¹Men Jakob bodde i det land hvor hans far hadde bodd som fremmed, i Kana'ans land.

¹А Јаков живеше у земљи где му је отац био дошљак, у земљи хананској.

²Dette er historien om Jakobs ætt. Da Josef var sytten år gammel, gjætte han buskapen sammen med sine brødre; ung som han var, fulgte han med sønnene til Bilha og Silpa, sin fars hustruer; alt det onde som blev sagt om dem, gikk han til deres far med.

²Ово су догађаји Јаковљеви. Јосиф кад беше момак од седамнаест година, пасаше стоку с браћом својом, коју родише Вала и Зелфа жене оца његовог; и доношаше Јосиф зле гласове о њима оцу свом.

³Men Israel hadde Josef kjær fremfor alle sine sønner, fordi han var hans alderdoms sønn; og han hadde latt gjøre en sid kjortel til ham.

³А Израиљ љубљаше Јосифа највећма измећу свих синова својих, јер му се родио под старост; и начини му шарену хаљину.

⁴Og da hans brødre så at deres far hadde ham mere kjær enn alle hans brødre, hatet de ham og kunde ikke tale vennlig til ham.

⁴А браћа видећи где га отац љуби највећма између све браће његове, стадоше мрзети на њ тако да му не могаху лепу реч проговорити.

⁵Engang hadde Josef en drøm, som han fortalte sine brødre; da hatet de ham enda mere.

⁵Уз то усни Јосиф сан и приповеди браћи својој, те они још већма омрзну на њ.

⁶Han sa til dem: Hør nu hvad jeg har drømt:

⁶Јер им рече: Да чујете сан што сам снио:

⁷Jeg syntes vi bandt kornbånd ute på akeren, og se, mitt kornbånd reiste sig op og blev stående, og eders kornbånd stod rundt omkring og bøide sig for mitt kornbånd.

⁷Везасмо снопље у пољу, па мој сноп уста и исправи се, а ваши снопови иђаху унаоколо и клањаху се снопу мом.

⁸Da sa hans brødre til ham: Skal du kanskje være vår konge og råde over oss? Siden hatet de ham enda mere for hans drømmer og for hans ord.

⁸Тада му браћа рекоше: Да нећеш још бити цар над нама и заповедати нам? Стога још већма стадоше мрзети на њ ради снова његових и ради речи његових.

⁹Og han hadde ennu en annen drøm og fortalte den til sine brødre; han sa: Jeg hadde ennu en drøm, og se, solen og månen og elleve stjerner bøide sig for mig.

⁹После опет усни други сан, и приповеди браћи својој говорећи: Усних опет сан, а то се сунце и месец и једанаест звезда клањаху мени.

¹⁰Og da han fortalte det til sin far og til sine brødre, skjente hans far på ham og sa til ham: Hvad er dette for en drøm du har hatt? Skal da jeg og din mor og dine brødre komme og bøie oss til jorden for dig?

¹⁰А приповеди и оцу свом и браћи својој; али га отац прекори и рече му: Какав је то сан што си снио? Еда ли ћемо доћи ја и мати твоја и браћа твоја да се клањамо теби до земље?

¹¹Og hans brødre var misunnelige på ham; men hans far gjemte det i sitt minne.

¹¹И завиђаху му браћа; али отац његов чуваше ове речи.

¹²Engang gikk hans brødre avsted for å gjæte sin fars buskap i Sikem.

¹²А кад браћа његова отидоше да пасу стоку оца свог код Сихема,

¹³Da sa Israel til Josef: Gjæter ikke dine brødre ved Sikem? Kom, jeg vil sende dig til dem. Og han svarte: Ja, her er jeg.

¹³Рече Израиљ Јосифу: Не пасу ли браћа твоја стоку код Сихема? Хајде да те пошаљем к њима. А он рече: Ево ме.

¹⁴Da sa han til ham: Kjære, gå og se om det står vel til med dine brødre, og om det står vel til med buskapen, og kom så tilbake til mig med svar! Så sendte han ham avsted fra Hebron-dalen, og han kom til Sikem.

¹⁴А он му рече: Иди, види како су браћа твоја и како је стока, па дођи да ми јавиш. И оправи га из долине хевронске, и он отиде пут Сихема.

¹⁵Mens han nu vanket om på marken, møtte han en mann, og mannen spurte ham: Hvad leter du efter?

¹⁵И човек један нађе га а он лута по пољу; те га запита говорећи: Шта тражиш?

¹⁶Han svarte: Jeg leter efter mine brødre; kjære, si mig hvor de gjæter!

¹⁶А он рече: Тражим браћу своју; кажи ми, молим те, где су са стоком?

¹⁷Mannen sa: De har draget herfra; jeg hørte dem si: La oss gå til Dotan! Så gikk Josef efter sine brødre og fant dem i Dotan.

¹⁷А човек рече: Отишли су одавде, јер чух где рекоше: Хајдемо у Дотаим. И отиде Јосиф за браћом својом, и нађе их у Дотаиму.

¹⁸De så ham langt borte, og før han kom nær til dem, la de op råd om å drepe ham.

¹⁸А они га угледаше из далека; и док још не дође близу њих, стадоше се договарати да га убију,

¹⁹De sa sig imellem: Se, der kommer denne drømmeren!

