¹Og Adam holdt sig til sin hustru Eva, og hun blev fruktsommelig og fødte Kain; da sa hun: Jeg har fått en mann ved Herren.

¹Иза тога Адам позна Јеву жену своју, а она затрудне и роди Кајина, и рече: Добих човека од Господа.

²Siden fødte hun Abel, hans bror. Og Abel blev fårehyrde, men Kain blev jorddyrker.

²И роди опет брата његовог Авеља. И Авељ поста пастир а Кајин ратар.

³Da nogen tid var gått, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens grøde.

³А после неког времена догоди се, те Кајин принесе Господу принос од рода земаљског;

⁴Og Abel bar også frem et offer, som han tok av de førstefødte lam i sin hjord og deres fett; og Herren så til Abel og hans offer,

⁴А и Авељ принесе од првина стада свог и од њихове претилине. И Господ погледа на Авеља и на његов принос,

⁵men til Kain og hans offer så han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.

⁵А на Кајина и на његов принос не погледа. Зато се Кајин расрди веома, и лице му се промени.

⁶Og Herren sa til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor stirrer du ned for dig?

⁶Тада рече Господ Кајину: Што се срдиш? Што ли ти се лице промени?

⁷Er det ikke så at dersom du har godt i sinne, da kan du løfte op ditt ansikt? Men har du ikke godt i sinne, da ligger synden på lur ved døren, og dens attrå står til dig, men du skal være herre over den.

⁷Нећеш ли бити мио, кад добро чиниш? А кад не чиниш добро, грех је на вратима. А воља је његова под твојом влашћу, и ти си му старији.

⁸Og Kain talte til Abel, sin bror. Og da de engang var ute på marken, for Kain løs på Abel, sin bror, og slo ham ihjel.

⁸После говораше Кајин с Авељем братом својим. Али кад беху у пољу, скочи Кајин на Авеља брата свог, и уби га.

⁹Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?

⁹Тада рече Господ Кајину: Где ти је брат Авељ? А он одговори: Не знам; зар сам ја чувар брата свог?

¹⁰Men han sa: Hvad har du gjort? Hør, din brors blod roper til mig fra jorden.

¹⁰А Бог рече: Шта учини! Глас крви брата твог виче са земље к мени.

¹¹Og nu skal du være bannlyst fra den jord som lot op sin munn og tok imot din brors blod av din hånd!

¹¹И сада, да си проклет на земљи, која је отворила уста своја да прими крв брата твог из руке твоје.

¹²Når du dyrker jorden, skal den ikke mere gi dig sin grøde; omflakkende og hjemløs skal du være på jorden.

¹²Кад земљу узрадиш, неће ти више давати блага свог. Бићеш потукач и бегунац на земљи.

¹³Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.

¹³А Кајин рече Господу: Кривица је моја велика да ми се не може опростити.

¹⁴Se, du har idag drevet mig ut av landet, og jeg må skjule mig for ditt åsyn; og jeg vil bli omflakkende og hjemløs på jorden, og det vil gå så at hver den som finner mig, slår mig ihjel.

¹⁴Ево ме тераш данас из ове земље да се кријем испред Тебе, и да се скитам и потуцам по земљи, па ће ме убити ко ме удеси.

¹⁵Men Herren sa til ham: Nei! for slår nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som møtte ham, skulde slå ham ihjel.

¹⁵А Господ му рече: Зато ко убије Кајина, седам ће се пута то покајати. И начини Господ знак на Кајину да га не убије ко га удеси.

¹⁶Så gikk Kain bort fra Herrens åsyn og bosatte sig i landet Nod*, østenfor Eden. / {* d.e. landflyktighet.}

¹⁶И отиде Кајин испред Господа, и насели се у земљи наидској на истоку према Едему.

¹⁷Og Kain holdt sig til sin hustru, og hun blev fruktsommelig og fødte Hanok; og han tok sig for å bygge en by og kalte byen Hanok efter sin sønn.

¹⁷И позна Кајин жену своју, а она затрудне и роди Еноха. И сазида град и прозва га по имену сина свог Енох.

¹⁸Og Hanok fikk sønnen Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metusael, og Metusael blev far til Lamek.

¹⁸А Еноху роди се Гаидад; а Гаидад роди Малелеила: а Малелеило роди Матусала; а Матусал роди Ламеха.

¹⁹Og Lamek tok sig to hustruer; den ene hette Ada, og den andre hette Silla.

¹⁹И узе Ламех две жене: једној беше име Ада а другој Села.

²⁰Og Ada fødte Jabal; han blev stamfar til dem som bor i telt og holder buskap.

²⁰И Ада роди Јовила; од њега се народише који живе под шаторима и стоку пасу.

²¹Og hans bror hette Jubal; han blev stamfar til alle dem som spiller på harpe og fløite.

²¹А брату његовом беше име Јувал; од њега се народише гудачи и свирачи.

²²Og Silla fødte Tubalkain; han smidde alle slags skarpe redskaper av kobber og jern; og Tubalkains søster var Na'ama.

²²А и Села роди Товела, који беше вешт ковати свашта од бронзе и од гвожђа; а сестра Товелу беше Ноема.

²³Og Lamek sa til sine hustruer: Ada og Silla, hør mine ord, Lameks hustruer, merk min tale! En mann dreper jeg for hvert sår jeg får, og en gutt for hver skramme jeg får;

²³И рече Ламех својим женама, Ади и Сели: Чујте глас мој, жене Ламехове, послушајте речи моје: убићу човека за рану своју и младића за масницу своју.

²⁴for hevnes Kain syv ganger, da skal Lamek hevnes syv og sytti ganger.

²⁴Кад ће се Кајин осветити седам пута, Ламех ће седамдесет и седам пута.

²⁵Og Adam holdt sig atter til sin hustru, og hun fødte en sønn og kalte ham Set*; for [sa hun] Gud har satt mig en annen sønn i Abels sted, fordi Kain slo ham ihjel. / {* d.e. satt i en annens sted.}

²⁵А Адам опет позна жену своју, и она роди сина, и наде му име Сит, јер ми, рече, Бог даде другог сина за Авеља, ког уби Кајин.

²⁶Og Set fikk en sønn og kalte ham Enos. På den tid begynte de å påkalle Herrens navn.

²⁶И Ситу се роди син, коме надеде име Енос. Тада се поче призивати име Господње.