¹Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.

¹А Рахиља видевши где не рађа деце Јакову, позавиде сестри својој; и рече Јакову: Дај ми деце, или ћу умрети.

²Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?

²А Јаков се расрди на Рахиљу, и рече: Зар сам ја а не Бог који ти не да порода?

³Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær*, så også jeg kan få barn ved henne! / {* d.e. føde barn som jeg kan ta til mig som mine.}

³А она рече: Ето робиње моје Вале, лези с њом, нека роди на мојим коленима, па ћу и ја имати деце од ње.

⁴Så gav hun sin trælkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.

⁴И даде му Валу робињу своју за жену, и Јаков леже с њом.

⁵Og Bilha blev fruktsommelig og fødte Jakob en sønn.

⁵И затрудне Вала, и роди Јакову сина.

⁶Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan*. / {* dommer.}

⁶А Рахиља рече: Господ ми је судио и чуо глас мој, те ми даде сина. Зато му надеде име Дан.

⁷Og Bilha, Rakels trælkvinne, blev atter fruktsommelig og fødte Jakob ennu en sønn.

⁷И Вала робиња Рахиљина затрудне опет, и роди другог сина Јакову;

⁸Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali*. / {* den jeg har vunnet med kamp.}

⁸А Рахиља рече: Борах се жестоко са сестром својом, али одолех. И надеде му име Нефталим.

⁹Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.

⁹А Лија видевши где преста рађати узе Зелфу робињу своју и даде је Јакову за жену.

¹⁰Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob en sønn.

¹⁰И роди Зелфа робиња Лијина Јакову сина;

¹¹Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad*. / {* lykke.}

¹¹И Лија рече: Дође чета. И надеде му име Гад.

¹²Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob ennu en sønn.

¹²Опет роди Зелфа робиња Лијина другог сина Јакову;

¹³Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser*. / {* lykkelig.}

¹³И рече Лија: Благо мени, јер ће ме блаженом звати жене. Зато му надеде име Асир.

¹⁴En dag i hvetehøstens tid gikk Ruben ut og fant alruner* på marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kjære, gi mig nogen av din sønns alruner! / {* d.e. et slags plante som mentes å kunne vekke elskov og fremkalle svangerskap.}

¹⁴А Рувим изиђе у време жетве пшеничне и нађе мандрагору у пољу, и донесе је Лији матери својој. А Рахиља рече Лији: Дај ми мандрагору сина свог.

¹⁵Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!

¹⁵А она јој рече: Мало ли ти је што си ми узела мужа? Хоћеш да ми узмеш и мандрагору сина мог? А Рахиља јој рече: Нека ноћас спава с тобом за мандрагору сина твог.

¹⁶Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.

¹⁶И увече кад се Јаков враћаше из поља, изиђе му Лија на сусрет и рече: Спаваћеш код мене, јер те купих за мандрагору сина свог. И спава код ње ону ноћ.

¹⁷Og Gud hørte Lea, og hun blev fruktsommelig og fødte Jakob en femte sønn.

¹⁷А Бог услиши Лију, те она затрудне, и роди Јакову петог сина.

¹⁸Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar*. / {* han kommer med lønn.}

¹⁸И рече Лија: Господ ми даде плату моју што дадох робињу своју мужу свом. И надеде му име Исахар.

¹⁹Og Lea blev atter fruktsommelig og fødte Jakob en sjette sønn.

¹⁹И затрудне Лија опет, и роди Јакову шестог сина;

²⁰Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon*. / {* boende mann.}

²⁰И рече Лија: Дарива ме Господ даром добрим; да ако се сада већ приљуби к мени муж мој, јер му родих шест синова. Зато му надеде име Завулон.

²¹Siden fødte hun en datter og kalte henne Dina.

²¹Најпосле роди кћер, и надеде јој има Дина.

²²Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.

²²Али се Господ опомену Рахиље; и услишивши је отвори јој материцу.

²³Hun blev fruktsommelig og fødte en sønn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.

²³И затрудне, и роди сина, и рече: Узе Бог срамоту моју.

