¹Det var en mann i Cesarea ved navn Kornelius, høvedsmann ved den hærdeling som kaltes den italiske;

¹А у Ћесарији беше један човек по имену Корнилије, капетан од чете која се зваше талијанска.

²han var en from mann og fryktet Gud med hele sitt hus og gav mange almisser til folket og bad alltid til Gud.

²Побожан и богобојазан са целим домом својим, који даваше милостињу многим људима и мољаше се Богу без престанка;

³Og han så grandgivelig i et syn, omkring den niende time på dagen, en Guds engel som kom inn til ham og sa til ham: Kornelius!

³Он виде на јави у утвари око деветог сата дневи анђела Божјег где сиђе к њему и рече му: Корнилије!

⁴Men han stirret på ham og blev forferdet og sa: Hvad er det, Herre? Han svarte ham: Dine bønner og dine almisser er steget op til ihukommelse for Gud.

⁴А он погледавши на њ и уплашивши се рече: Шта је, Господе? А он му рече: Молитве твоје и милостиње твоје изиђоше на памет Богу;

⁵Og nu, send nogen menn til Joppe og hent til dig en mann ved navn Simon, som kalles med tilnavn Peter;

⁵И сад пошљи у Јопу људе и дозови Симона прозваног Петра:

⁶han bor hos en garver som heter Simon, og som har et hus ved havet.

⁶Он стоји у неког Симона кожара, ког је кућа код мора: он ће ти казати речи којима ћеш се спасти ти и сав дом твој.

⁷Da nu engelen som talte til ham, var faret fra ham, kalte han til sig to av sine tjenere og en from stridsmann av dem som alltid var om ham,

⁷И кад отиде анђео који говори Корнилију, дозвавши двојицу од својих слугу и једног побожног војника од оних који му служаху,

⁸og han fortalte dem det alt sammen, og sendte dem avsted til Joppe.

⁸И казавши им све посла их у Јопу.

⁹Den næste dag, mens disse var på veien og nærmet sig til byen, gikk Peter ved den sjette time op på taket for å bede.

⁹А сутрадан кад они иђаху путем и приближише се ка граду, изиђе Петар у горњу собу да се помоли Богу у шести сат.

¹⁰Han blev da sulten og vilde ha noget å ete. Mens de nu laget det til, kom det en henrykkelse over ham,

¹⁰И огладне, и хтеде да једе; а кад му они готовљаху, дође изван себе,

¹¹og han ser himmelen åpnet og noget dale ned, likesom en stor duk, som blev senket ned på jorden efter de fire hjørner;

¹¹И виде небо отворено и суд некакав где силази на њега, као велико платно, завезан на четири рогља и спушта се на земљу;

¹²i den var det alle slags firføtte og krypende dyr som lever på jorden, og alle slags himmelens fugler.

¹²У коме беху сва четвороножна на земљи, и звериње и бубине и птице небеске.

¹³Og det kom en røst til ham: Stå op, Peter! slakt og et!

¹³И постаде глас к њему: Устани, Петре! Покољи и поједи.

¹⁴Men Peter sa: Ingenlunde, Herre! aldri har jeg ett noget vanhellig eller urent.

¹⁴А Петар рече: Нипошто, Господе! Јер никад не једох шта погано или нечисто.

¹⁵Og det kom atter en røst, for annen gang, til ham: Det som Gud har renset, det må ikke du gjøre til urent.

¹⁵И гле, глас опет к њему другом: Шта је Бог очистио ти не погани.

¹⁶Dette skjedde tre ganger, og straks blev det tatt op igjen til himmelen.

¹⁶И ово би трипут, и суд се опет узе на небо.

¹⁷Mens nu Peter var tvilrådig med sig selv om hvad det syn vel skulde bety som han hadde sett, se, da stod de menn som var utsendt av Kornelius, for porten, efterat de hadde spurt sig frem til Simons hus,

¹⁷А кад се Петар у себи дивљаше шта би била утвара коју виде, и гле људи послани од Корнилија, напитавши и нашавши дом Симонов стадоше пред вратима,

¹⁸og de ropte inn og spurte om Simon som kaltes med tilnavn Peter, bodde der.

