¹Brødre og fedre! Hør på det jeg nu vil si eder til mitt forsvar!

¹Људи, браћо и очеви! Чујте сад мој одговор к вама.

²Da de hørte at han talte til dem på det hebraiske mål, holdt de sig ennu mere stille. Han sier da:

²А кад чуше да им јеврејским језиком проговори, још већа тишина поста. И рече:

³Jeg er en jøde, født i Tarsus i Kilikia, men opfostret i denne by, oplært ved Gamaliels føtter efter vår fedrene lovs strenghet, og jeg var nidkjær for Gud, som I alle er idag;

³Ја сам човек Јеврејин, који сам рођен у Тарсу киликијском, и одгајен у овом граду код ногу Гамалиилових, научен управо отачком закону, и бејах ревнитељ Божји као што сте ви сви данас.

⁴jeg forfulgte Guds vei til døden, bandt og kastet i fengsel både menn og kvinner,

⁴Ја овај пут гоних до саме смрти, везујући и предајући у тамницу и људе и жене,

⁵som også ypperstepresten og hele eldste-rådet kan vidne; av dem fikk jeg endog brev med til brødrene i Damaskus, og drog dit for å føre også dem som var der, bundne til Jerusalem, forat de kunde få straff.

⁵Као што ми сведочи и поглавар свештенички и све старешине; од којих и посланице примих на браћу која живе у Дамаску; и иђах да доведем оне што беху онамо свезане у Јерусалим да се муче.

⁶Men det skjedde da jeg var på veien og kom nær til Damaskus, da strålte ved middags-tider et sterkt lys fra himmelen med ett omkring mig,

⁶А кад иђах и приближих се к Дамаску, догоди ми се око подне да ме уједанпут обасја велика светлост с неба.

⁷og jeg falt til jorden og hørte en røst som sa til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

⁷И падох на земљу, и чух глас, који ми говори: Савле! Савле! Зашто ме гониш?

⁸Jeg svarte: Hvem er du, Herre? Og han sa til mig: Jeg er Jesus fra Nasaret, han som du forfølger.

⁸А ја одговорих: Ко си Ти, Господе? А Он ми рече: Ја сам Исус Назарећанин, ког ти гониш.

⁹De som var med mig, så lyset, men røsten av ham som talte til mig, hørte de ikke.

⁹А који беху са мном видеше светлост и уплашише се; али не чуше глас који ми говораше.

¹⁰Jeg sa da: Hvad skal jeg gjøre, Herre? Og Herren svarte mig: Stå op og gå inn i Damaskus! der skal bli talt til dig om alt det som du er bestemt til å gjøre.

¹⁰А ја рекох: Шта ћу чинити, Господе? А Господ ми рече: Устани и иди у Дамаск, и тамо ће ти се казати за све шта ти је одређено да чиниш.

¹¹Da jeg nu ikke kunde se for glansen av hint lys, blev jeg ledet ved hånden av dem som var med mig, og kom inn i Damaskus.

¹¹И кад обневидех од силне светлости оне, вођаху ме за руку они који беху са мном, и дођох у Дамаск.

¹²Og en som hette Ananias, en gudfryktig mann efter loven, med godt vidnesbyrd av alle jøder som bodde der,

¹²А неки Ананија, човек побожан по закону, посведочен од свију Јевреја који живе у Дамаску,

¹³kom til mig og stod for mig og sa: Saul, bror, se op! Og samme stund så jeg op på ham.

¹³Дошавши к мени стаде и рече ми: Савле брате! Прогледај. И ја у тај час погледах на њ.

¹⁴Og han sa: Våre fedres Gud har utkåret dig til å kjenne hans vilje og se den rettferdige og høre røsten av hans munn;

¹⁴А он ми рече: Бог отаца наших изабра те да познаш вољу Његову, и да видиш праведника, и да чујеш глас из уста Његових:

¹⁵for du skal være ham et vidne for alle mennesker om det du har sett og hørt.

¹⁵Да Му будеш сведок пред свим људима за ово што си видео и чуо.

¹⁶Og nu, hvad bier du efter? stå op og la dig døpe og få avtvettet dine synder, idet du påkaller hans navn.

