, og dine år får ingen ende.

²⁸Sinovi hlapcev tvojih bodo prebivali v deželi in njih seme se utrdi pred teboj.

²⁹Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.