¹Og Herren sa til Moses og Aron i Egyptens land:

¹И рече Господ Мојсију и Арону у земљи мисирској говорећи:

²Denne måned* skal være eders nytt årsmåned, den skal være den første av årets måneder hos eder. / {* måneden abib eller nisan, 2MO 13, 4. NEH 2, 11. omtrent vår april.}

²Овај месец да вам је почетак месецима, да вам је први месец у години.

³Tal til hele Israels menighet og si: På den tiende dag i denne måned skal hver husfar ta sig ut et lam, et lam for hvert hus.

³Кажите свему збору Израиљевом и реците: Десетог дана овог месеца сваки нека узме јагње или јаре, по породицама, по једно на дом;

⁴Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans nærmeste nabo ta et lam sammen efter tallet på deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk på hvert lam.

⁴Ако ли је дом мали за јагње или јаре, нека узме к себи суседа, који му је најближи, с онолико душа колико треба да могу појести јагње или јаре.

⁵Det skal være et lam uten lyte, av hankjønn, årsgammelt; et lam eller et kje kan I ta.

⁵А јагње или јаре да вам буде здраво, мушко, од године; између оваца или између коза узмите.

⁶Og I skal gjemme det til den fjortende dag i denne måned; da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellem de to aftenstunder*. / {* mellem solens nedgang og nattens frembrudd.}

⁶И чувајте га до четрнаестог дана овог месеца, а тада савколики збор Израиљев нека га закоље увече.

⁷Og de skal ta av blodet og stryke på begge dørstolpene og på det øverste dørtre på de hus hvor de eter det.

⁷И нека узму крви од њега и покропе оба довратка и горњи праг на кућама у којима ће га јести.

⁸Og de skal ete kjøttet samme natt; stekt ved ild og med usyret brød og bitre urter skal de ete det.

⁸И нека једу месо исте ноћи, на ватри печено, с хлебом пресним и са зељем горким нека једу.

⁹I må ikke ete noget av det rått eller kokt i vann, men stekt ved ild, med hode, føtter og innvoller.

⁹Немојте јести сирово ни у води кувано, него на ватри печено, с главом и с ногама и с дробом.

¹⁰Og I skal ikke levne noget av det til om morgenen; er det noget igjen om morgenen, skal I brenne det op i ilden.

¹⁰И ништа немојте оставити до јутра; ако ли би шта остало до јутра, спалите на ватри.

¹¹Og således skal I ete det: med ombundne lender, med sko på føttene og med stav i hånd, og I skal ete det i hast; det er påske* for Herren. / {* ordet påske betyr forbigang.}

¹¹А овако једите: опасани, обућа да вам је на ногу и штап у руци, и једите хитно, јер је пролазак Господњи.

¹²For samme natt vil jeg gå igjennem Egyptens land og slå ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe, og over alle Egyptens guder vil jeg holde dom; jeg er Herren.

¹²Јер ћу проћи по земљи мисирској ту ноћ, и побићу све првенце у земљи мисирској од човека до живинчета, и судићу свим боговима мисирским, ја Господ.

¹³Og blodet på de hus som I er i, skal være til et tegn for eder; når jeg ser blodet, vil jeg gå eder forbi; og ikke skal noget slag ramme eder til ødeleggelse når jeg slår Egyptens land.

¹³А крв она биће вам знак на кућама, у којима ћете бити; и кад видим крв, проћи ћу вас, те неће бити међу вама помора, кад станем убијати по земљи мисирској.

¹⁴Og denne dag skal være en minnedag for eder, og I skal holde den som en høitid for Herren; det skal være en evig forskrift for eder å holde den, slekt efter slekt.

¹⁴И тај ће вам дан бити за спомен, и празноваћете га Господу од колена до колена; празнујте га законом вечним.

¹⁵I syv dager skal I ete usyret brød. Straks på den første dag skal I ha all surdeig bort av eders hus; enhver som eter syret brød fra den første til den syvende dag, han skal utryddes av Israel.

¹⁵Седам дана једите хлебове пресне, и првог дана уклоните квасац из кућа својих; јер ко би год јео шта с квасцем од првог дана до седмог, истребиће се она душа из Израиља.

¹⁶Og på den første dag skal I holde en hellig sammenkomst, og likeså på den syvende dag en hellig sammenkomst. Intet arbeid skal gjøres nogen av de dager; bare den mat som enhver av eder trenger, må I lage til.

¹⁶Први дан биће свети сабор; тако и седми дан имаћете свети сабор; никакав посао да се не ради у те дане, осим шта треба за јело свакој души, то ћете само готовити.

