1En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!
1{Pesem stopinj.} Iz globočin vpijem k tebi, o GOSPOD!
2Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!
2Gospod, poslušaj glas moj, ušesa tvoja naj pazijo na prošenj mojih glas.
3Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?
3Ako boš gledal na krivice, Jehova, Gospod, kdo more obstati?
4For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.
4Toda pri tebi je odpuščenje, da te časté s svetim strahom.
5Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.
5Čakam GOSPODA, čaka duša moja, in v besedi njegovi imam nado.
6Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.
6Duša moja hrepeni po Gospodu bolj ko stražarji po jutru, ki čujejo do jutra.
7Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,
7Nado imej, Izrael, v GOSPODU, ker pri GOSPODU je milost in obilo je pri njem odrešenje.In on odreši Izraela vseh krivic njegovih.
8og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.
8In on odreši Izraela vseh krivic njegovih.