¹Lov Herren! For det er godt å lovsynge vår Gud, det er liflig, lovsang sømmer sig.

¹Hvalite GOSPODA! Zakaj dobro je pevati psalme Bogu našemu, ker prijetno je to, in spodobno je hvaljenje.

²Herren bygger Jerusalem, de bortdrevne av Israel samler han.

²Stavitelj Jeruzalema je GOSPOD, on zbira razkropljence Izraelove.

³Han helbreder dem som har et sønderknust hjerte, og forbinder deres smertefulle sår.

³On ozdravlja potrte v srcu in obvezuje njih rane;

⁴Han fastsetter stjernenes tall, han gir dem alle navn.

⁴prešteva zvezd število, kliče jih, kolikor jih je, po imenih.

⁵Vår Herre er stor og rik på kraft; på hans forstand er det intet mål.

⁵Velik je Gospod naš in mnoga moč njegova, modrost njegova je brezmerna.

⁶Herren holder de saktmodige oppe, bøier de ugudelige ned til jorden.

⁶Krotke podpira GOSPOD, brezbožnike pa potiska prav do tal.

⁷Svar Herren med takksigelse, lovsyng vår Gud til citar,

⁷Pojte hvalne pesmi GOSPODU, s strunami prepevajte psalme Bogu našemu!

⁸ham som dekker himmelen med skyer, som lager regn for jorden, som lar gress spire frem på fjellene!

⁸Ki zagrinja z gostimi oblaki nebo, ki pripravlja dež zemlji, ki daje, da seno rojevajo gore.

⁹Han gir feet dets føde, ravneungene som roper.

⁹Živini daje njen živež in mladim krokarjem, ki čivkajo.

¹⁰Han har ikke lyst til hestens styrke, han har ikke behag i mannens ben.

¹⁰Moči konjeve se ne veseli, stegna vojščakova mu niso po volji.

¹¹Herren har behag i dem som frykter ham, som venter på hans miskunnhet.

¹¹Po volji so GOSPODU tisti, ki se ga bojé, ki imajo nado v milosti njegovi.

¹²Pris Herren, Jerusalem, lov din Gud, Sion!

¹²S hvalo slávi, Jeruzalem, GOSPODA, hvali Boga svojega, o Sion!

¹³For han har gjort dine portstenger faste, han har velsignet dine barn i dig.

¹³Zakaj utrdil je zapahe tvojih vrat, sinove tvoje je blagoslovil sredi tebe.

¹⁴Han er den som gir dine grenser fred, metter dig med den beste hvete.

¹⁴On, ki daje mir pokrajinam tvojim, z mezgo pšenice te siti;

¹⁵Han er den som sender sin tale til jorden; såre hastig løper hans ord.

¹⁵ki pošilja povelje svoje na zemljo, urno teče beseda njegova;

¹⁶Han er den som gir sne som ull, strør ut rim som aske.

¹⁶ki daje sneg kakor volno, slano razsiplje kakor pepel,

¹⁷Han kaster sin is ut som småstykker; hvem kan stå for hans kulde?

¹⁷led svoj meče doli kakor kosčke, mraz njegov kdo prebije?

¹⁸Han sender sitt ord og smelter dem; han lar sin vind blåse, da rinner vannene.

¹⁸Besedo svojo pošlje, in vse raztaja; kakor hitro pihne veter njegov, že tekó vode.

¹⁹Han kunngjorde Jakob sitt ord, Israel sine bud og sine lover;

¹⁹Besedo svojo je naznanil Jakobu, postave svoje in pravice Izraelu.Ni storil tako nobenemu narodu, zato sodb njegovih niso spoznali. Aleluja!

²⁰så har han ikke gjort mot noget hedningefolk, og lover* kjenner de ikke. Halleluja! / {* d.e. Guds lover.}

²⁰Ni storil tako nobenemu narodu, zato sodb njegovih niso spoznali. Aleluja!