¹No'omi hadde en frende på sin manns side, en mektig mann av Elimeleks slekt, som hette Boas.

¹Imela je pa Naomi sorodnika po možu svojem, vrlega in bogatega moža, iz rodovine Elimelekove, in ime mu je bilo Boaz.

²En dag sa Rut, moabittinnen, til No'omi: Kjære, la mig få gå ut på akeren og sanke aks efter en for hvis øine jeg finner nåde! Hun svarte: Gå du, min datter!

²In Ruta Moabka reče Naomi: Dovoli, naj grem na polje in pobiram klasje za njim, v čigar očeh najdem milost. Ona ji veli: Pojdi, moja hči!

³Så gikk hun avsted, og hun kom og sanket aks på akeren efter høstfolkene; og det traff sig så at den aker hun sanket på, tilhørte Boas, som var av Elimeleks slekt.

³Nato gre in pride in pobira za ženjci na polju. In prigodi se ji, da zaide na njivo Boazovo, ki je bil iz Elimelekove rodovine.

⁴Da kom Boas nettop fra Betlehem, og han sa til høstfolkene: Herren være med eder! De svarte: Herren velsigne dig!

⁴In glej, Boaz pride iz Betlehema in reče ženjcem: GOSPOD bodi z vami! In oni mu odzdravijo: Blagoslovi te GOSPOD!

⁵Og Boas sa til den av sine tjenere som var satt over høstfolkene: Hvem tilhører denne pike?

⁵Nato vpraša Boaz hlapca svojega, ki je bil postavljen čez ženjce: Čigava je ta mladenka?

⁶Tjeneren som var satt over høstfolkene, svarte: Det er den unge moabittinne som har fulgt No'omi tilbake fra Moabs land;

⁶Hlapec, ki je bil postavljen nad ženjci, odgovori: Mladenka je Moabka, ki je prišla z Naomo nazaj z Moabske poljane.

⁷hun sa: La mig få sanke op og samle aks mellem kornbåndene efter høstfolkene! Så kom hun og har stått her fra imorges like til nu; hun har bare sittet en liten stund i huset.

⁷In mi je dejala: Naj pobiram, prosim, in spravljam med snopjem, za ženjci; in je prišla in vztrajala od jutra do sedaj, samo da je prav malo doma posedela.

⁸Da sa Boas til Rut: Hør, min datter! Gå ikke bort og sank aks på nogen annen aker og gå heller ikke herfra, men hold dig til mine piker her!

⁸Tedaj reče Boaz Ruti: Slišiš li, hči moja? Ne pojdi na drugo njivo pobirat, tudi ne hodi odtod, ampak pridruži se deklam mojim.

⁹Se efter hvor høstfolkene arbeider på akeren, og gå efter dem! Jeg har befalt tjenerne ikke å røre dig; og blir du tørst, så gå bort til karene og drikk av det som tjenerne øser!

⁹Glej, na kateri njivi žanjejo, in pojdi tja za njimi! Ali nisem zapovedal mladeničem, naj se te nihče ne dotakne? In kadar boš žejna, pojdi k posodam in pij, kar moji hlapci zajemajo!

¹⁰Da falt hun på sitt ansikt og bøide sig til jorden og sa til ham: Hvorfor har jeg funnet nåde for dine øine, så du tar dig av mig, enda jeg er en fremmed?

¹⁰Tedaj pade ona na obličje svoje in se prikloni do tal in mu reče: S čim sem našla milost pred očmi tvojimi, da se prijazno oziraš po meni, ki sem tujka?

¹¹Boas svarte henne: Det er blitt mig fortalt alt hvad du har gjort mot din svigermor efter din manns død, hvorledes du forlot din far og din mor og ditt fedreland og drog til et folk som du før ikke kjente.

¹¹Boaz odgovori in ji reče: Natanko mi je bilo povedano vse, kar si storila tašči svoji, odkar ti je umrl mož, in kako si zapustila svojega očeta in mater svojo in zemljo, ki si v njej rojena, in si šla k ljudstvu, ki ga poprej nisi nič poznala.

¹²Herren gjengjelde dig hvad du har gjort! Gid du må få full lønn av Herren, Israels Gud, til hvem du er kommet for å søke ly under hans vinger!

¹²GOSPOD ti poplačaj delo tvoje, in popolno povračilo ti pridi od GOSPODA, Izraelovega Boga, ki si prišla k njemu, da imaš pribežališče pod perutmi njegovimi!

