¹Av David. Til dig, Herre, løfter jeg min sjel.

¹{Psalm Davidov.} K tebi, o GOSPOD, povzdigujem dušo svojo.

²Min Gud, til dig har jeg satt min lit; la mig ikke bli til skamme, la ikke mine fiender fryde sig over mig!

²Bog moj, v tebe upam, naj ne pridem v sramoto, sovražniki moji naj se ne radujejo nad mano.

³Ja, ingen av dem som bier på dig, skal bli til skamme; de skal bli til skamme som er troløse uten årsak.

³Saj kdorkoli čaka tebe, ne pride v sramoto; osramočeni pa bodo, ki nezvesto ravnajo brez vzroka.

⁴Herre, la mig kjenne dine veier, lær mig dine stier!

⁴Pota svoja mi kaži, GOSPOD, steze svoje me uči.

⁵Led mig frem i din trofasthet og lær mig! for du er min frelses Gud, på dig bier jeg hele dagen.

⁵Vodi me, da hodim po resnici tvoji, in uči me, ker ti si Bog rešenja mojega, tebe čakam ves dan.

⁶Herre, kom din barmhjertighet i hu og din miskunnhets gjerninger! for de er fra evighet.

⁶Spomni se, o GOSPOD, mnogega usmiljenja svojega in milosti svojih, ki so od vekomaj.

⁷Kom ikke min ungdoms synder og mine misgjerninger i hu! Kom mig i hu efter din miskunnhet for din godhets skyld, Herre!

⁷Grehov mladosti moje in prestopkov mojih se ne spominjaj, po milosti svoji se me spominjaj ti, zavoljo dobrote svoje, o GOSPOD.

⁸Herren er god og rettvis; derfor lærer han syndere veien.

⁸Dober in zvestih misli je GOSPOD, zatorej uči grešnike pravi pot.

⁹Han leder de saktmodige i det som rett er, og lærer de saktmodige sin vei.

⁹Vodi krotke, da hodijo po pravici, in krotke uči pot svoj.

¹⁰Alle Herrens stier er miskunnhet og trofasthet imot dem som holder hans pakt og hans vidnesbyrd.

¹⁰Vse steze GOSPODOVE so milost in resnica njim, ki hranijo zavezo njegovo in pričevanja njegova.

¹¹For ditt navns skyld, Herre, forlat mig min misgjerning! for den er stor.

¹¹Zaradi imena svojega, GOSPOD, odpusti krivico mojo, ker velika je.

¹²Hvem er den mann som frykter Herren? Ham lærer han den vei han skal velge.

¹²Kdo je tak mož, ki se boji GOSPODA? On ga pouči, katero pot naj izvoli.

¹³Hans sjel skal stadig ha det godt, og hans avkom skal arve landet.

¹³Duša njegova bo prebivala v dobrem, in seme njegovo bo podedovalo deželo.

¹⁴Herren har fortrolig samfund med dem som frykter ham, og hans pakt skal bli dem kunngjort.

¹⁴Skrivnost GOSPODOVA je očitna njim, ki se ga boje, in zavezo svojo jim razodeva.

¹⁵Mine øine er alltid vendt til Herren, for han drar mine føtter ut av garnet.

¹⁵Oči moje gledajo neprestano v GOSPODA, zakaj on potegne iz mreže noge moje.

¹⁶Vend dig til mig og vær mig nådig! for jeg er enslig og elendig.

¹⁶Ozri se v me in milost mi stóri, ker osamel sem in ubožen.

¹⁷Mitt hjertes angst har de* gjort stor; før mig ut av mine trengsler! / {* d.e. mine fiender.}

¹⁷Stiske srca mojega so se pomnožile, iz nadlog mojih me reši.

¹⁸Se min elendighet og min nød, og forlat mig alle mine synder!

¹⁸Poglej siromaštvo moje in težave moje, in odpusti vse grehe moje.

¹⁹Se mine fiender, de er mange, og de hater mig med urettferdig hat.

¹⁹Poglej sovražnike moje, veliko jih je, in z zlovoljnim sovraštvom me sovražijo.

²⁰Bevar min sjel og redd mig, la mig ikke bli til skamme! for jeg tar min tilflukt til dig.

²⁰Varuj dušo mojo in reši me, ne pridem naj v sramoto, ker v tebi iščem zavetja.

²¹La uskyld og opriktighet verge mig! for jeg bier på dig.

²¹Brezmadežnost in poštenost naj me stražita, ker tebe čakam.Reši, Bog, Izraela vseh nadlog njegovih.

²²Forløs, Gud, Israel av alle dets trengsler!

²²Reši, Bog, Izraela vseh nadlog njegovih.