¹Til sangmesteren, på strengelek; av David.

¹{Načelniku godbe; na strune. Psalm Davidov.} Sliši, o Bog, vpitje moje, pazi na molitev mojo.

²Hør, Gud, mitt klagerop, merk på min bønn!

²Od kraja zemlje kličem k tebi, ko oslabeva srce moje; pelji me na skalo, višjo od mene.

³Fra jordens ende roper jeg til dig, mens mitt hjerte vansmekter; før mig på en klippe, som ellers blir mig for høi!

³Kajti bil si mi pribežališče, stolp krepak v bran pred sovražnikom.

⁴For du har vært min tilflukt, et sterkt tårn imot fienden.

⁴Bival bom v šatoru tvojem na veke, pribežim pod zaščito peruti tvojih. (Sela.)

⁵La mig bo i ditt telt i all evighet, la mig finne ly i dine vingers skjul! Sela.

⁵Zakaj ti, o Bog, si poslušal obljube moje, dal si mi dediščino tistih, ki se bojé imena tvojega.

⁶For du, Gud, har hørt på mine løfter, du har gitt mig arv med dem som frykter ditt navn.

⁶Dni dodaj dnevom kraljevim, leta njegova naj bodo kakor mnogih rodov.

⁷Du vil legge dager til kongens dager, hans år skal være som slekt efter slekt,

⁷Ostane naj vekomaj pred Bogom, milost in resnico pripravi, da naj ga varujeta.Tako bom psalme peval tvojemu imenu večno, opravljajoč dan na dan obljube svoje.

⁸han skal trone evindelig for Guds åsyn; sett miskunnhet og trofasthet til å bevare ham!

⁸Tako bom psalme peval tvojemu imenu večno, opravljajoč dan na dan obljube svoje.

⁹Så vil jeg lovsynge ditt navn til evig tid, forat jeg kan innfri mine løfter dag efter dag.