¹⁷I skal holde de usyrede brøds høitid, for på denne samme dag førte jeg eders hærer ut av Egyptens land; derfor skal det være en evig forskrift for eder å holde denne dag, slekt efter slekt.

¹⁷И држите дан пресних хлебова, јер у тај дан изведох војске ваше из земље мисирске; држите тај дан од кољена до кољена законом вечним.

¹⁸I den første måned, på den fjortende dag i måneden om aftenen skal I ete usyret brød, og det skal I gjøre helt til den enogtyvende dag om aftenen i samme måned.

¹⁸Првог месеца четрнаести дан увече почните јести пресне хлебове па до двадесет првог дана истог месеца увече.

¹⁹I syv dager skal det ikke finnes surdeig i eders hus; enhver som eter syret brød, han skal utryddes av Israels menighet, enten han er en fremmed eller innfødt i landet.

¹⁹За седам дана да се не нађе квасца у кућама вашим; јер ко би год јео шта с квасцем, истребиће се она душа из збора Израиљевог, био дошљак или рођен у земљи.

²⁰Intet syret skal I ete, i alle hus skal I ete usyret brød.

²⁰Ништа с квасцем немојте јести, него једите хлеб пресан по свим становима својим.

²¹Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: Gå og hent småfe for eders familier og slakt påskelammet!

²¹И сазва Мојсије све старешине израиљске, и рече им: Изберите и узмите себи јагње или јаре по породицама својим, и закољите пасху.

²²Og I skal ta et knippe isop og dyppe i blodet som er i skålen, og stryke på det øverste dørtre og på begge dørstolpene noget av blodet i skålen, og ingen av eder skal gå ut av sin husdør før om morgenen.

²²И узмите киту исопа и замочите је у крв, која ће бити у здели, и покропите горњи праг и оба довратка крвљу, која ће бити у здели, и ниједан од вас да не излази на врата кућна до јутра.

²³For Herren skal gå igjennem landet for å slå egypterne, og når han ser blodet på det øverste dørtre og på begge dørstolpene, skal han gå døren forbi og ikke la ødeleggeren få komme inn i eders hus og slå eder.

²³Јер ће изаћи Господ да бије Мисир, па кад види крв на горњем прагу и на оба довратка, проћи ће Господ мимо она врата, и неће дати крвнику да уђе у куће ваше да убија.

²⁴Dette skal I holde; det skal være en forskrift for dig og dine barn til evig tid.

²⁴И држите ово као закон теби и синовима твојим довека.

²⁵Og når I kommer inn i det land Herren skal gi eder, således som han har lovt, da skal I holde denne tjeneste.

²⁵И кад дођете у земљу коју ће вам дати Господ, као што је казао, држите ову службу.

²⁶Og når eders barn sier til eder: Hvad er dette for en tjeneste som I holder? -

²⁶И кад вам кажу синови ваши: Каква вам је то служба?

²⁷da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.

²⁷Реците: Ово је жртва за пролазак Господњи, кад прође куће синова Израиљевих у Мисиру убијајући Мисирце, а домове наше сачува. Тада народ сави главу и поклони се.

²⁸Og Israels barn gikk bort og gjorde dette; som Herren hadde sagt til Moses og Aron, således gjorde de.

²⁸И отидоше и учинише синови Израиљеви, како заповеди Господ преко Мојсија и Арона, тако учинише.

²⁹Så skjedde det ved midnatts tid at Herren slo ihjel alle førstefødte i Egyptens land, fra den førstefødte sønn av Farao, som satt på sin trone, til den førstefødte sønn av fangen, som var i fengslet, og alt førstefødt blandt buskapen.

²⁹А око поноћи поби Господ све првенце у земљи мисирској од првенца Фараоновог који хтеде седети на престолу његовом до првенца сужња у тамници, и шта год беше првенац од стоке.

³⁰Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.

³⁰Тада уста Фараон оне ноћи, он и све слуге његове и сви Мисирци, и би вика велика у Мисиру, јер не беше куће у којој не би мртваца.

³¹Og han kalte Moses og Aron til sig om natten og sa: Gjør eder rede, dra ut fra mitt folk, både I og Israels barn, far bort og tjen Herren, som I har sagt!

³¹И дозва Мојсија и Арона по ноћи и рече: Устајте, идите из народа мог и ви и синови Израиљеви, и отидите, послужите Господу, као што говористе.

³²Ta med eder både eders småfe og eders storfe, som I har sagt, gå og bed godt også over mig!

³²Узмите и овце своје и говеда своја, као што говористе, и идите, па и мене благословите.