¹⁶И сад шта оклеваш? Устани и крсти се, и опери се од греха својих, призвавши име Господа Исуса.

¹⁷Da jeg så var vendt tilbake til Jerusalem og bad i templet, hendte det mig at jeg kom i en henrykkelse,

¹⁷А догоди се, кад се вратих у Јерусалим и мољах се у цркви Богу, да постадох изван себе,

¹⁸og jeg så ham, og jeg hørte ham si til mig: Skynd dig og gå i hast ut av Jerusalem! for de kommer ikke til å ta imot ditt vidnesbyrd om mig.

¹⁸И видех Га где ми говори: Похитај те изађи из Јерусалима, јер неће примити сведочанство твоје за мене.

¹⁹Da sa jeg: Herre! de vet selv at jeg kastet i fengsel og hudstrøk rundt om i synagogene dem som trodde på dig,

¹⁹И ја рекох: Господе! Сами знаду да сам ја метао у тамнице и био по зборницама оне који Те верују.

²⁰og da blodet av Stefanus, ditt vidne, blev utgytt, stod jeg også hos og samtykte i det og tok vare på klærne til dem som slo ham ihjel.

²⁰И кад се проливаше крв Стефана сведока Твог, и ја стајах и пристајах на смрт његову, и чувах хаљине оних који га убијају.

²¹Og han sa til mig: Dra ut! for jeg vil sende dig ut til hedningefolk langt borte.

²¹И рече ми: Иди, јер ћу ја далеко да те пошаљем у незнабошце.

²²Inntil dette ord hørte de på ham; men da løftet de sin røst og sa: Ta ham bort fra jorden! han burde ikke få leve!

²²А они га слушаху до ове речи, па подигоше глас свој говорећи: Узми са земље таквог; јер не треба да живи.

²³Da de nu skrek og rev klærne av sig og kastet støv op i luften,

²³А кад они викаху и збациваху хаљине и бацаху прах у небо,

²⁴bød den øverste høvedsmann at han skulde føres inn i festningen, og sa at han skulde forhøres under hudstrykning, forat han kunde få vite av hvad årsak de ropte så mot ham.

²⁴Заповеди војвода да га одведу у логор, и рече да га бојем испитају да дозна за какву кривицу тако викаху на њ.

²⁵Men da de nu hadde bundet ham for å hudstryke ham, sa Paulus til høvedsmannen, som stod hos: Har I lov til å hudstryke en romersk borger og det uten dom?

²⁵И кад га притегоше узицама, рече Павле капетану, који стајаше онде: Зар ви можете бити човека Римљанина, и још без суда?

²⁶Da høvedsmannen hørte dette, gikk han til den øverste høvedsmann og meldte det, og sa: Hvad er det du er i ferd med å gjøre? dette menneske er jo romersk borger.

²⁶А кад чу капетан, приступи к војводи и каза говорећи: Гледај шта ћеш чинити; јер је овај човек Римљанин.

²⁷Den øverste høvedsmann gikk da bort til ham og sa: Si mig: Er du romersk borger? Han svarte: Ja.

²⁷А војвода приступивши рече му: Кажи ми јеси ли ти Римљанин? А он рече: Да.

²⁸Den øverste høvedsmann sa: Jeg har kjøpt denne borgerrett for mange penger. Men Paulus svarte: Men jeg er endog født til den.

²⁸А војвода одговори: Ја сам за велику цену име овог грађанства добио. А Павле рече: А ја сам се и родио с њиме.

²⁹Da gikk de straks fra ham de som skulde ha forhørt ham. Men da den øverste høvedsmann fikk vite at han var romersk borger, blev også han redd, fordi han hadde bundet ham.

²⁹Онда одступише одмах од њега они што хтеше да га испитују; а војвода се уплаши кад разуме да је Римљанин и што га беше свезао.

³⁰Men da han næste dag vilde ha visshet om hvad jødene hadde å klage på ham, løste han ham, og bød at yppersteprestene og hele rådet skulde komme sammen. Og han førte Paulus ned og stilte ham frem for dem.

³⁰А сутрадан, желећи дознати истину зашто га туже Јевреји, пусти га из окова, и заповеди да дођу главари свештенички и сав сабор њихов; и сведавши Павла постави га пред њима.