²⁴Og hun kalte ham Josef* og sa: Herren gi mig ennu en sønn! / {* han legger til.}

²⁴И надеде му име Јосиф, говорећи: Нека ми дода Господ још једног сина.

²⁵Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!

²⁵А кад Рахиља роди Јосифа, рече Јаков Лавану: Пусти ме да идем у своје место и у своју земљу.

²⁶Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, så vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.

²⁶Дај ми жене моје, за које сам ти служио, и децу моју, да идем, јер знаш како сам ти служио.

²⁷Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.

²⁷А Лаван му рече: Немој, ако сам нашао милост пред тобом; видим да ме је благословио Господ тебе ради.

²⁸Så sa han: Si selv hvad du vil ha i lønn, så skal jeg gi dig det.

²⁸И још рече: Ишти колико хоћеш плате, и ја ћу ти дати.

²⁹Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.

²⁹А Јаков му одговори: Ти знаш како сам ти служио и каква ти је стока постала код мене.

³⁰For det var lite det du hadde før jeg kom, men nu har det øket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men når skal jeg nu også få gjøre noget for mitt eget hus?

³⁰Јер је мало било што си имао докле ја не дођох; али се умножи веома, јер те Господ благослови кад ја дођох. Па кад ћу и ја тако себи кућу кућити?

³¹Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.

³¹И рече му Лаван: Шта хоћеш да ти дам? А Јаков одговори: Не треба ништа да ми даш; него ћу ти опет пасти стоку и чувати, ако ћеш ми учити ово:

³²Jeg vil idag gå gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt fårene, og likeså alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal være min lønn.

³²Да зађем данас по свој стоци твојој, и одлучим све што је шарено и с белегом, и све што је црно између оваца, и шта је с белегом и шарено између коза, па шта после буде тако, оно да ми је плата.

³³Og min ærlighet skal vidne for mig, når du siden engang kommer og ser over min lønn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget får som ikke er sort, så er det stjålet.

³³Тако ће ми се после посведочити правда моја пред тобом кад дођеш да видиш заслугу моју: Шта год не буде шарено ни с белегом ни црно између оваца и коза у мене, биће крадено.

³⁴Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!

³⁴А Лаван рече: Ето, нека буде како си казао.

³⁵Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt på sig, og alt sort blandt fårene; og han lot sine sønner ta vare på det,

³⁵И одлучи Лаван исти дан јарце с белегом и шарене и све козе с белегом и шарене, и све на чем беше шта бело, и све црно између оваца, и предаде синовима својим.

³⁶og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gjætte resten av Labans småfe.

³⁶И остави даљине три дана хода између себе и Јакова. И Јаков пасаше осталу стоку Лаванову.

³⁷Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.

³⁷И узе Јаков зелених прутова тополових и лескових и кестенових, и нагули их до белине која беше на прутовима.

³⁸Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor småfeet kom for å drikke, like foran småfeet; for de parret sig når de kom for å drikke.

³⁸И меташе нагуљене прутове пред стоку у жлебове и корита кад долажаше стока да пије, да би се упаљивала кад дође да пије.

³⁹Så parret småfeet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.

³⁹И упаљиваше се стока гледајући у прутове, и шта се млађаше беше с белегом, прутасто и шарено.

⁴⁰Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.

⁴⁰И Јаков одлучиваше млад, и обраћаше стадо Лаваново да гледа у шарене и у све црне; а своје стадо одвајаше и не обраћаше га према стаду Лавановом.

⁴¹Og hver gang det sterke småfe parret sig, la Jakob kjeppene midt for øinene på dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;

⁴¹И кад се год упаљиваше стока рана, меташе Јаков прутове у корита пред очи стоци да би се упаљивала гледајући у прутове;

⁴²men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.

⁴²А кад се упаљиваше позна стока, не меташе; тако позне биваху Лаванове а ране Јаковљеве.

⁴³Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget småfe og trælkvinner og træler og kameler og asener.

⁴³И тако се тај човек обогати врло, те имаше много стоке и слуга и слушкиња и камила и магараца.