¹I den åttende måned i Darius' annet år kom Herrens ord til profeten Sakarias, sønn av Berekias, sønn av Iddo, og det lød så:

¹Osmi mesec v drugem letu Darija je prišla beseda GOSPODOVA Zahariju, sinu Berekija, sina Idovega, proroku, govoreč:

²Stor var Herrens vrede mot eders fedre.

²GOSPOD se je silno srdil nad očeti vašimi.

³Og du skal si til dem: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Vend om til mig, sier Herren, hærskarenes Gud, så vil jeg vende om til eder, sier Herren, hærskarenes Gud.

³Zato jim reci: Tako pravi GOSPOD nad vojskami: Izpreobrnite se k meni, govori GOSPOD nad vojskami, in obrnem se k vam, pravi GOSPOD nad vojskami.

⁴Vær ikke lik eders fedre, som de forrige profeter formante med disse ord: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Vend om fra eders onde veier og eders onde gjerninger! Men de hørte ikke og aktet ikke på mig, sier Herren.

⁴Ne bodite kakor očetje vaši, ki so jim glasili prejšnji proroki, govoreč: Tako veli GOSPOD nad vojskami: Izpreobrnite se vendar od hudobnih potov in od hudih dejanj svojih! ali niso poslušali in niso pazili name, govori GOSPOD.

⁵Eders fedre, hvor er de? Og profetene, kan de leve til evig tid?

⁵Očetje vaši, kje so? in proroki, žive li vekomaj?

⁶Men mine ord og mine råd, som jeg bød mine tjenere profetene å forkynne, har ikke de nådd eders fedre, så de vendte om og sa: Som Herren, hærskarenes Gud, hadde i sinne å gjøre med oss efter våre veier og våre gjerninger, således har han gjort med oss?

⁶Toda besede in postave moje, ki sem jih zapovedal hlapcem svojim prorokom, niso li zadele očetov vaših? In izpreobrnili so se in rekli: Kakor je GOSPOD nad vojskami namenil nam storiti, po naših potih in po naših dejanjih, tako nam je storil.

⁷På den fire og tyvende dag i den ellevte måned, det er måneden sebat, i Darius' annet år, kom Herrens ord til profeten Sakarias, sønn av Berekias, sønn av Iddo, og det lød så:

⁷Štiriindvajseti dan enajstega meseca, ki je mesec Šebat, v drugem letu Darija, je prišla beseda GOSPODOVA Zahariju, sinu Berekija, Idovega sina, proroku, in je rekel:

⁸Jeg hadde et syn om natten: Jeg så en mann som red på en rød hest, og han holdt stille blandt myrtetrærne i dalbunnen; og bak ham var det røde, blakke og hvite hester.

⁸Videl sem po noči, in glej, mož je sedel na rdečem konju in stal med mirtami, ki so rasle v dolini, in za njim so bili konji rdeči, rjavi in beli.

⁹Da sa jeg: Hvad er dette, herre? Og engelen som talte med mig, sa til mig: Jeg vil la dig se hvad dette er.

⁹In rečem: Gospod moj, kdo so ti? In angel, ki je govoril z menoj, mi reče: Pokažem ti, kdo so ti.

¹⁰Da tok mannen som holdt stille blandt myrtetrærne, til orde og sa: Dette er de som Herren har sendt ut for å fare omkring på jorden.

¹⁰In odgovori mož, ki je stal med mirtami, in reče: Ti so, ki jih je GOSPOD poslal, da prehodijo zemljo.

¹¹Og de svarte Herrens engel, som holdt stille blandt myrtetrærne, og sa: Vi har faret omkring på jorden og sett at hele jorden er rolig og stille.

¹¹In odgovore angelu GOSPODOVEMU, ki je stal med mirtami, rekoč: Obhodili smo zemljo, in glej, vsa zemlja je tiha in počiva.

¹²Da tok Herrens engel til orde og sa: Herre, hærskarenes Gud! Hvor lenge skal det vare før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas byer, som du har vært vred på nu i sytti år?

¹²Tedaj izpregovori angel GOSPODOV in reče: O GOSPOD nad vojskami, doklej se ne usmiliš Jeruzalema in mest Judovih, na katera si se srdil že sedemdeset let?

¹³Og Herren svarte engelen som talte med mig, gode og trøstefulle ord.

¹³In GOSPOD je odgovoril angelu, ki je z menoj govoril, dobre besede, tolažilne besede.

¹⁴Og engelen som talte med mig, sa til mig: Rop ut disse ord: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg er såre nidkjær for Jerusalem og Sion,

¹⁴Angel pa, ki je govoril z menoj, mi reče: Oglási in reci: Tako pravi GOSPOD nad vojskami: Vnet sem za Jeruzalem in za Sion z veliko gorečnostjo;

¹⁵og såre vred er jeg på de trygge hedningefolk; for jeg var bare litt vred, men de hjalp med til ulykken.

¹⁵in z velikim srdom se srdim nad lahkoživnimi poganskimi narodi; kajti jezil sem se le malo, oni pa so nesrečo pospeševali.

¹⁶Derfor sier Herren så: Jeg vender mig atter til Jerusalem med miskunnhet; mitt hus skal bygges der, sier Herren, hærskarenes Gud, og målesnoren skal strekkes ut over Jerusalem.

¹⁶Zato pravi tako GOSPOD: Obrnil sem se zopet k Jeruzalemu z mnogim usmiljenjem; hiša moja se bo zidala v njem, govori GOSPOD nad vojskami, in merska vrv bo raztegnjena čez Jeruzalem.

¹⁷Rop atter og si: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu en gang skal mine byer flyte over av det som godt er, og Herren skal ennu en gang trøste Sion og ennu en gang utvelge Jerusalem.

¹⁷Dalje še oglási in reci: Tako pravi GOSPOD nad vojskami: Mesta moja bodo zopet imela obilost dobrot; in GOSPOD zopet potolaži Sion in zopet izvoli Jeruzalem.

¹⁸In povzdignem oči in vidim, in glej: štirje rogovi.

¹⁹In rečem angelu, ki je govoril z menoj: Kaj so ti? In mi reče: To so rogovi, ki so razkropili Judo, Izraela in Jeruzalem.

²⁰Potem mi pokaže GOSPOD štiri kovače.In vprašam: Kaj so ti prišli delat? In mi reče: Oni so rogovi, ki so tako razkropili Judo, da ni nihče več vzdignil glave; ti pa so prišli, da one prestrašijo in da odbijejo rogove narodom, ki so povzdignili rog zoper deželo Judovo, da bi jo razmetali.

²¹In vprašam: Kaj so ti prišli delat? In mi reče: Oni so rogovi, ki so tako razkropili Judo, da ni nihče več vzdignil glave; ti pa so prišli, da one prestrašijo in da odbijejo rogove narodom, ki so povzdignili rog zoper deželo Judovo, da bi jo razmetali.