¹⁸И зовнувши питаху: Стоји ли овде Симон прозвани Петар?

¹⁹Mens Peter nu grundet på synet, sa Ånden til ham: Se, tre menn leter efter dig;

¹⁹А док Петар размишљаваше о утвари, рече му Дух: Ево три човека траже те;

²⁰stå op og gå ned, og dra med dem uten å tvile! for det er jeg som har sendt dem.

²⁰Него устани и сиђи и иди с њима не премишљајући ништа, јер их ја послах.

²¹Da gikk Peter ned til mennene og sa: Se, jeg er den som I leter efter; hvad er årsaken til at I er kommet hit?

²¹А Петар сишавши к људима посланим к себи од Корнилија рече: Ево ја сам кога тражите; што сте дошли?

²²De sa: Kornelius, en høvedsmann, en rettferdig og gudfryktig mann, som har godt vidnesbyrd av hele jødenes folk, fikk det bud av en hellig engel at han skulde hente dig til sitt hus og høre hvad du har å si.

²²А они рекоше: Корнилије капетан, човек праведан и богобојазан, познат код свега народа јеврејског, примио је заповест од анђела светог да дозове тебе у свој дом и да чује речи од тебе.

²³Han kalte dem da inn og gav dem herberge. Og den næste dag stod han op og drog avsted med dem, og nogen av brødrene fra Joppe gikk med ham.

²³Онда их дозва унутра и угости. А сутрадан уставши Петар пође с њима, и неки од браће која беше у Јопи пођоше с њим.

²⁴Dagen efter kom de til Cesarea, og Kornelius hadde kalt sammen sine frender og nærmeste venner og ventet på dem.

²⁴И сутрадан уђоше у Ћесарију. А Корнилије чекаше их сазвавши родбину своју и љубазне пријатеље.

²⁵Da nu Peter trådte inn, gikk Kornelius ham i møte og falt ned for hans føtter og tilbad ham.

²⁵А кад Петар хтеде да уђе, срете га Корнилије, и паднувши на ноге његове поклони се.

²⁶Men Peter reiste ham op og sa: Stå op! Også jeg er et menneske.

²⁶И Петар га подиже говорећи: Устани, и ја сам човек.

²⁷Og idet han samtalte med ham, gikk han inn, og der fant han mange samlet,

²⁷И с њим говорећи уђе, и нађе многе који се беху сабрали.

²⁸og han sa til dem: I vet hvor utillatelig det er for en jøde å omgåes med nogen av et annet folk eller å gå inn til ham; men Gud viste mig at jeg ikke skulde kalle noget menneske vanhellig eller urent;

²⁸И рече им: Ви знате како је неприлично човеку Јеврејину дружити се или долазити к туђину; али Бог мени показа да ниједног човека не зовем поганим или нечистим;

²⁹derfor kom jeg også uten innvending da jeg blev budsendt. Jeg spør altså: Av hvad årsak sendte I bud efter mig?

²⁹Зато и без сумње дођох позван. Питам вас дакле зашто посласте по мене?

³⁰Da sa Kornelius: For fire dager siden - det var da som nu ved den niende time - bad jeg i mitt hus, og se, en mann stod for mig i skinnende klædebon,

³⁰И Корнилије рече: Од четвртог дана до овог часа ја постих, и у девети сат мољах се Богу у својој кући; и гле, човек стаде преда мном у хаљини сјајној,

³¹og han sier: Kornelius! din bønn er hørt, og dine almisser er ihukommet for Guds åsyn;

³¹И рече: Корнилије! Услишена би молитва твоја и милостиње твоје поменуше се пред Богом.

³²send derfor bud til Joppe og kall til dig Simon som kalles med tilnavnet Peter! han har herberge hos Simon, en garver, ved havet; og han skal tale til dig når han kommer hit.

³²Пошљи дакле у Јопу и дозови Симона који се зове Петар: он стоји у кући Симона кожара код мора, који кад дође казаће ти.