³³Og egypterne trengte hårdt på folket for å få dem hastig ut av landet; for de sa: Vi er dødsens alle sammen!

³³И Мисирци наваљиваху на народ да брже иду из земље, јер говораху: Изгибосмо сви.

³⁴Så tok folket sin deig, før den var syret; de svøpte sine deigtrau i sine klær og bar dem på sine skuldrer.

³⁴И народ узе тесто своје још неускисло, умотавши га у хаљине своје, на рамена своја.

³⁵Og Israels barn gjorde som Moses hadde sagt, og bad egypterne om smykker av sølv og gull og om klær.

³⁵И учинише синови Израиљеви по заповести Мојсијевој, и заискаше у Мисираца накита сребрних и накита златних и хаљина.

³⁶Og Herren gav folket yndest hos egypterne, så de gjerne gav dem det de bad om. Det var det bytte de tok av egypterne.

³⁶И Господ учини, те народ нађе љубав у Мисираца, те им дадоше; тако опленише Мисирце.

³⁷Så brøt da Israels barn op fra Ra'amses og tok veien til Sukkot, omkring seks hundre tusen mann til fots foruten barna.

³⁷И отидоше синови Израиљеви из Рамесе у Сохот, око шест стотина хиљада пешака, самих људи осим деце.

³⁸Og det drog også en stor hop av alle slags folk med dem, og småfeet og storfeet, en overmåte stor mengde fe.

³⁸И других људи много отиде с њима, и стоке ситне и крупне врло много.

³⁹Av den deig de hadde med sig fra Egypten, bakte de usyrede kaker; for den var ikke syret, fordi de var drevet ut av Egypten og ikke torde dryge der lenger; heller ikke hadde de laget i stand reisekost.

³⁹И од теста које изнесоше из Мисира испекоше погаче пресне, јер не беше ускисло кад их потераше Мисирци, те не могаше оклевати, нити спремише себи брашњенице.

⁴⁰Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti år.

⁴⁰А бавише се синови Израиљеви у Мисиру четири стотине и тридесет година.

⁴¹På den dag de fire hundre og tretti år var til ende, da var det alle Herrens hærer drog ut av Egyptens land.

⁴¹И кад се наврши четири стотине и тридесет година, у исти дан изађоше све војске Господње из земље мисирске.

⁴²Denne natt tok Herren i akt for å føre dem ut av Egyptens land; den samme natt skal alle Israels barn ta i akt for Herren, slekt efter slekt.

⁴²Та се ноћ светкује Господу, у коју их изведе из Мисира; то је ноћ Господња, коју треба да светкују синови Израиљеви од кољена на кољено.

⁴³Og Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om påskelammet: Ingen fremmed skal ete av det.

⁴³И рече Господ Мојсију и Арону: Ово нека буде закон за пасху: ниједан туђин да је не једе;

⁴⁴Men enhver træl som er kjøpt for sølv, ham skal du omskjære; da kan han ete av det.

⁴⁴А сваки слуга ваш купљен за новце, кад га обрежете, онда нека је једе.

⁴⁵Ingen innerst eller dagarbeider skal ete av det.

⁴⁵Дошљак или најамник да је не једе.

⁴⁶I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kjøttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben på det.

⁴⁶У истој кући да се једе, да не изнесете меса од ње из куће, и кости да јој не преломите.

⁴⁷Således skal hele Israels menighet gjøre.

⁴⁷Сав збор Израиљев нека чини тако.

⁴⁸Og når en fremmed opholder sig hos dig og vil holde påske for Herren, skal alt mannkjønn hos ham omskjæres, og da kan han få være med og holde den; han skal være som en innfødt i landet; men ingen uomskåret skal ete av det.

⁴⁸Ако би код тебе седео туђин и хтео би светковати пасху Господњу, нека му се обрежу све мушкиње, па онда нека приступи да је светкује, и нека буде као рођен у земљи; а нико необрезан да је не једе.

⁴⁹Det skal være en og samme lov for den innfødte og for den fremmede som opholder sig hos eder.

⁴⁹Закон један да је и рођеном у земљи и дошљаку који седи међу вама.

⁵⁰Og alle Israels barn gjorde således; som Herren hadde befalt Moses og Aron, således gjorde de.

⁵⁰И учинише сви синови Израиљеви како заповеди Господ Мојсију и Арону, тако учинише.

⁵¹På denne samme dag var det Herren førte Israels barn ut av Egyptens land, hær efter hær.

⁵¹И тај дан изведе Господ синове Израиљеве из земље мисирске у четама њиховим.