¹Så løftet jeg atter mine øine op og fikk se fire vogner som kom frem mellem to fjell, og fjellene var kobberfjell.

¹In zopet povzdignem oči in vidim, glej, štirje vozovi pridejo izmed dveh gorá; in gori sta bili bronasti gori.

²For den første vogn var det røde hester, og for den annen vogn var det sorte hester,

²Pri prvem vozu so bili rdeči konji, pri drugem vozu pa črni konji,

³og for den tredje vogn var det hvite hester, og for den fjerde vogn flekkete, sterke hester.

³in pri tretjem beli konji, pri četrtem pa pisani, krepki konji.

⁴Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?

⁴Tedaj izpregovorim in rečem angelu, ki je govoril z menoj: Kaj so ti, gospod moj?

⁵Engelen svarte: Dette er himmelens fire vinder, som nu farer ut efterat de har fremstilt sig for all jordens herre.

⁵Angel odgovori in mi reče: Ti so četveri vetrovi pod nebom, ki izhajajo, ko so se bili postavili pred vse zemlje Gospodarja.

⁶Vognen med de sorte hester for drog ut mot Nordens land, og de hvite drog ut efter dem, og de flekkete drog ut mot Sydens land.

⁶Voz, pri katerem so črni konji, gre v severno deželo, in beli gredo za njimi, pisani pa gredo v južno deželo.

⁷Og de sterkeste* drog ut, og da de ønsket å få dra omkring på jorden**, sa han: Gå, dra omkring på jorden! Og de drog omkring på jorden. / {* de røde; SKR 6, 2.} / {** SKR 1, 10.}

⁷In krepki izhajajo in poskušajo iti, da bi predirjali zemljo. In veli: Pojdite, prehodite zemljo! In prehodili so zemljo.

⁸Så ropte han høit på mig og sa til mig: Se, de som drar ut mot Nordens land, de stiller min vrede på Nordens land.

⁸In me pokliče in govori z menoj, rekoč: Glej, tisti, ki so šli proti severni deželi, napravijo, da se duh moj upokoji v severni deželi.

⁹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁹In prišla mi je beseda GOSPODOVA, govoreč:

¹⁰Ta imot gavene fra de bortførte, fra Heldai, Tobia og Jedaja - gå selv på denne dag inn i Josias', Sefanias' sønns hus - for dit er de kommet fra Babel -

¹⁰Vzemi od njih, ki so bili v ujetništvu, od Heldaja in od Tobija in od Jedaja, pa pridi tisti dan in stopi v hišo Josija, Zefanijevega sinu, kamor so prišli iz Babela;

¹¹og ta imot sølv og gull av dem og gjør kroner og sett dem på Josvas, Jehosadaks sønns, yppersteprestens hode!

¹¹vzemi torej od njih srebra in zlata in naredi vence in jih deni na glavo Jozuetu, sinu Jozadakovemu, velikemu duhovniku,

¹²Og si til ham: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, det skal komme en mann som heter Spire*; han skal spire frem av sin rot, og han skal bygge Herrens tempel. / {* SKR 3, 8.}

¹²in mu govóri, rekoč: Tako pravi GOSPOD nad vojskami: Glej, mož, Odraslek mu je ime, vzraste s svojega kraja in zidal bo tempelj GOSPODOV.

¹³Ja, han skal bygge Herrens tempel, og han skal vinne herlighet* og sitte og herske på sin kongetrone, og han skal være prest der han sitter på sin trone, og freds råd skal det være mellem dem begge. / {* JES 9, 6.}

¹³In on sezida tempelj GOSPODOV in on bo nosil veličastvo ter sedel in gospodoval na prestolu svojem in bode duhovnik na prestolu svojem, in sklep miru bode med njima obema.

¹⁴Og kronene skal være til et minne i Herrens tempel om Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Sefanias sønn.

¹⁴In venci bodo Helemu in Tobiju in Jedaju in Henu, sinu Zefanijevemu, za spomin v templju GOSPODOVEM.In kateri so daleč, pridejo in bodo zidali pri templju GOSPODOVEM; in spoznate, da me je GOSPOD nad vojskami poslal k vam. In to se zgodi, ako boste radi poslušali glas GOSPODA, Boga svojega.

¹⁵Og langt borte fra skal de komme og bygge på Herrens tempel, og I skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til eder; og dette skal skje dersom I hører på Herrens, eders Guds røst.

¹⁵In kateri so daleč, pridejo in bodo zidali pri templju GOSPODOVEM; in spoznate, da me je GOSPOD nad vojskami poslal k vam. In to se zgodi, ako boste radi poslušali glas GOSPODA, Boga svojega.