¹Til sangmesteren, for Jedutun; en salme av David.

¹{Načelniku godbe; za Jedutuna. Psalm Davidov.} Samo Bogu tiho vdana je duša moja, od njega pride rešenje moje.

²Bare i håp til Gud er min sjel stille; fra ham kommer min frelse.

²Samo on je skala moja in rešitev moja, grad visoki moj, ne omahnem mnogo.

³Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.

³Doklej se hočete zaganjati v moža? da ga poderete vi vsi kakor nagnjeno steno in omajano ograjo!

⁴Hvor lenge vil I alle storme løs på en mann, bryte ham ned som en mur som heller, et gjerde som støtes om?

⁴Posvetujejo se samo, kako bi ga z višave njegove pehnili; laž jim ugaja: z usti svojimi vsak blagoslavlja, znotraj v sebi pa preklinja. (Sela.)

⁵De rådslår bare om å styrte ham ned fra hans høihet, de har sin lyst i løgn; med sin munn velsigner de, men i sitt hjerte forbanner de. Sela.

⁵Samo Bogu bodi tiho vdana, duša moja, zakaj od njega pride pričakovanje moje.

⁶Bare i håp til Gud vær stille, min sjel! for fra ham kommer mitt håp.

⁶Samo on je skala moja in rešitev moja, grad moj visoki, ne omahnem.

⁷Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes.

⁷Na Boga je oprta rešitev moja in slava moja; skalo moči svoje, pribežališče svoje imam v Bogu.

⁸Hos Gud er min frelse og min ære; min sterke klippe, min tilflukt er i Gud.

⁸Zaupajte vanj vsak čas, o ljudstvo; pred njim izlijte srce svoje: Bog nam je pribežališče. (Sela.)

⁹Sett eders lit til ham til enhver tid, I folk! Utøs eders hjerte for hans åsyn! Gud er vår tilflukt. Sela.

⁹Le ničevost so preprosti ljudje, laž pa odlični možje; na tehtnico vkup položeni, poskočili bi nad ničevost.

¹⁰Bare tomhet er menneskenes barn, bare løgn er mannens sønner; i vektskålen stiger de til værs, de er tomhet alle sammen.

¹⁰Ne upajte v odiranje in plen naj vas ne dela ničemurnih; ako se množi bogastvo, ne navezujte nanje srca!

¹¹Stol ikke på vold, og sett ikke fåfengt håp til røvet gods! Når rikdommen vokser, så akt ikke på det!

¹¹Enkrat je govoril Bog, dvakrat sem slišal: da Božja je močin tvoja, o Gospod, milost – zakaj ti povrneš vsakemu po delu njegovem.

¹²En gang har Gud talt, ja to ganger har jeg hørt det*, at styrke hører Gud til. / {* d.e. Gud har gjentatte ganger sagt.}

¹²in tvoja, o Gospod, milost – zakaj ti povrneš vsakemu po delu njegovem.

¹³Og dig, Herre, hører miskunnhet til; for du betaler enhver efter hans gjerning.