¹Av David. Herren er mitt lys og min frelse, for hvem skal jeg frykte? Herren er mitt livs vern, for hvem skal jeg reddes?

¹{Psalm Davidov.} GOSPOD je luč moja in rešitev moja, koga bi se bal? GOSPOD je življenja mojega obrana, koga bi se plašil?

²Når ugjerningsmenn nærmer sig imot mig for å opsluke mig, mine motstandere og mine fiender, så snubler og faller de selv.

²Ko so se mi bližali hudobniki, da pojedo moje meso, zatiralci moji in sovražilci moji, spoteknili so se in padli.

³Om en hær leirer sig imot mig, frykter ikke mitt hjerte; om krig reiser sig imot mig, enda er jeg trygg.

³Če bi se vojska utaborila proti meni, brez strahu mi je srce, če bi nastal boj zoper mene, upajoč še veselim se tega.

⁴Én ting har jeg bedt Herren om, det stunder jeg efter, at jeg må bo i Herrens hus alle mitt livs dager for å skue Herrens liflighet og grunde i hans tempel.

⁴Eno sem prosil GOSPODA, to samo želim: da smem bivati v hiši GOSPODOVI vse dni življenja svojega, da gledam lepoto GOSPODOVO in jo preiskujem v svetišču njegovem.

⁵For han gjemmer mig i sin hytte på den onde dag, han skjuler mig i sitt telts skjul; på en klippe fører han mig op.

⁵Kajti on me skrije v koči svoji ob dnevu nesreče, prikrije me v skrivališču šatora svojega in me vzdigne na skalo.

⁶Og nu skal mitt hode opløfte sig over mine fiender rundt omkring mig, og jeg vil ofre jubeloffere i hans telt, jeg vil prise og lovsynge Herren.

⁶In tako bo povišana glava moja nad sovražnike moje, stoječe okrog mene, in daroval bom v šatoru njegovem daritve glasnega veselja, pel bom in psalme citral GOSPODU.

⁷Hør, Herre, høit roper jeg, og vær mig nådig og svar mig!

⁷Sliši me, o GOSPOD, ko kličem z glasom svojim, usmili se me in odgovóri mi!

⁸Mitt hjerte holder frem for dig [ditt ord]: Søk mitt åsyn! Herre, jeg søker ditt åsyn.

⁸Ker veliš: Iščite obličje moje! srce moje ti govori: Obličje tvoje bom iskal, GOSPOD.

⁹Skjul ikke ditt åsyn for mig, bortstøt ikke i vrede din tjener! Min hjelp har du vært. Kast mig ikke bort og forlat mig ikke, min frelses Gud!

⁹Ne skrivaj mi obličja svojega, ne zapodi v jezi hlapca svojega; pomoč moja si bil, ne zavrzi me in ne zapusti me, o Bog zveličanja mojega.

¹⁰For min far og min mor har forlatt mig, men Herren tar mig op.

¹⁰Kajti oče moj in mati moja sta me zapustila, GOSPOD pa me k sebi privije.

¹¹Lær mig, Herre, din vei, og led mig på den jevne sti for mine fienders skyld!

¹¹Uči me, GOSPOD, svoj pot in vodi me po ravni stezi zavoljo njih, ki name preže.

¹²Overgi mig ikke til mine fienders mordlyst! for falske vidner står op imot mig, og menn som fnyser av vold.

¹²Ne izdajaj me želji zatiralcev mojih, ker zoper mene stoje lažnive priče in ki pihajo silovitost.

¹³O, dersom jeg ikke trodde å skulle se Herrens godhet i de levendes land! -

¹³Ko bi ne veroval, da bom užival dobroto GOSPODOVO v deželi živečih, bi bil poginil.Čakaj GOSPODA, bodi močan in naj se ohrabri srce tvoje, da čakaj GOSPODA!

¹⁴Bi på Herren, vær ved godt mot, og ditt hjerte være sterkt, ja, bi på Herren!

¹⁴Čakaj GOSPODA, bodi močan in naj se ohrabri srce tvoje, da čakaj GOSPODA!