¹Apostlene og de brødre som var omkring i Judea, fikk da høre at også hedningene hadde tatt imot Guds ord.

¹А чуше и апостоли и браћа који беху у Јудеји да и незнабошци примише реч Божју.

²Da nu Peter kom op til Jerusalem, gikk de av omskjærelsen i rette med ham og sa:

²И кад изиђе Петар у Јерусалим, препираху се с њим који беху из обрезања,

³Du gikk inn til uomskårne menn og åt med dem.

³Говорећи: Ушао си к људима који нису обрезани, и јео си с њима.

⁴Men Peter begynte da fra først av og la det ut i sammenheng og sa:

⁴А Петар почевши казиваше им редом говорећи:

⁵Jeg var i byen Joppe og bad; da så jeg i en henrykkelse et syn: Det dalte ned noget, likesom en stor duk, som blev senket ned fra himmelen efter de fire hjørner, og det kom like bort til mig;

⁵Ја бејах у граду Јопи на молитви, и дошавши изван себе видех утвару, где силази суд некакав као велико платно на четири рогља и спушта се с неба, и дође до преда ме.

⁶da jeg stirret på den og så nøie efter, blev jeg var jordens firføtte dyr og ville og krypende dyr og himmelens fugler.

⁶Погледавши у њ опазих и видех четвороножна земаљска, и звериње и бубине и птице небеске.

⁷Jeg hørte også en røst som sa til mig: Stå op, Peter! slakt og et!

⁷А чух глас који ми говори: Устани, Петре! Покољи и поједи.

⁸Men jeg sa: Ingenlunde, Herre! aldri er noget vanhellig eller urent kommet i min munn.

⁸А ја рекох: Нипошто Господе! Јер ништа погано и нечисто никад не уђе у уста моја.

⁹En røst fra himmelen svarte mig da annen gang: Det som Gud har renset, det må ikke du gjøre til urent.

⁹А глас ми одговори другом с неба говорећи: Шта је Бог очистио ти не погани.

¹⁰Dette skjedde tre ganger; og det blev alt sammen dradd op igjen til himmelen.

¹⁰А ово би трипут; и узе се опет све на небо.

¹¹Og se, i det samme stod tre menn utenfor huset der jeg var; de var utsendt til mig fra Cesarea,

¹¹И гле, одмах три човека сташе пред кућом у којој бејах, послани из Ћесарије к мени.

¹²Og Ånden sa til mig at jeg skulde gå med dem uten å tvile; disse seks brødre drog også med mig; og vi kom inn i mannens hus.

¹²А Дух ми рече да идем с њима не премишљајући ништа. А дођоше са мном и ово шест браће, и уђосмо у кућу човекову.

¹³Og han fortalte oss hvorledes han hadde sett engelen som stod i hans hus og sa til ham: Send bud til Joppe og hent til dig Simon som kalles med tilnavn Peter!

¹³И каза нам како виде анђела у кући својој који је стао и казао му: Пошљи људе у Јопу и дозови Симона прозваног Петра,

¹⁴han skal tale ord til dig som du skal bli frelst ved, du og hele ditt hus.

¹⁴Који ће ти казати речи којима ћеш се спасти ти и сав дом твој.

¹⁵Men da jeg begynte å tale, falt den Hellige Ånd på dem, likesom på oss i begynnelsen.

¹⁵А кад ја почех говорити сиђе Дух Свети на њих, као и на нас у почетку.

¹⁶Da kom jeg Herrens ord i hu, at han sa: Johannes døpte med vann, men I skal døpes med den Hellige Ånd.

¹⁶Онда се опоменух речи Господње како говораше: Јован је крстио водом, а ви ћете се крстити Духом Светим.

¹⁷Gav nu altså Gud dem den samme gave som han gav oss, da de var kommet til troen på den Herre Jesus Kristus, hvem var da vel jeg, at jeg skulde være i stand til å hindre Gud?

¹⁷Кад им дакле Бог даде једнак дар као и нама који верујемо Господа свог Исуса Христа; ја ко бејах да би могао забранити Богу?

¹⁸Da de hørte dette, slo de sig til ro, og de priste Gud og sa: Så har da Gud også gitt hedningene omvendelsen til livet.

¹⁸А кад чуше ово, умукоше, и хваљаху Бога говорећи: Дакле и незнабошцима Бог даде покајање за живот.

¹⁹De som nu var adspredt på grunn av den trengsel som opstod for Stefanus' skyld, drog omkring like til Fønikia og Kypern og Antiokia, men talte ikke ordet til andre enn jøder.

¹⁹А они што се расејаше од невоље која поста за Стефана, прођоше тја до Финикије и Кипра и Антиохије, ником не говорећи реч до самим Јеврејима.

²⁰Men iblandt dem var det nogen menn fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia, og der talte de også til grekerne og forkynte dem evangeliet om den Herre Jesus.

²⁰А неки од њих беху Кипрани и Киринци, који ушавши у Антиохију говораху Грцима проповедајући јеванђеље о Господу Исусу.

²¹Og Herrens hånd var med dem, og et stort tall kom til troen og omvendte sig til Herren.

²¹И беше рука Божија с њима; и много их вероваше и обратише се ка Господу.

²²Denne tidende kom da menigheten i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas ut for å dra til Antiokia;

²²А дође реч о њима до ушију цркве која беше у Јерусалиму; и послаше Варнаву да иде тја до Антиохије;

²³da han kom dit og så Guds nåde, gledet han sig, og han formante alle til at de med hjertets forsett skulde holde fast ved Herren;

²³Који дошавши и видевши благодат Божју, обрадова се, и мољаше све да тврдим срцем остану у Господу;

²⁴for han var en god mann og full av den Hellige Ånd og tro. Og en stor skare blev vunnet for Herren.

²⁴Јер беше човек благ и пун Духа Светог и вере. И обрати се многи народ ка Господу.

²⁵Han drog da ut til Tarsus for å opsøke Saulus, og da han hadde funnet ham, førte han ham til Antiokia.

²⁵Варнава, пак, изиђе у Тарс да тражи Савла; и кад га нађе, доведе га у Антиохију.

²⁶Og et helt år var de sammen der i menigheten og lærte en stor skare, og i Antiokia fikk disiplene først navnet kristne.

²⁶И они се целу годину састајаше онде с црквом, и учише многи народ; и најпре у Антиохији назваше ученике хришћанима.

²⁷I disse dager kom det nogen profeter ned fra Jerusalem til Antiokia,

²⁷А у те дане сиђоше из Јерусалима пророци у Антиохију.

²⁸og en av dem, ved navn Agabus, stod op og varslet ved Ånden at det skulde komme en stor hungersnød over hele jorderike; den kom også under Klaudius.

²⁸И уставши један од њих, по имену Агав, објави глад велику која хтеде бити по васионом свету; који и би за Клаудија ћесара.

²⁹Disiplene vedtok da, alt efter som enhver av dem hadde råd til, å sende noget til hjelp for de brødre som bodde i Judea.

²⁹А од ученика одреди сваки колико који могаше да пошаљу у помоћ браћи која живљаху у Јудеји.

³⁰Dette gjorde de også, og de sendte det med Barnabas og Saulus til de eldste.

³⁰Које и учинише пославши старешинама преко руке Варнавине и Савлове.