¹Hvad skal vi da si at vår far Abraham har opnådd efter kjødet?

¹Kaj torej porečemo, da je dosegel Abraham, naš prednik, po mesu?

²For blev Abraham rettferdiggjort av gjerninger, da har han noget å rose sig av. Men det har han ikke for Gud;

²Kajti če je bil Abraham opravičen iz del, se ima s čim hvaliti, ali ne pri Bogu.

³for hvad sier Skriften? Abraham trodde Gud, og det blev regnet ham til rettferdighet;

³Ker kaj pravi pismo? „Veroval pa je Abraham Bogu, in zaračunilo se mu je za pravičnost“.

⁴men den som har gjerninger, ham tilregnes lønnen ikke av nåde, men som skyldighet;

⁴A tistemu, ki opravlja dela, se ne računi plačilo po milosti, temuč po dolžnosti.

⁵den derimot som ikke har gjerninger, men tror på ham som rettferdiggjør den ugudelige, ham regnes hans tro til rettferdighet.

⁵Tistemu pa, ki ne opravlja del, a veruje v tega, ki opravičuje brezbožnega, se računi njegova vera za pravičnost.

⁶Således priser også David det menneske salig som Gud tilregner rettferdighet uten gjerninger:

⁶Kakor tudi David pravi, da je blagor človeku, ki mu Bog računi pravičnost brez del:

⁷Salige er de hvis overtredelser er forlatt, og hvis synder er skjult,

⁷„Blagor jim, ki so se jim odpustile nepostavnosti in ki so jim grehi prikriti.

⁸salig er den mann som Herren ikke tilregner synd.

⁸Blagor možu, ki mu Gospod nič več ne računi greha“.

⁹Gjelder nu denne saligprisning de omskårne, eller også de uomskårne? Vi sier jo at troen blev regnet Abraham til rettferdighet;

⁹Blagrovanje torej to velja li za obrezo ali tudi za neobrezo? Kajti pravimo: Abrahamu se je vera zaračunila za pravičnost.

¹⁰hvorledes blev den da tilregnet ham? da han var omskåret, eller da han hadde forhud? Ikke da han var omskåret, men da han hadde forhud,

¹⁰Kako pa se mu je zaračunila? ko je bil v obrezi ali še v neobrezi? Ne v obrezi, ampak v neobrezi.

¹¹og han fikk omskjærelsens tegn som et segl på rettferdigheten ved den tro som han hadde da han var uomskåret, forat han skulde være far til alle de uomskårne som tror, så rettferdigheten kunde tilregnes også dem,

¹¹In znamenje obreze je prejel kot pečat pravičnosti vere, ki jo je imel v neobrezi, da bi bil oče vsem, ki verujejo v neobrezi, da bi se njim zaračunila pravičnost,

¹²og far til de omskårne som ikke bare har omskjærelsen, men også vandrer i fotsporene av den tro som vår far Abraham hadde da han var uomskåret.

¹²in da bi bil oče obreze tistim, ki so ne samo obrezani, ampak tudi hodijo po stopinjah vere očeta našega Abrahama, ki jo je imel v neobrezi.

¹³For ikke ved loven fikk Abraham eller hans ætt det løfte at han skulde være arving til verden, men ved troens rettferdighet.

¹³Kajti ni se dala po postavi obljuba Abrahamu ali njegovemu semenu, da bode dedič sveta, ampak po pravičnosti vere.

¹⁴For dersom de som holder sig til loven, er arvinger, da er troen blitt unyttig, og løftet blitt til intet;

¹⁴Zakaj če so dediči ti, ki se drže postave, ničeva je vera in brez veljave obljuba.

¹⁵for loven virker vrede; men hvor det ikke er nogen lov, er det heller ingen overtredelse.

¹⁵Postava namreč napravlja jezo; kjer pa ni postave, tudi ni prestopka.

¹⁶Derfor fikk han løftet ved troen, forat det kunde være som en nåde, så løftet kunde stå fast for hele ætten, ikke bare for den som har loven, men også for den som har Abrahams tro, han som er far til oss alle

¹⁶Zato je dediščina iz vere, da bode po milosti, da bi bila obljuba trdna vsemu semenu, ne samo temu, ki je iz postave, ampak tudi temu, ki je iz vere Abrahamove; ta je oče vseh nas

¹⁷- som skrevet er: Til mange folks far har jeg satt dig - for Guds åsyn, hvem han trodde, han som gjør de døde levende og nevner det som ikke er til, som om det var til.

¹⁷(kakor je pisano: „Za očeta mnogih narodov sem te postavil“) pred obličjem Boga, kateremu je veroval, ki oživlja mrtve in kliče to, česar ni, kakor da je.

¹⁸Mot håp trodde han med håp, forat han skulde bli mange folks far efter det som sagt var: Så skal din ætt bli;

¹⁸On je veroval v upanje, kjer ni bilo ničesar upati, da postane oče mnogih narodov, kakor mu je bilo rečeno: Tako bode seme tvoje.

¹⁹og uten å bli svak i troen så han på sitt eget legeme, som var utlevd, han var næsten hundre år gammel, og på Saras utdødde morsliv;

¹⁹In ne oslabevši v veri, ni gledal na svoje že omrtvelo telo, ker je imel blizu sto let, niti na odrevenelo maternico Sarino;

²⁰på Guds løfte tvilte han ikke i vantro, men blev sterk i sin tro, idet han gav Gud æren

²⁰glede na obljubo Božjo pa ni dvomil v nejeveri, temuč ojačil se je v veri, in davši čast Bogu,

²¹og var fullt viss på at det han hadde lovt, det var han også mektig til å gjøre.

²¹je bil popolnoma prepričan, da ima moč tudi storiti, kar je obljubil.

²²Derfor blev det også regnet ham til rettferdighet.

²²Zato se mu je tudi zaračunilo za pravičnost.

²³Men ikke bare for hans skyld er det skrevet at det blev tilregnet ham,

²³Ni pa napisano samo zaradi njega, da se mu je zaračunilo,

²⁴men også for vår skyld, som det vil bli tilregnet, vi som tror på ham som opvakte Jesus, vår Herre, fra de døde,

²⁴ampak tudi zaradi nas, katerim ima biti zaračunjeno, ki verujemo v tistega, ki je obudil Jezusa, Gospoda našega, iz mrtvih;ta je bil dan v smrt za grehe naše in je bil obujen za opravičenje naše.

²⁵han som blev gitt for våre overtredelser og opreist til vår rettferdiggjørelse.

²⁵ta je bil dan v smrt za grehe naše in je bil obujen za opravičenje naše.