¹Og No'omi, hennes svigermor, sa til henne: Min datter! Jeg vil prøve å la dig få et hjem, så du kan ha det godt.

¹Naomi pa, njena tašča, ji reče: Hči moja, ni li treba, da ti poiščem počitka, da se ti bo dobro godilo?

²Hør nu: Boas, hvis piker du har vært sammen med, er jo vår frende. Han kaster inatt sitt bygg på treskeplassen.

²In sedaj, ni li Boaz, s čigar deklami si bila, sorodnik naš? Glej, nocoj veja ječmen na gumnu svojem.

³Nu skal du tvette dig og salve dig og ta dine klær på og gå ned til treskeplassen; men gi dig ikke til kjenne for mannen før han er ferdig med å ete og drikke!

³Izkoplji se torej in se pomazili in obleci svoja oblačila, pa pojdi doli na gumno; a ne daj se spoznati možu, dokler ne neha jesti in piti.

⁴Når han så legger sig, skal du merke dig stedet hvor han legger sig; gå så der bort og slå op dekket ved hans føtter og legg dig; så vil han selv si dig hvad du skal gjøre.

⁴In ko potem pojde leč, zapomni si mesto, kam leže, pa pojdi tja ter odgrni odejo pri nogah njegovih in lezi; in on ti pove, kaj naj storiš.

⁵Hun svarte: Jeg skal gjøre alt det du sier.

⁵Ona ji reče: Vse, kar mi praviš, hočem storiti.

⁶Så gikk hun ned til treskeplassen og gjorde aldeles som hennes svigermor hadde pålagt henne.

⁶In odide doli na gumno in stori vse, kakor ji je bila velela tašča njena.

⁷Da Boas hadde ett og drukket og var blitt vel til mote, gikk han og la sig ved kanten av kornhaugen; da kom hun stille og slo op dekket ved hans føtter og la sig der.

⁷Ko pa se je Boaz najedel in napil in srce mu je bilo dobre volje, pride in leže za kopico snopja; in ona pride tiho in odgrne odejo pri nogah njegovih in leže.

⁸Midt på natten blev mannen opskremt; han bøide sig frem og fikk se at der lå en kvinne ved hans føtter.

⁸In zgodi se opolnoči, da se mož prestraši in se obrne, kajti glej, žena mu leži pri nogah!

⁹Og han sa: Hvem er du? Hun svarte: Jeg er Rut, din tjenerinne. Bre ditt dekke ut over din tjenerinne; for du er løser*. / {* RTS 2, 20.}

⁹In vpraša: Kdo si ti? Ona pa odgovori: Jaz sem Ruta, dekla tvoja; razprostri perut svojo čez svojo deklo, zakaj odkupitelj si mi.

¹⁰Da sa han: Velsignet være du av Herren, min datter! Du har nu lagt en større kjærlighet for dagen enn før, ved ikke å gå efter de unge menn, hverken de fattige eller de rike.

¹⁰A on reče: Blagoslovljena bodi od GOSPODA, hči moja! Zdaj si se pa še milostnejša izkazala nego poprej, ker nisi hodila za mladeniči, ne za ubogimi, ne za bogatimi.

¹¹Så vær nu ikke redd, min datter! Alt det du sier, vil jeg gjøre for dig; for alt folket i min by vet at du er en bra kvinne.

¹¹Sedaj pa, hči moja, nič se ne boj! Vse ti storim, kar praviš, zakaj vse mesto ljudstva mojega ve, da si krepostna žena.

¹²Det er sant som du sier: Jeg er virkelig løser; men det er en annen løser som er nærmere enn jeg.

¹²In res je tudi, da sem odkupitelj; toda je odkupitelj bliže soroden nego jaz.

¹³Bli nu her natten over! Vil han da imorgen løse dig, godt, så la ham det! Men har han ikke lyst til å løse dig, så løser jeg dig, så sant Herren lever! Bli liggende til imorgen tidlig!

¹³Počakaj to noč! Ako ti bo jutri hotel storiti sorodniško dolžnost, dobro, naj te odkupi. Če ga pa ne bo volja storiti ti sorodniško dolžnost, hočem te odkupiti jaz, kakor res GOSPOD živi! Ostani tu do jutra!

¹⁴Så blev hun liggende ved hans føtter til om morgenen; da stod hun op, før folk ennu kunde kjenne hverandre. For han sa: Det må ikke bli kjent at kvinnen er kommet hit til treskeplassen.

¹⁴In ležala je pri nogah njegovih do jutra. Potem vstane, preden je mogel kdo drugega spoznati. Zakaj on je dejal: Da bi tega kdo ne zvedel, da je prišla žena na gumno.

¹⁵Så sa han: Kom hit med den kåpe du har på, og hold i den! Og hun holdt i den, og han målte op seks mål bygg og la det på hennes rygg; og hun gikk inn til byen.

¹⁵In veli ji: Podaj sem plašč, ki ga imaš na sebi, in drži ga. In ga drži, in on ji nameri vanj šest meric ječmena in ji ga zadene, ter odide v mesto.

¹⁶Da hun kom til sin svigermor, spurte hun: Hvorledes er det gått dig, min datter? Og hun fortalte henne alt det mannen hadde gjort mot henne,

¹⁶In ko pride k tašči svoji, reče ta: Kako je s teboj, hči moja? In ona ji pove vse, kar ji je storil tisti mož,

¹⁷og sa: Disse seks mål bygg gav han mig; for han sa: Du må ikke komme tomhendt hjem til din svigermor.

¹⁷in reče: Teh šest meric ječmena mi je dal, zakaj, rekel je: Prazna ne smeš iti k tašči svoji!Ona pa ji reče: Le mirna bodi, hči moja, dokler ne zveš, kako se stvar konča; zakaj ta mož si ne da pokoja, dokler ne dožene stvari še danes.

¹⁸Men hun sa: Hold dig nu i ro, min datter, til du får vite hvorledes saken faller ut! For den mann hviler ikke før han får saken avgjort, og det ennu idag.

¹⁸Ona pa ji reče: Le mirna bodi, hči moja, dokler ne zveš, kako se stvar konča; zakaj ta mož si ne da pokoja, dokler ne dožene stvari še danes.