¹Brødre! mitt hjertes ønske og min bønn til Gud for dem er at de må bli frelst.

¹Bratje, želja mojega srca in molitev k Bogu za Izraelce je, da bi bili zveličani.

²For jeg gir dem det vidnesbyrd at de har nidkjærhet for Gud, men ikke med skjønnsomhet;

²Kajti pričujem jim, da imajo gorečnost za Boga, ali ne po pravem spoznanju.

³for da de ikke kjente Guds rettferdighet og strevde efter å grunne sin egen rettferdighet, gav de sig ikke inn under Guds rettferdighet.

³Zakaj ne poznavajoč Božje pravičnosti in hoteč utrditi lastno pravičnost, se niso podvrgli pravičnosti Božji.

⁴For Kristus er lovens ende, til rettferdighet for hver den som tror.

⁴Kajti konec postave je Kristus, da prejme pravičnost vsak, ki veruje.

⁵For Moses skriver om rettferdigheten av loven: Det menneske som gjør disse ting, skal leve ved dem;

⁵Mojzes namreč piše o pravičnosti, ki izvira iz postave: „Človek, ki je to storil, bo živel v njej“.

⁶men rettferdigheten av troen sier så: Si ikke i ditt hjerte: Hvem skal fare op til himmelen - det vil si: for å hente Kristus ned - ?

⁶Toda pravičnost, ki je iz vere, govori tako: „Ne reci v srcu svojem: Kdo pojde gori v nebo? (to je, da Kristusa doli pripelje),

⁷eller: Hvem skal fare ned i avgrunnen - det vil si: for å hente Kristus op fra de døde - ?

⁷niti: Kdo pojde doli v brezno? (to je, da Kristusa gori pripelje iz mrtvih)“.

⁸Men hvad sier den? Ordet er dig nær, i din munn og i ditt hjerte; det er troens ord, det som vi forkynner,

⁸Ali kaj govori? „Blizu tebe je beseda, v ustih tvojih in v srcu tvojem“, to je: beseda vere, ki jo oznanjujemo.

⁹for dersom du med din munn bekjenner at Jesus er Herre, og i ditt hjerte tror at Gud opvakte ham fra de døde, da skal du bli frelst;

⁹Ker če pripoznaš z usti svojimi Jezusa za Gospoda in veruješ v srcu svojem, da ga je Bog obudil iz mrtvih, boš zveličan.

¹⁰for med hjertet tror en til rettferdighet, og med munnen bekjenner en til frelse.

¹⁰S srcem se namreč veruje za pravičnost, a z usti se pripoznava za zveličanje.

¹¹For Skriften sier: Hver den som tror på ham, skal ikke bli til skamme.

¹¹Kajti pismo pravi: „Kdorkoli veruje vanj, ne bo osramočen“.

¹²Det er jo ingen forskjell på jøde og greker; de har alle den samme Herre, som er rik nok for alle som påkaller ham;

¹²Ker ni razločka med Judom in pa Grkom, zakaj en in isti je Gospod vsem, bogat za vse, ki ga kličejo.

¹³for hver den som påkaller Herrens navn, skal bli frelst.

¹³Kajti „vsak, kdorkoli bo klical ime Gospodovo, bo zveličan“.

¹⁴Hvorledes kan de da påkalle den som de ikke tror på? og hvorledes kan de tro der de ikke har hørt? og hvorledes kan de høre uten at det er nogen som forkynner?

¹⁴Kako pa bodo klicali tega, ki vanj niso verovali? kako bodo pa verovali, če niso o njem slišali? in kako bodo slišali brez propovednika?

¹⁵og hvorledes kan de forkynne uten at de blir utsendt? som skrevet er: Hvor fagre deres føtter er som forkynner fred, som bærer godt budskap!

¹⁵A kako bodo propovedovali, ako niso poslani? kakor je pisano: „Kako lepe so noge blagovestnikov miru, oznanjevalcev dobrega“.

¹⁶Men ikke alle var lydige mot evangeliet. For Esaias sier: Herre! hvem trodde vel det han hørte av oss?

¹⁶Ali vsi niso bili poslušni evangeliju. Kajti Izaija pravi: „Gospod, kdo je veroval oznanilu, ki ga je slišal od nas?“

¹⁷Så kommer da troen av forkynnelsen, og forkynnelsen ved Kristi ord;

¹⁷Vera je torej iz slišanega oznanila, oznanilo pa pride po besedi Kristusovi.

¹⁸men jeg sier: Har de da ikke fått høre? Jo til visse; deres røst gikk ut til all jorden, og deres ord til jorderikes ende.

¹⁸Ali pravim: Niso li slišali? Seveda, saj „po vsej zemlji se je razširil njih glas in do koncev naseljenega sveta njih besede“.

¹⁹Men jeg sier: Kjente da Israel ikke til det? Først sier Moses: Jeg vil gjøre eder nidkjære på det som ikke er et folk; på et uforstandig folk vil jeg gjøre eder harme;

¹⁹Ali pravim: Ni li razumel Izrael? Prvi je Mojzes, ki pravi: „Jaz vas privedem k zavisti po ljudstvu, ki ni ljudstvo, po ljudstvu nerazumnem vas razjezim“.

²⁰og Esaias våger sig til å si: Jeg blev funnet av dem som ikke søkte mig; jeg åpenbarte mig for dem som ikke spurte efter mig;

²⁰A Izaija govori smelo in pravi: „Našli so me ti, ki me niso iskali, razodet sem bil tem, ki niso vpraševali po meni“.Glede Izraela pa pravi: „Ves dan sem iztezal roke svoje k ljudstvu nepokornemu in upornemu“.

²¹men om Israel sier han: Hele dagen rakte jeg mine hender ut til et ulydig og gjenstridig folk.

²¹Glede Izraela pa pravi: „Ves dan sem iztezal roke svoje k ljudstvu nepokornemu in upornemu“.