¹En bønn av David. Bøi, Herre, ditt øre, svar mig! for jeg er elendig og fattig.

¹{Molitev Davidova.} Nagni, GOSPOD, uho svoje in usliši me, ker siromak sem in ubožen.

²Bevar min sjel! for jeg er from. Frels din tjener, du min Gud, ham som setter sin lit til dig!

²Ohrani dušo mojo, ker tisti sem, ki mu deliš milost; reši hlapca svojega, ti Bog moj, ki ima upanje v tebe.

³Vær mig nådig, Herre! for til dig roper jeg hele dagen.

³Milost mi izkaži, Gospod, ker k tebi kličem ves dan.

⁴Gled din tjeners sjel! for til dig, Herre, løfter jeg min sjel.

⁴Razveseli dušo svojega hlapca, ker do tebe, Gospod, povzdigujem dušo svojo.

⁵For du, Herre, er god og villig til å forlate og rik på miskunnhet mot alle dem som påkaller dig.

⁵Saj ti si, Gospod, dobrotljiv in rad prizanašaš, in obilen si v milosti vsem, ki te kličejo.

⁶Vend øret, Herre, til min bønn, og merk på mine inderlige bønners røst!

⁶Čuj molitev mojo, o GOSPOD, in poslušaj prošenj mojih glas.

⁷På min nøds dag kaller jeg på dig, for du svarer mig.

⁷V dan stiske svoje te kličem, ker me uslišiš.

⁸Ingen er som du blandt gudene, Herre, og intet er som dine gjerninger.

⁸Ni ti enakega med bogovi, o Gospod, in del ni tvojim enakih.

⁹Alle hedningene, som du har skapt, skal komme og tilbede for ditt åsyn, Herre, og ære ditt navn.

⁹Vsi narodi, kar si jih ustvaril, pridejo in klanjali se bodo pred teboj, o Gospod, in čast dado tvojemu imenu.

¹⁰For du er stor og den som gjør undergjerninger; du alene er Gud.

¹⁰Zakaj ti si velik in delaš čuda, ti sam si Bog.

¹¹Lær mig, Herre, din vei! Jeg vil vandre i din sannhet. Gi mig et udelt hjerte til å frykte ditt navn!

¹¹Uči me, GOSPOD, pot svojo, in hodil bom v resnici tvoji; zberi srce moje, da se bo balo tvojega imena.

¹²Jeg vil prise dig, Herre min Gud, av hele mitt hjerte, og jeg vil ære ditt navn evindelig.

¹²Slavil te bom, Gospod, Bog moj, iz vsega srca svojega, in poveličeval bom ime tvoje vekomaj.

¹³For din miskunnhet er stor over mig, og du har utfridd min sjel av det dype dødsrike.

¹³Ker velika je milost tvoja do mene, in rešil si dušo mojo, da ni šla v najglobočji pekel.

¹⁴Gud! Overmodige har reist sig imot mig, og en hop av voldsmenn står mig efter livet, og de har ikke dig for øie.

¹⁴O Bog, prevzetniki so se vzdignili zoper mene in silovitnikov krdelo preži po življenju mojem, in tebe si niso predstavili pred oči.

¹⁵Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rik på nåde og sannhet.

¹⁵Ti pa, Gospod, Bog mogočni, usmiljen si in milosten, počasen v jezo in obilen v milosti in resnici.

¹⁶Vend dig til mig og vær mig nådig, gi din tjener din styrke og frels din tjenestekvinnes sønn!

¹⁶Ozri se v me in stori mi milost; daj moč svojo hlapcu svojemu in reši dekle svoje sina.Stóri mi znamenje v dobro, da vidijo sovražilci moji in se s sramoto oblijo, ker si mi ti, GOSPOD, pomagal in me potolažil.

¹⁷Gjør et tegn med mig til det gode, forat mine avindsmenn kan se det og bli til skamme, fordi du, Herre, har hjulpet mig og trøstet mig.

¹⁷Stóri mi znamenje v dobro, da vidijo sovražilci moji in se s sramoto oblijo, ker si mi ti, GOSPOD, pomagal in me potolažil.