¹Til sangmesteren; "Forderv ikke"*; av David; en gyllen sang, da Saul sendte folk som tok vare på huset for å drepe ham**. / {* SLM 57, 1.} / {** 1SA 19, 11 fg.}

¹{Načelniku godbe; kakor ‚Ne pogubi!‘ Davidova zlata pesem, ko je poslal Savel može, in so stražili hišo njegovo, da bi ga umorili.} Otmi me sovražnikov mojih, moj Bog, na varno me postavi nad njimi, ki se vzpenjajo zoper mene.

²Fri mig fra mine fiender, min Gud, vern mig mot dem som reiser sig imot mig,

²Otmi me njih, ki delajo krivico, in ljudi krvoločnih me reši.

³fri mig fra dem som gjør urett, og frels mig fra blodgjerrige menn!

³Zakaj, glej, na dušo mojo preže, zbirajo se zoper mene krepki, ne zavoljo prestopka, ne zavoljo greha mojega, GOSPOD!

⁴For se, de lurer på mitt liv; sterke menn slår sig sammen imot mig, uten misgjerning og uten synd hos mig, Herre!

⁴Brez krivde moje se stekajo in pripravljajo; vstani, pridi mi naproti in poglej!

⁵Uten brøde hos mig stormer de frem og stiller sig op; våkn op for å møte mig, og se til!

⁵Ti torej, GOSPOD Bog nad vojskami, Bog Izraelov, zbúdi se, da obiščeš vse poganske narode, naj se ti ne smili ne eden hudodelcev verolomnih. (Sela.)

⁶Ja du, Herre, hærskarenes Gud, Israels Gud, våkn op for å hjemsøke alle hedninger, vær ikke nådig imot nogen av de troløse nidinger! Sela.

⁶Vračajo se zvečer, renče kakor psi in okrog tekajo po mestu.

⁷De kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.

⁷Glej, iz ust jim vre hudo, meči so v njih ustnah, kajti: Kdo sliši? pravijo.

⁸Se, det går en strøm av ord ut av deres munn; der er sverd på deres leber; for hvem hører det?

⁸Ti pa, GOSPOD, se jim boš smejal, zasmehoval boš vse tiste narode.

⁹Men du, Herre, le, av dem, du spotter alle hedninger.

⁹Moč moja, nate bom pazil, ker Bog je moj grad visoki.

¹⁰Mot hans* makt vil jeg bie på dig; for Gud er min borg. / {* den mektige fiendes.}

¹⁰Bog moj mi pride naproti z milostjo svojo, Bog mi dá, da bom z veseljem gledal sovražnike svoje.

¹¹Min Gud vil komme mig i møte med sin miskunnhet, Gud vil la mig se med lyst på mine fiender.

¹¹Ne pobij jih, da ne pozabi ljudstvo moje, s svojo močjo jih izženi, da naj blodijo, in pahni jih, o Gospod, ščit naš!

¹²Slå dem ikke ihjel, forat mitt folk ikke skal glemme det! La dem drive ustadig omkring ved din makt og styrt dem ned, du, vårt skjold, Herre!

¹²Greh njih ust je njih ustnic beseda; bodo naj torej ujeti v napuhu svojem in zavoljo kletvine in laži, ki jo izgovarjajo.

¹³Hvert ord på deres leber er en synd i deres munn; la dem så fanges i sitt overmot og for den forbannelses og løgns skyld som de fører i sin munn!

¹³Pokončaj jih v srdu, pokončaj, da jih ne bode več; in spoznajo naj, da Bog gospoduje v Jakobu in tja do mej zemlje. (Sela.)

¹⁴Gjør ende på dem i vrede, gjør ende på dem, så de ikke mere er til, og la dem vite at Gud er den som hersker i Jakob inntil jordens ender! Sela.

¹⁴In zvečer se vračajo, renče kakor psi in okrog tekajo po mestu.

¹⁵Og de kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.

¹⁵Klatijo se okoli zavoljo jedi; ko se ne nasitijo, tu prenočujejo.

¹⁶De farer omkring efter mat; om de ikke blir mette, blir de således natten over.

¹⁶Jaz pa bom pel o moči tvoji in veselo pel o milosti tvoji, ker ti si mi bil grad visoki in pribežališče ob dnevi stiske.O moč moja, tebi bom prepeval psalme, zakaj Bog je grad moj visoki, Bog milosti moje.

¹⁷Men jeg vil synge om din styrke, og jeg vil juble om morgenen over din miskunnhet; for du er min borg og min tilflukt den dag jeg er i nød.

¹⁷O moč moja, tebi bom prepeval psalme, zakaj Bog je grad moj visoki, Bog milosti moje.

¹⁸Min styrke! For dig vil jeg synge; for Gud er min borg, min miskunnhets Gud.