1Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,
1{Davidov.} Hvaljen bodi GOSPOD, skala moja, ki vadi roke moje za boj, prste moje za vojsko:
2min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.
2milost moja in grad moj, visoka trdnjava moja in rešitelj moj, ščit moj in zavetje, kamor pribegam, ki mi podložno dela ljudstvo moje!
3Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!
3GOSPOD, kaj je človek, da ti je v čislu, sin smrtnikov, da se meniš zanj?
4Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.
4Človek je podoben dihu, dnevi njegovi so kakor mimogredočega senca.
5Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!
5GOSPOD, nagni nebesa svoja ter stopi doli, dotakni se gorá, in se bodo kadile.
6La lynet lyne og spred dem*, send dine piler og skrem dem! / {* fiendene.}
6Strelo zaženi in razkropi jih, izstreli pšice svoje in zbegaj jih.
7Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,
7Iztegni roko svojo z višave, reši me in otmi me iz mnogih vodá, iz roke tujcev.
8de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.
8Njih usta govore ničevost in njih desnica je lažnivosti desnica.
9Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,
9Bog, novo pesem ti bom pel, na deseterostrunje ti psalme prepeval,
10du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.
10tebi, ki daješ rešitev kraljem, otimlješ Davida, hlapca svojega, pogubnega meča.
11Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,
11Reši me in otmi me iz roke tujcev, katerih usta govoré ničevost, in njih desnica je lažnivosti desnica.
12forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,
12Da bodo sinovi naši kakor rastline, dobro zrejene v nežni dobi svoji, in hčere naše kakor vogelni stebri, obdelani po zidavi svetišča;
13forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,
13žitnice naše da bodo polne in bodo dajale mnogoteren živež, naše ovce da tisočero rodevajo, desettisočkrat da bodo pomnožene na pašnikih naših,
14at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.
14in goved naša breja; nič napada, nič predaje, nič jadikovanja da ne bode v ulicah naših!Blagor ljudstvu, ki se mu tako godi, blagor ljudstvu, čigar Bog je GOSPOD.
15Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.
15Blagor ljudstvu, ki se mu tako godi, blagor ljudstvu, čigar Bog je GOSPOD.