¹Men en hovedsak ved det som her sies, er dette: Vi har en sådan yppersteprest som satte sig ved høire side av Majestetens trone i himlene,

¹А ово је глава од тога што говоримо: имамо таквог Поглавара свештеничког који седи с десне стране престола Величине на небесима;

²med prestelig tjeneste i helligdommen, det sanne tabernakel, som Herren har reist, og ikke et menneske.

²Који је слуга светињама и истинитој скинији, коју начини Господ, а не човек.

³For hver yppersteprest innsettes jo til å frembære både gaver og slaktoffer, hvorfor det er nødvendig at også denne har noget å frembære.

³Јер се сваки поглавар свештенички поставља да приноси даре и жртве; зато ваља да и Овај шта има што ће принети.

⁴Var han nu altså på jorden, da var han ikke engang prest, da der er prester som efter loven bærer frem gavene,

⁴Јер да је на земљи, не би био свештеник, кад имају свештеници који приносе даре по закону,

⁵de som tjener ved et avbillede og en skygge av det himmelske, efter den forskrift som Moses fikk da han skulde gjøre tabernaklet; for han sier; Se til at du gjør alt efter det billede som blev vist dig på fjellet.

⁵Који служе обличју и сену небеских ствари, као што би речено Мојсију кад хтеде скинију да начини: Гледај, рече, да начиниш све по прилици која ти је показана на гори.

⁶Men nu har han fått en så meget bedre prestetjeneste som det og er en bedre pakt han er mellemmann for, da den er grunnlagt på bedre løfter.

⁶А сад доби бољу службу, као што је и посредник бољег завета, који се на бољим обећањима утврди.

⁷For hadde hin første vært ulastelig, da var det ikke søkt rum for en annen;

⁷Јер да је онај први без мане био, не би се другом тражило места.

⁸det er jo lastende ord han taler til dem når han sier: Se, de dager kommer, sier Herren, da jeg vil oprette en ny pakt med Israels hus og med Judas hus,

⁸Јер кудећи их говори: Ево дани иду, говори Господ, и начинићу с домом Израиљевим и с домом Јудиним нов завет;

⁹ikke efter den pakt som jeg gjorde med deres fedre på den dag da jeg tok dem ved hånden for å føre dem ut av Egyptens land; for de blev ikke i min pakt, og jeg brydde mig ikke om dem, sier Herren.

⁹Не по завету који начиних с очевима њиховим у онај дан кад их узех за руку да их изведем из земље мисирске; јер они не осташе у завету мом, и ја не марих за њих, говори Господ.

¹⁰For dette er den pakt som jeg vil oprette med Israels hus efter hine dager, sier Herren: Jeg vil gi mine lover i deres sinn, og jeg vil skrive dem i deres hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk,

¹⁰Јер је ово завет који ћу начинити с домом Израиљевим после оних дана, говори Господ: даћу законе своје у мисли њихове, и на срцима њиховим написаћу их, и бићу им Бог, и они ће бити мени народ.

¹¹og de skal ikke lære hver sin landsmann og hver sin bror og si: Kjenn Herren! for de skal alle kjenne mig, fra den minste til den største iblandt dem;

¹¹И ниједан неће учити свог ближњег, и ниједан брата свог, говорећи: Познај Господа; јер ће ме сви познати од малог до великог међу њима.

¹²for jeg vil være nådig mot deres urettferdigheter og ikke mere komme deres synder i hu.

¹²Јер ћу бити милостив неправдама њиховим, и грехе њихове и безакоња њихова нећу више спомињати.

¹³Idet han sier: en ny, har han dømt den første å være gammel; men det som blir gammelt og foreldes, er nær ved å bli borte.

¹³А кад вели: нов завет, први начини ветхим; а шта је ветхо и остарело, близу је краја.