¹Så var det i kong Darius' fjerde år, da kom Herrens ord til Sakarias på den fjerde dag i den niende måned, i måneden kislev.

¹Zgodi se pa v četrtem letu kralja Darija, da je prišla beseda GOSPODOVA Zahariju, četrti dan devetega meseca, Kisleva.

²For Betel hadde sendt Sareser og Regem-Melek og hans menn for å bønnfalle Herren

²Takrat so poslali iz Betela Sarezerja in Regemeleka ž njegovimi možmi, da prosijo blagovoljnosti GOSPODA

³og spørre prestene i Herrens, hærskarenes Guds hus og profetene: Skal vi gråte og faste i den femte måned, som vi nu har gjort i så mange år?

³in da govore duhovnikom hiše GOSPODA nad vojskami in prorokom: Ali naj še jočem in se zdržujem v petem mesecu, kakor sem že delal veliko let?

⁴Da kom Herrens, hærskarenes Guds ord til mig, og det lød så:

⁴In prišla mi je beseda GOSPODA nad vojskami, govoreč:

⁵Si til alt folket i landet og til prestene: Når I har fastet og klaget i den femte* og i den syvende** måned, og det nu i sytti år***, er det da for min skyld I har fastet? / {* da blev templet ødelagt; 2KG 25, 8 fg.} / {** da blev Gedalja myrdet; 2KG 25, 25. JER 41, 2.} / {*** SKR 1, 12. JER 25, 11.}

⁵Reci vsemu ljudstvu dežele in duhovnikom takole: Ko ste se postili v petem in sedmem mesecu teh sedemdesetih let, ste li se postili meni in zavoljo mene?

⁶Og når I eter og drikker, er det da ikke I selv som eter, og I selv som drikker?

⁶Ko pa jeste in ko pijete, ne jeste li in ne pijete li zase?

⁷Minnes I ikke de ord Herren lot utrope ved de forrige profeter, da Jerusalem lå der i ro og fred med sine byer rundt om, og likeså sydlandet og lavlandet?

⁷Ne veste li za besede, ki jih je GOSPOD oznanjal po prejšnjih prorokih, ko se je še prebivalo v Jeruzalemu, ko je vladal mir v njem in v mestih okoli njega, in se je prebivalo v južni pokrajini in v nižavi?

⁸Og Herrens ord kom til Sakarias, og det lød så:

⁸In prišla je beseda GOSPODOVA Zahariju, govoreč:

⁹Så sa Herren, hærskarenes Gud: Døm rettferdige dommer og vis miskunnhet og barmhjertighet mot hverandre,

⁹Tako pravi GOSPOD nad vojskami in veleva: Izvršujte sodbe po resnici ter izkazujte milost in usmiljenje drug drugemu;

¹⁰og undertrykk ikke enker og farløse, fremmede og arminger, og tenk ikke ut ondt mot hverandre i eders hjerte!

¹⁰in ne zatirajte vdove in sirote, tujca in ubožca, in nihče naj ne izmišlja hudega v svojem srcu zoper svojega brata!

¹¹Men de vilde ikke akte på det, men satte i sin gjenstridighet skulderen imot, og sine ører gjorde de døve, så de ikke hørte,

¹¹Ali takrat niso hoteli poslušati in so uporno nastavili pleča in si zatisnili ušesa, da ne bi slišali.

¹²og sitt hjerte gjorde de hårdt som en diamant, så de ikke hørte på loven og de ord Herren, hærskarenes Gud, sendte ved sin Ånd gjennem de forrige profeter; derfor kom det en stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.

¹²In srce so si naredili kakor demant, da ne bi slišali postave in besed, ki jih je GOSPOD nad vojskami poslal po svojem duhu s prejšnjimi proroki; zato je prišla velika jeza od GOSPODA nad vojskami.

¹³Og likesom han ropte, og de ikke hørte, således, sa Herren, hærskarenes Gud, skal de rope, og jeg vil ikke høre,

¹³In zgodilo se je: kakor sem klical jaz, pa niso hoteli poslušati, tako so klicali oni, a nisem hotel slišati, pravi GOSPOD nad vojskami;ali raznesel sem jih kakor z vetrom med vse narode, ki jih niso poznali; in zemlja je bila opustošena za njimi, da nihče ni hodil po njej; in izpremenili so deželo zaželjeno v puščavo.

¹⁴men jeg vil sprede dem som i en stormvind blandt alle hedningefolkene, som de ikke kjenner, og landet skal ligge øde efter dem, så ingen drar frem eller tilbake der. Og således gjorde de det herlige land til en ørken.

¹⁴ali raznesel sem jih kakor z vetrom med vse narode, ki jih niso poznali; in zemlja je bila opustošena za njimi, da nihče ni hodil po njej; in izpremenili so deželo zaželjeno v puščavo.