³³Derfor sendte jeg straks bud til dig, og du gjorde vel at du kom. Nu er vi da alle til stede for Guds åsyn for å høre alt som er dig pålagt av Herren.

³³Онда ја одмах послах к теби; и ти си добро учинио што си дошао. Сад дакле ми сви стојимо пред Богом да чујемо све што је теби од Бога заповеђено.

³⁴Peter oplot da sin munn og sa: Jeg skjønner i sannhet at Gud ikke gjør forskjell på folk;

³⁴А Петар отворивши уста рече: Заиста видим да Бог не гледа ко је ко;

³⁵men blandt ethvert folkeslag tar han imot den som frykter ham og gjør rettferdighet.

³⁵Него у сваком народу онај који се боји Њега и твори правду, мио је Њему.

³⁶Det ord som han sendte ut til Israels barn, idet han i evangeliet forkynte fred ved Jesus Kristus han er alles Herre

³⁶Реч што посла синовима Израиљевим, јављајући мир по Исусу Христу, који је Господ свима.

³⁷det ord kjenner I, det som utgikk over hele Judea efter å ha tatt sin begynnelse fra Galilea efter den dåp som Johannes forkynte -

³⁷Ви знате говор који је био по свој Јудеји почевши од Галилеје по крштењу које проповеда Јован:

³⁸hvorledes Gud salvet Jesus fra Nasaret med den Hellige Ånd og kraft, han som gikk omkring og gjorde vel og helbredet alle som var overveldet av djevelen, fordi Gud var med ham.

³⁸Исуса из Назарета како га помаза Бог Духом Светим и силом, који прође чинећи добро и исцељујући све које ђаво беше надвладао; јер Бог беше с њим.

³⁹Og vi er vidner om alt det han gjorde både i jødenes land og i Jerusalem, han som de slo ihjel, idet de hengte ham på et tre.

³⁹И ми смо сведоци свему што учини у земљи јудејској и Јерусалиму; ког и убише обесивши на дрво.

⁴⁰Ham opvakte Gud på den tredje dag, og gav ham å åpenbare sig,

⁴⁰Овог Бог васкрсе трећи дан, и даде Му да се покаже,

⁴¹ikke for hele folket, men for de vidner som var forut valgt av Gud, for oss, vi som åt og drakk sammen med ham efterat han var opstanden fra de døde.

⁴¹Не свему народу него нама сведоцима напред избранима од Бога, који с Њим једосмо и писмо по васкрсењу Његовом из мртвих.

⁴²Og han bød oss å forkynne for folket og vidne at han er den som av Gud er bestemt til å være dommer over levende og døde.

⁴²И заповеди нам да проповедамо народу и да сведочимо да је Он наречени од Бога судија живим и мртвим.

⁴³Ham gir alle profetene det vidnesbyrd at hver den som tror på ham, får syndenes forlatelse ved hans navn.

⁴³За ово сведоче сви пророци да ће именом Његовим примити опроштење греха сви који Га верују.

⁴⁴Mens Peter ennu talte disse ord, falt den Hellige Ånd på alle dem som hørte ordet.

⁴⁴А док још Петар говораше ове речи, сиђе Дух Свети на све који слушаху реч.

⁴⁵Og alle de troende av omskjærelsen som var kommet med Peter, blev forferdet over at den Hellige Ånds gave var blitt utgytt også over hedningene;

⁴⁵И удивише се верни из обрезања који беху дошли с Петром, видећи да се и на незнабошце изли дар Духа Светог.

⁴⁶for de hørte dem tale med tunger og lovprise Gud.

⁴⁶Јер их слушаху где говораху језике, и величаху Бога. Тада одговори Петар:

⁴⁷Da svarte Peter: Mon nogen kan nekte dem vannet, så de ikke skulde bli døpt, de som har fått den Hellige Ånd likesom vi?

⁴⁷Еда може ко воду забранити да се не крсте они који примише Духа Светог као и ми?

⁴⁸Og han bød at de skulde døpes i Jesu Kristi navn. De bad ham da bli der nogen dager.

⁴⁸И заповеди им да се крсте у име Исуса Христа. Тада га молише да остане код њих неколико дана.