¹Det er en ulykke som jeg har sett under solen, og som hviler tungt på mennesket:

¹Има зло које видех под сунцем и често је међу људима:

²Når Gud gir en mann rikdom og skatter og ære, så han for sin del ikke fattes noget som han attrår, men Gud ikke setter ham i stand til å nyte godt av det, men en fremmed mann får nyte det, så er det tomhet og en ond lidelse.

²Некоме Бог да богатство и благо и славу, те душа његова има све шта год жели, али му не да Бог да то ужива, него ужива други. То је таштина и љуто зло.

³Om en mann får hundre barn og lever i mange år, så tallet på hans levedager blir stort, men hans sjel ikke mettes av det gode, og han heller ikke får nogen jordeferd, da sier jeg: Et ufullbåret foster er bedre faren enn han.

³Да би ко родио сто синова и живео много година и дани би се века његовог веома намножили, а душа се његова не би наситила доброг, те ни погреба не би имао, кажем да је боље недоношче од њега.

⁴For som et intet kom det til verden, og i mørke går det bort, og med mørke blir dets navn skjult,

⁴Јер узалуд дође и у таму отиде и име му је тамом покривено;

⁵og det har hverken sett eller kjent solen; det har mere ro enn han.

⁵Ни сунца не виде, нити шта позна, а почива боље него онај.

⁶Og om han så hadde levd tusen år to ganger, men ikke nytt noget godt - går ikke alt* til ett sted? / {* JBS 30, 23.}

⁶И да би живео две хиљаде година, а добра не би уживао, не одлазе ли сви на једно место?

⁷Alt menneskets strev er for hans munn, og allikevel blir hans attrå aldri tilfredsstilt;

⁷Сав је труд човечји за уста његова, али се не може наситити душа његова.

⁸for hvad fortrin har den vise fremfor dåren? Hvad fortrin har den fattige som vet å skikke sig blandt de levende?

⁸Јер шта има мудри више него безумни? Шта ли сиромах, који се уме владати међу живима?

⁹Bedre er det at øinene dveler ved det en har, enn at sjelen farer urolig om; også det er tomhet og jag efter vind.

⁹Боље је видети очима него ли желети; и то је таштина и мука духу.

¹⁰Hvad der er blitt til, er for lenge siden nevnt med navn*, og det er kjent hvad et menneske skal bli; han kan ikke gå i rette med den som er sterkere enn han; / {* av Gud.}

¹⁰Шта је ко, давно је тим назван; и зна се да је човек и да се не може судити с јачим од себе.

¹¹for der er mange ord som bare øker tomheten - hvad gagn har mennesket av det?

¹¹Кад, дакле, има много ствари које умножавају таштину, каква је корист човеку?

¹²For hvem vet hvad som gagner et menneske i livet, i alle hans tomme levedager, dem han tilbringer som en skygge? For hvem kan si et menneske hvad som skal hende under solen efter hans tid?

¹²Јер ко зна шта је добро човеку у животу, за мало дана таштог живота његовог, који му пролазе као сен? Или ко ће казати човеку шта ће бити после њега под сунцем?