¹³Hun sa: La mig finne nåde for dine øine, min herre, siden du har trøstet mig og talt vennlig til din tjenerinne, enda jeg ikke engang er som en av de kvinner som er i din tjeneste.

¹³In ona reče: Gospod moj, naj najdem milost v očeh tvojih; zakaj ti si me potolažil in na srce govoril dekli svoji, čeprav nisem kakor ena dekel tvojih.

¹⁴Da tiden var kommet til å holde måltid, sa Boas til henne: Kom hit og et av brødet og dypp ditt stykke i vineddiken! Så satte hun sig ved siden av høstfolkene, og han rakte henne ristet korn, og hun åt og blev mett, og enda hadde hun tilovers.

¹⁴In ko je bil čas jedi, ji veli Boaz: Pridi sem in jej kruh in omakaj grižljaj svoj v kisu. In ona sede poleg ženjcev. In poda ji opraženega zrnja, in jedla je in se nasitila in ostanke shranila.

¹⁵Derefter stod hun op for å sanke, og Boas bød sine tjenere og sa: Også mellem kornbåndene kan hun sanke, og I skal ikke gjøre henne fortred.

¹⁵In ko vstane, da zopet pobira, ukaže Boaz hlapcem svojim, rekoč: Dajte, da pobira tudi med snopjem, in je nikar ne sramotite!

¹⁶I skal endog trekke aks ut av kornbåndene til henne og la dem ligge så hun kan sanke dem op, og I skal ikke skjenne på henne.

¹⁶Tudi nalašč potegujte zanjo klasje iz snopkov in pustite na tleh, da pobira, in nihče je zato ne svari.

¹⁷Så sanket hun aks på akeren like til aftenen, og da hun banket ut det hun hadde sanket, var det omkring en efa bygg.

¹⁷Tako je pobirala na polju do večera; in iztolkla je, kar je nabrala, in bilo je okoli efe ječmena.

¹⁸Hun tok det og gikk til byen, og hennes svigermor fikk se det hun hadde sanket. Så tok hun frem det hun hadde tilovers, da hun hadde ett sig mett, og gav henne det.

¹⁸In vzame to in gre v mesto; in njena tašča je videla, koliko je nabrala; in izname in ji poda, kar ji je preostalo, ko se je bila nasitila.

¹⁹Da sa hennes svigermor til henne: Hvor har du sanket idag, og hvor har du arbeidet? Velsignet være han som tok sig av dig! Og hun fortalte sin svigermor hvem hun hadde arbeidet hos, og sa: Den mann jeg har arbeidet hos idag, heter Boas.

¹⁹Nato ji reče tašča njena: Kod si danes pobirala in kje si delala? Blagoslovljen bodi, ki se je prijazno ozrl nate! In pove tašči svoji, pri kom je delala, in reče: Ime možu, pri katerem sem danes delala, je Boaz.

²⁰Da sa No'omi til sin sønnekone: Velsignet være han av Herren, som ikke har tatt sin miskunnhet bort hverken fra de levende eller fra de døde! Og No'omi sa til henne: Den mann er en nær slektning av oss; han er en av våre løsere.

²⁰In Naomi reče snahi svoji: Blagoslovljen bodi od GOSPODA, čigar milost ne zapusti ne živih, ne mrtvih! Še ji pove Naomi: Ta mož je bližji sorodnik najin, eden teh, ki jim gre pravica odkupiti naju.

²¹Da sa Rut, moabittinnen: Han sa også til mig: Hold dig til mine folk til de er ferdig med hele min høst.

²¹In Ruta Moabka reče: Tudi to mi je velel: Vztrajaj pri hlapcih mojih, dokler ne požanjejo vsega, kar je moje.

²²Og No'omi sa til Rut, sin sønnekone: Det er godt, min datter, at du går ut med hans piker, forat du ikke skal komme til å lide noget ondt på en annen manns aker.

²²Naomi pa reče snahi svoji Ruti: Dobro je, hči moja, da hodiš ven z deklami njegovimi, da te ne žalijo na kateri drugi njivi.Tako se je družila, pobirajoč klasje, Boazovim deklam, dokler ni minila ječmenova in pšenična žetev, in je prebivala s taščo svojo.

²³Så holdt hun sig til Boas' piker og sanket aks til både bygghøsten og hvetehøsten var til ende. Men hun bodde hos sin svigermor.

²³Tako se je družila, pobirajoč klasje, Boazovim deklam, dokler ni minila ječmenova in pšenična žetev, in je prebivala s taščo svojo.