¹Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"*; en salme av David. / {* sannsynligvis melodien.}

¹{Načelniku godbe; kakor ‚Košuta jutranje zarje‘. Psalm Davidov.} Bog moj, Bog moj, zakaj si me zapustil? Daleč si od rešitve moje, od stoka mojega besed.

²Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

²O Bog moj, kličem po dnevi, a ne odgovarjaš, tudi po noči, in ni mi pokoja.

³Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

³Ti si vendar svet, ki stoluješ nad slavospevi Izraela.

⁴Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

⁴V tebe so upali očetje naši, upali so, in osvobodil si jih.

⁵Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

⁵K tebi so vpili, in oteti so bili, v tebe so upali, in niso bili osramočeni.

⁶Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

⁶Jaz pa sem črv in ne mož, poroga ljudem in zaničevan od ljudstva.

⁷Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

⁷Vsi, ki me vidijo, me zasmehujejo, režé se in z glavo majó:

⁸Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

⁸Zanašal se je na GOSPODA! Ta naj ga reši, otme ga naj, ker ima veselje nad njim!

⁹Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

⁹Saj ti si, ki si me potegnil iz materinega telesa, vdahnil si mi upanje pri prsih matere moje.

¹⁰Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

¹⁰Nate sem oprt od rojstva, od telesa matere moje si Bog moj mogočni ti.

¹¹På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

¹¹Ne bivaj daleč od mene, ker je blizu stiska, ker ni pomočnika.

¹²Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

¹²Obsuli so me junci mnogi, krepki junci basánski so me obstopili.

¹³Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

¹³Žrelo svoje odpirajo zoper mene kakor lev zgrabljiv in rjoveč.

¹⁴De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

¹⁴Kakor voda se razlivam in vse kosti moje se razklepajo; srce moje je podobno vosku, taja se v osrčju mojem.

¹⁵Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

¹⁵Moč moja je usehnila, da je kakor čepinja, in jezik moj se prijemlje nébesa mojega, in v prah smrti si me položil.

¹⁶Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

¹⁶Kajti obdali so me psi, hudobnikov krdelo me je obkrožilo, prebodli so moje roke in noge moje.

¹⁷For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

¹⁷Seštel bi lahko vse svoje kosti; oni pa gledajo, všečno se ozirajo v me.

¹⁸Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

¹⁸Oblačila moja delé med seboj in za suknjo mojo mečejo kocko.

¹⁹De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

¹⁹Ti pa, GOSPOD, ne bivaj daleč, moč moja, hiti mi na pomoč!

²⁰Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

²⁰Otmi meču dušo mojo, iz moči psa edino mojo.

²¹Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste* fra hunders vold! / {* d.e. min sjel.}

²¹Reši me iz žrela levovega! Da, izpred rogovja divjih bivolov si me uslišal.

²²Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

²²Oznanjati hočem ime tvoje bratom svojim, sredi zbora te bom hvalil:

²³Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

²³Vi, ki se bojite GOSPODA, hvalite ga; vse seme Jakobovo, slavite ga, in boj se ga vse seme Izraelovo!

²⁴I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

²⁴Ker ni zaničeval in ni mrzel trpljenja trpinovega, tudi ni skril obličja svojega pred njim; temuč ko je vpil do njega, ga je uslišal.

²⁵For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

²⁵Od tebe izvira hvalospev moj v zboru velikem; obljube svoje bom opravljal vpričo njih, ki se ga boje.

²⁶Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

²⁶Jedli bodo krotki in se nasitili, hvalili bodo GOSPODA, kateri ga iščejo; živi naj srce vaše vekomaj!

²⁷De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

²⁷Spomnijo se in izpreobrnejo se h GOSPODU vsi kraji zemlje, in klanjale se bodo pred teboj vse družine poganskih narodov.

²⁸Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

²⁸Kajti GOSPODOVO je kraljestvo in on vlada nad narodi.

²⁹For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

²⁹Jedli bodo in priklanjali se vsi zemlje bogatini; pred njim bodo padali vsi, ki gredo v prah in ki ne morejo ohraniti duše svoje v življenju.

³⁰Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

³⁰Potomstvo mu bo služilo; pripovedovali bodo o Gospodu prihodnjemu rodu.Pridejo in oznanjali bodo pravičnost njegovo ljudstvu, ki se porodi, da je to izvršil.

³¹Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.

³¹Pridejo in oznanjali bodo pravičnost njegovo ljudstvu, ki se porodi, da je to izvršil.

³²De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.