¹Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"*; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat**. / {* kanskje melodien.} / {** 1SA 21, 10 fg.}

¹{Načelniku godbe, kakor ‚Nema golobica v oddaljenih krajih‘. Davidova zlata pesem, ko so ga prijeli Filistejci v Gatu.} Milosten mi bodi, o Bog, ker rohneč me preganja človek, ves dan se z menoj bojuje in me stiska.

²Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

²Rohne zalezovalci moji ves dan, ker mnogo jih je, ki se zoper mene vojskujejo ošabno.

³Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

³Ob dnevu, ko me strah obhaja, stavim svoje upanje vate.

⁴På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

⁴V Bogu bom hvalil besedo njegovo; v Boga upam, ne bom se bal: Kaj mi more storiti meso?

⁵Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

⁵Ves dan prevračajo moje besede, zoper mene merijo vse njih misli v hudo.

⁶Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

⁶Zbirajo se in skrivajo se v prežo, pazijo mi na stopinje, ker mi strežejo po življenju.

⁷De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

⁷Se li bodo rešili ob taki hudobnosti? V jezi pahni ljudstva, o Bog!

⁸Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

⁸Ti imaš seštete ure tavanja mojega. Deni v lagvico svojo vsako solzo mojo, ali bi jih ne imel v zaznamku svojem?

⁹Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

⁹Potem se umaknejo sovražniki moji v dan, ko bom klical; to vem, da mi je Bog na strani.

¹⁰Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

¹⁰V Bogu bom hvalil besedo, v GOSPODU hvalil besedo.

¹¹Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

¹¹V Boga upam, ne bom se bal: Kaj mi more storiti človek?

¹²Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

¹²Dolžan sem ti, o Bog, obljube; hvalne daritve ti bom opravljal.Ker ti si otel dušo mojo smrti, tudi noge moje padca, da neprestano hodim pred Bogom v življenja luči.

¹³På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

¹³Ker ti si otel dušo mojo smrti, tudi noge moje padca, da neprestano hodim pred Bogom v življenja luči.

¹⁴For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.