¹Og jeg løftet mine øine op og fikk se fire horn.

¹In povzdignem oči in vidim, in glej: mož z mersko vrvjo v roki.

²Da spurte jeg engelen som talte med mig: Hvad er dette? Og han sa til mig: Dette er de horn som har adspredt Juda, Israel og Jerusalem.

²In rečem: Kam greš? In mi reče: Da zmerim Jeruzalem, da vidim, kolika je širjava njegova in kolika dolžina.

³Så lot Herren mig se fire smeder.

³In glej, angel, ki je govoril z menoj, stopi ven, in drugi angel pride njemu naproti.

⁴Da spurte jeg: Hvad kommer disse her for? Han svarte: Hornene har adspredt Juda, således at ingen vågde å løfte sitt hode, og nu er disse kommet for å forferde dem og slå av hornene på de hedningefolk som har løftet horn mot Juda land for å adsprede det.

⁴In mu reče: Teci, govóri temu mladeniču in véli: V Jeruzalemu bodo stanovali brez obzidja zavoljo množine ljudi in živine, ki bode v njem.

⁵Så løftet jeg mine øine op og fikk se en mann som hadde en målesnor i sin hånd.

⁵Jaz pa, govori GOSPOD, mu bodem ognjen zid kroginkrog in v slavo mu bodem sredi njega.

⁶Jeg spurte ham: Hvor skal du hen? Han svarte: Jeg skal til Jerusalem for å utmåle det og se hvor bredt og hvor langt det skal være.

⁶Oh, oh, bežite iz severne dežele! govori GOSPOD; kajti na četvere vetrove neba sem vas razkropil, govori GOSPOD.

⁷Da kom engelen som talte med mig, frem, og en annen engel kom imot ham.

⁷Oh, Sion, béži, ki prebivaš pri babilonski hčeri!

⁸Og han sa til ham: Spring avsted og si til den unge mann der: Jerusalem skal ligge fritt og åpent på grunn av den mengde mennesker og fe som skal finnes der.

⁸Kajti tako pravi GOSPOD nad vojskami: Da prejmem slavo, me je poslal k poganskim narodom, ki so vas plenili; zakaj kdor se vas dotakne, se dotakne punčice očesa njegovega.

⁹Og jeg, sier Herren, vil være en ildmur rundt omkring det, og jeg vil åpenbare min herlighet der.

⁹Kajti, glej, jaz zavihtim roko nad njimi, in bodo v plen tistim, ki so jim sužnjevali; in spoznate, da me je poslal GOSPOD nad vojskami.

¹⁰Hør! Hør! Fly bort fra Nordens land, sier Herren; for jeg har spredt eder for himmelens fire vinder, sier Herren.

¹⁰Glasno poj in veséli se, hči sionska! zakaj jaz, glej, prihajam in bom prebival sredi tebe, govori GOSPOD.

¹¹Hør! Sion, berg dig unda, du som bor hos Babels datter!

¹¹In tisti dan se pridruži veliko poganskih narodov h GOSPODU in bodo meni za ljudstvo; v tvoji sredi pa bom prebival, in spoznaš, da me je GOSPOD nad vojskami poslal k tebi.

¹²For så sier Herren, hærskarenes Gud: For sin æres skyld har han sendt mig til hedningefolkene som plyndret eder; for den som rører ved eder, rører ved hans øiesten;

¹²In GOSPOD prejme v last Judo kot svoj delež v sveti zemlji in zopet si izvoli Jeruzalem.Naj molči vse meso pred GOSPODOM! kajti vstal je iz prebivališča svetosti svoje.

¹³for se, jeg løfter min hånd mot dem, og de skal bli et rov for dem som nu træler for dem; og I skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig.

¹³Naj molči vse meso pred GOSPODOM! kajti vstal je iz prebivališča svetosti svoje.

¹⁴Fryd dig storlig og gled dig, du Sions datter! For se, jeg kommer og vil bo hos dig, sier Herren.

¹⁵Og mange hedningefolk skal gi sig til Herren på den dag og bli mitt folk; og jeg vil bo hos dig, og du skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til dig.

¹⁶Og Herren skal ta Juda til eie som sin del på den hellige jordbunn; og han skal ennu en gang utvelge Jerusalem.

¹⁷Vær stille, alt kjød, for Herrens åsyn! For han har reist sig og er gått ut av sin hellige bolig.