¹Dette har jeg talt til eder forat I ikke skal ta anstøt.

¹Ово вам казах да се не саблазните.

²De skal utstøte eder av synagogene; ja, det kommer en tid da hver den som slår eder ihjel, skal tro at han viser Gud en dyrkelse.

²Изгониће вас из зборница; а доћи ће време кад ће сваки који вас убије мислити да Богу службу чини.

³Og dette skal de gjøre fordi de ikke kjenner Faderen og heller ikke mig.

³И ово ће чинити, јер не познаше Оца ни мене.

⁴Men dette har jeg talt til eder, forat I, når timen kommer, da skal minnes at jeg sa eder det; men dette sa jeg eder ikke fra begynnelsen av, fordi jeg da var hos eder.

⁴Него вам ово казах кад дође време да се опоменете овог да вам ја казах; а испрва не казах вам ово, јер бејах с вама.

⁵Men nu går jeg bort til ham som har sendt mig, og ingen av eder spør mig: Hvor går du hen?

⁵А сад идем к Ономе који ме посла, и нико ме од вас не пита: Куда идеш?

⁶Men fordi jeg har talt dette til eder, har sorg fylt eders hjerte.

⁶Него што вам ово казах жалости напуни се срце ваше.

⁷Men jeg sier eder sannheten: Det er til gagn for eder at jeg går bort; for går jeg ikke bort, da kommer talsmannen ikke til eder; men går jeg bort, da skal jeg sende ham til eder.

⁷Него вам ја истину говорим: боље је за вас да ја идем; јер ако ја не идем, утешитељ неће доћи к вама; ако ли идем, послаћу Га к вама.

⁸Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om rettferdighet og om dom:

⁸И кад Он дође покараће свет за грех, и за правду, и за суд;

⁹om synd, fordi de ikke tror på mig;

⁹За грех, дакле, што не верују мене;

¹⁰om rettferdighet, fordi jeg går til Faderen, og I ser mig ikke lenger;

¹⁰А за правду што идем к Оцу свом; и више ме нећете видети;

¹¹om dom, fordi denne verdens fyrste er dømt.

¹¹А за суд што је кнез овог света осуђен.

¹²Ennu har jeg meget å si eder; men I kan ikke bære det nu;

¹²Још вам много имам казати; али сад не можете носити.

¹³men når han, sannhetens Ånd, kommer, skal han veilede eder til hele sannheten; for han skal ikke tale av sig selv, men det som han hører, skal han tale, og de tilkommende ting skal han forkynne eder.

¹³А кад дође Он, Дух истине, упутиће вас на сваку истину; јер неће од себе говорити, него ће говорити шта чује, и јавиће вам шта ће бити унапред.

¹⁴Han skal herliggjøre mig; for han skal ta av mitt og forkynne eder.

¹⁴Он ће ме прославити, јер ће од мог узети, и јавиће вам:

¹⁵Alt det Faderen har, er mitt; derfor sa jeg at han tar av mitt og forkynner eder.

¹⁵Све што има Отац моје је; зато рекох да ће од мог узети, и јавити вам.

¹⁶Om en liten stund ser I mig ikke lenger, og atter om en liten stund skal I se mig.

¹⁶Још мало, и нећете ме видети, и опет мало, па ћете ме видети: јер идем к Оцу.

¹⁷Nogen av hans disipler sa da til hverandre: Hvad er dette han sier til oss: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig; og: Jeg går til Faderen?

¹⁷А неки од ученика Његових рекоше међу собом: Шта је то што нам каже: Још мало, и нећете ме видети; и опет мало па ћете ме видети; и: Ја идем к оцу?

¹⁸De sa da: Hvad er dette han sier: Om en liten stund? Vi forstår ikke hvad han mener.

¹⁸Говораху, дакле: Шта је то што говори: Мало? Не знамо шта говори.

¹⁹Jesus visste at de vilde spørre ham, og han sa til dem: Grunder I på dette med hverandre at jeg sa: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig?