¹⁹И рекоше међу собом: Гле, ево оног што сне сања.

²⁰Kom nu og la oss slå ham ihjel og kaste ham ned i en av brønnene her, og så vil vi si: Et vilt dyr har ett ham op. Så får vi se hvad det blir av hans drømmer.

²⁰Хајде сада да га убијемо и да га бацимо у коју од ових јама, па ћемо казати: Љута га је зверка изјела. Онда ћемо видети шта ће бити од његових снова.

²¹Da Ruben hørte dette, vilde han fri ham ut av deres hender og sa: La oss ikke slå ham ihjel!

²¹Али Рувим кад чу то, избави га из руку њихових рекавши: Немојте да га убијемо.

²²Og han sa til dem: Utøs ikke blod, kast ham ned i denne brønn her i ørkenen, men legg ikke hånd på ham - for han vilde fri ham ut av deres hånd og føre ham tilbake til hans far.

²²И још им рече Рувим: Немојте крв проливати; баците га у ову јаму у пустињи, а не дижите руке на њ. А он га хтеде избавити из руку њихових и одвести к оцу.

²³Da nu Josef kom til sine brødre, klædde de av ham hans kjortel, den side kjortel som han hadde på.

²³И кад Јосиф дође к браћи својој, свукоше с њега хаљину његову, хаљину шарену, коју имаше на себи.

²⁴Og de tok og kastet ham ned i brønnen; men brønnen var tom, det var intet vann i den.

²⁴И ухвативши га бацише га у јаму; а јама беше празна, не беше воде у њој.

²⁵Så satte de sig til å holde måltid; og da de så op, fikk de se et reisefølge av ismaelitter som kom fra Gilead, og deres kameler bar krydderier og balsam og ladanum*; de var på vei med dette ned til Egypten. / {* et slags velluktende gummi.}

²⁵После седоше да једу. И подигавши очи угледаше, а то гомила Исмаиљаца иђаше од Галада с камилама натовареним мирисавог корења и тамјана и смирне, те ношаху у Мисир.

²⁶Da sa Juda til sine brødre: Hvad gagner det at vi slår var bror ihjel og skjuler drapet?

²⁶И рече Јуда браћи својој: Каква ће бити корист што ћемо убити брата свог и затајити крв његову?

²⁷Kom og la oss selge ham til ismaelittene, men la oss ikke legge hånd på ham, han er jo vår egen kjødelige bror. Og hans brødre gjorde som han sa.

²⁷Хајде да га продамо овим Исмаиљцима па да не дижемо руке своје на њ, јер нам је брат, наше је тело. И послушаше га браћа његова.

²⁸Da nu de midianittiske kjøbmenn kom forbi, drog de Josef op av brønnen, og så solgte de Josef til ismaelittene for tyve sekel sølv; og ismaelittene tok Josef med sig til Egypten.

²⁸Па кад трговци мадијански беху поред њих, они извукоше и извадише Јосифа из јаме, и продадоше Јосифа Исмаиљцима за двадесет сребрника; и они одведоше Јосифа у Мисир.

²⁹Da Ruben kom tilbake til brønnen, fikk han se at Josef ikke var i brønnen. Da sønderrev han sine klær,

²⁹А кад се Рувим врати к јами, а то нема Јосифа у јами; тада раздре хаљине своје,

³⁰og han gikk tilbake til sine brødre og sa: Gutten er der ikke, og jeg - hvor skal jeg gjøre av mig?

³⁰Па се врати к браћи својој, и рече: Нема детета; а ја куда ћу?

³¹Så tok de Josefs kjortel og slaktet en gjetebukk og dyppet kjortelen i blodet.

³¹Тада узеше хаљину Јосифову, и заклавши јаре замочише хаљину у крв,

³²Og de sendte den side kjortel hjem til faren og sa: Denne har vi funnet; se efter om det ikke er din sønns kjortel!

³²Па онда послаше шарену хаљину оцу његовом поручивши: Нађосмо ову хаљину, види је ли хаљина сина твог или није.

³³Og han kjente den igjen og sa: Jo, det er min sønns kjortel; et vilt dyr har ett ham op, Josef er visselig revet ihjel!

³³А он је позна и рече: Сина је мог хаљина; љута га је зверка изјела; Јосиф је доиста раскинут.

³⁴Og Jakob sønderrev sine klær og bandt sekk om sine lender og sørget over sin sønn i lang tid.

³⁴И раздре Јаков хаљине своје, и веза кострет око себе, и тужаше за сином својим дуго времена.

³⁵Og alle hans sønner og alle hans døtre kom for å trøste ham; men han vilde ikke la sig trøste; han sa: Med sorg må jeg fare ned til min sønn i dødsriket. Og hans far gråt over ham. .

³⁵И сви синови његови и све кћери његове устадоше око њега тешећи га, али се он не даде утешити, него говораше: С тугом ћу у гроб лећи за сином својим. Па и његов отац плакаше за њим.

³⁶Men midianittene solgte ham i Egypten til Potifar, som var hoffmann hos Farao og høvding over livvakten.

³⁶А Мадијани продадоше га у Мисир Петефрију, дворанину Фараоновом, заповеднику стражарском.