¹Til sangmesteren; efter Sjusjan edut*; en gyllen sang av David til å læres, / {* sannsynligvis melodien.}

¹{Načelniku godbe; kakor ‚Lilija pričevanja‘. Zlata pesem Davidova, v poučevanje, ko se je boril s Sirci iz Mezopotamije in s Sirci Zobejskimi in se je Joab vrnil in pobil Edomcev v Solni dolini dvanajst tisoč.} O Bog, zavrgel si nas, razkropil nas, srdit si bil, a zopet nas ustanovi!

²da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen.

²Zmajal si deželo, raztrgal jo, zaceli razpoke njene, ker omahuje!

³Gud! du har forkastet oss, du har sønderslått oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!

³Storil si, da je ljudstvo tvoje čutilo trdost, dal si nam piti vina omotnega.

⁴Du har rystet jorden, du har fått den til å revne; læg dens skade, for den vakler!

⁴Dal si njim, ki se tebe bojé, zastavo, da naj se povzdigne zaradi resnice. (Sela.)

⁵Du har latt ditt folk se hårde ting, du har gitt oss vin å drikke så vi tumlet.

⁵Da bodo oteti ljubljenci tvoji, stóri rešenje z desnico svojo in usliši nas!

⁶Men du har gitt dem som frykter dig, et hærmerke til opreisning, for sannhets skyld. Sela.

⁶Bog je govoril v svetosti svoji: Radoval se bom, razdelim Sihem in dolino Sukotsko premerim.

⁷Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp nu med din høire hånd og bønnhør oss!

⁷Moj je Gilead in moj Manase in Efraim glave moje bramba, Juda moje žezlo,

⁸Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.

⁸Moab umivalnica moja, na Edoma vržem obuvalo svoje, nad mano, o Filisteja, ukaj!

⁹Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.

⁹Kdo me popelje v mesto utrjeno, kdo me pripelje noter do Edomeje?

¹⁰Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!

¹⁰Ali ne ti, o Bog, ki si nas bil zavrgel, in nisi hodil, Bog, z našimi vojskami?

¹¹Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?

¹¹Daj nam pomoč zoper sovražnika, ker ničeva je pomoč človeška.V Bogu delajmo junaške čine, in on bo poteptal zatiralce naše.

¹²Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud?

¹²V Bogu delajmo junaške čine, in on bo poteptal zatiralce naše.

¹³Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!

¹⁴Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal nedtrede våre fiender.