¹⁹А Исус разуме да хтеше да Га запитају, па им рече: Зато ли се запиткујете међу собом што рекох: Још мало и нећете ме видети, и опет мало па ћете ме видети?

²⁰Sannelig, sannelig sier jeg eder: I skal gråte og jamre eder, men verden skal glede sig; I skal ha sorg, men eders sorg skal bli til glede.

²⁰Заиста, заиста вам кажем да ћете ви заплакати и заридати, а свет ће се радовати; и ви ћете жалосни бити, али ће се ваша жалост окренути на радост.

²¹Når kvinnen føder, har hun sorg, fordi hennes tid er kommet; men når hun har født sitt barn, kommer hun ikke lenger sin trengsel i hu, av glede over at et menneske er født til verden.

²¹Жена кад рађа трпи муку; јер дође час њен: али кад роди дете, више се не опомиње жалости од радости, јер се роди човек на свет.

²²Således har også I nu sorg; men jeg skal se eder igjen, og eders hjerte skal glede sig, og ingen tar eders glede fra eder.

²²Тако и ви, дакле, имате сад жалост; али ћу вас опет видети, и радоваће се срце ваше, и вашу радост неће нико узети од вас;

²³Og på den dag skal I ikke spørre mig om noget. Sannelig, sannelig sier jeg eder: Alt det I beder Faderen om, skal han gi eder i mitt navn.

²³И у онај дан нећете ме питати низашта. Заиста, заиста вам кажем да шта год узиштете у Оца у име моје, даће вам.

²⁴Hitinntil har I ikke bedt om noget i mitt navn; bed, og I skal få, forat eders glede kan bli fullkommen!

²⁴Досле не искасте ништа у име моје; иштите и примићете, да радост ваша буде испуњена.

²⁵Dette har jeg talt til eder i lignelser; det kommer en tid da jeg ikke lenger skal tale til eder i lignelser, men fritt ut forkynne eder om Faderen.

²⁵Ово вам говорих у причама; али ће доћи време кад вам више нећу говорити у причама, него ћу вам управо јавити за Оца.

²⁶På den dag skal I bede i mitt navn, og jeg sier eder ikke at jeg skal bede Faderen for eder;

²⁶У онај ћете дан у име моје заискати, и не велим вам да ћу ја умолити Оца за вас;

²⁷for Faderen selv elsker eder, fordi I har elsket mig og trodd at jeg er utgått fra Gud.

²⁷Јер сам Отац има љубав к вама као што ви имасте љубав к мени, и веровасте да ја од Бога изиђох.

²⁸Jeg er utgått fra Faderen og kommet til verden; jeg forlater verden igjen og går til Faderen.

²⁸Изиђох од Оца, и дођох на свет; и опет остављам свет, и идем к Оцу.

²⁹Hans disipler sa: Se, nu taler du fritt ut og sier ingen lignelse;

²⁹Рекоше Му ученици Његови: Ето сад управо говориш, а приче никакве не говориш.

³⁰nu vet vi at du vet alt og ikke trenger til at nogen spør dig; derfor tror vi at du er utgått fra Gud.

³⁰Сад знамо да све знаш, и не треба Ти да Те ко пита. По томе верујемо да си од Бога изишао.

³¹Jesus svarte dem: Nu tror I;

³¹Исус им одговори: Зар сад верујете?

³²se, den stund kommer, og er kommet, da I skal spredes hver til sitt og late mig alene; men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig.

³²Ево иде час, и већ је настао, да се разбегнете сваки на своју страну и мене самог оставите; али нисам сам, јер је Отац са мном.

³³Dette har jeg talt til eder forat I skal ha fred i mig. I verden har I trengsel; men vær frimodige! jeg har overvunnet verden.

³³Ово вам казах, да у мени мир имате. У свету ћете имати невољу; али не бојте се, јер ја надвладах свет.