¹Da Jabin, kongen i Hasor, hørte dette, sendte han bud til Jobab, kongen i Madon, og til kongen i Simron og til kongen i Aksaf

¹А кад то чу Јавин цар асорски, посла к Јоваву цару адонском и к цару имронском и к цару ахсавском,

²og til de konger som bodde mot nord, i fjellbygdene og på ødemarken sønnenfor Kinneret og i lavlandet og på Dor-høidene ved havet,

²И к царевима који беху на северу у горама и по равницама на југу од Хинерота и у долини и у Нафат-Дору на запад,

³til kana'anittene i øst og i vest og til amorittene og hetittene og ferisittene og jebusittene i fjellbygdene og hevittene ved foten av Hermon i Mispa-landet.

³Ка Хананејину на истоку и западу, и Аморејину и Хетејину и Ферезејину и Јевусејину у горама, и к Јевејину под Ермоном у земљи Миспи.

⁴Og de drog ut med alle sine hærer, en mengde så tallrik som sanden på havets bredd, og hester og vogner i hopetall.

⁴И изађоше они и сва војска њихова с њима, многи народ као песак на брегу морском, и коњи и кола многа веома.

⁵Alle disse konger satte hverandre stevne; og de kom og leiret sig sammen ved Merom-vannet for å stride mot Israel.

⁵Сви ти цареви договорише се и дођоше, и стадоше заједно у логор на води Мерому, да ударе на Израиља.

⁶Da sa Herren til Josva: Vær ikke redd dem! For imorgen ved denne tid legger jeg dem alle sammen ihjelslått for Israels åsyn; deres hester skal du skjære hasene over på, og deres vogner skal du brenne op med ild.

⁶А Господ рече Исусу: Не бој их се; јер сутра у ово доба ја ћу учинити те ће сви бити побијени пред Израиљем; коњима њиховим испресецај жиле, и кола њихова попали огњем.

⁷Og Josva med alt sitt krigsfolk kom brått på dem ved Meromvannet og overfalt dem.

⁷И изађе Исус и сва војска с њим на њих на воду Мером изненада, и ударише на њих.

⁸Og Herren gav dem i Israels hånd; de slo dem og forfulgte dem like til det store Sidon og til Misrefot-Ma'im og i øst like til Mispe-dalen; de slo dem og lot ingen bli i live eller slippe unda.

⁸И Господ их даде у руке Израиљу, те их разбише и тераше их до Сидона великог и до воде Мисрефота и до поља Миспе на исток; и тако их побише да не оставише ниједног живог.

⁹Og Josva gjorde med dem som Herren hadde sagt til ham; deres hester skar han hasene over på, og deres vogner brente han op med ild.

⁹И учини им Исус како му беше заповедио Господ: коњима њиховим испресеца жиле, и кола њихова попали огњем.

¹⁰Straks efter vendte Josva tilbake og inntok Hasor, og kongen der slo han ihjel med sverdet; for Hasor var fordum hovedstaden for alle disse kongeriker.

¹⁰И вративши се Исус у то време, узе Асор, и уби цара његовог мачем; а Асор беше, пре, глава свим тим царствима.

¹¹Og hver sjel som var der, slo de med sverdets egg og slo byen med bann; det blev ikke igjen nogen som drog ånde, og Hasor brente han op med ild.

¹¹И побише све живо што беше у њему оштрим мачем секући, те не оста ништа живо; а Асор спалише огњем.

¹²Og alle de andre kongebyer med alle deres konger tok Josva og slo dem med sverdets egg; han slo dem med bann, således som Moses, Herrens tjener, hadde befalt.

¹²И све градове оних царева и све цареве њихове узе Исус и исече их оштрим мачем и поби их, као што беше заповедио Мојсије слуга Господњи.

¹³Men ingen av byene som lå der på sine hauger, brente Israel op; det var bare Hasor Josva brente op.

¹³Али ниједног града који оста у опкопима својим не попали Израиљ, осим самог Асора, који спали Исус.

¹⁴Og alt hærfanget i disse byer og feet tok Israels barn for sig selv; men alt folket slo de med sverdets egg inntil de hadde utryddet dem; de lot ingen som drog ånde, bli igjen.

¹⁴А сав плен из тих градова и стоку пограбише за себе синови Израиљеви; само људе све исекоше оштрим мачем, те их истребише, не оставише ништа живо.

¹⁵Det som Herren hadde pålagt Moses, sin tjener, det hadde Moses pålagt Josva, og det gjorde Josva; han lot ikke noget ugjort av alt det Herren hadde pålagt Moses.

¹⁵Како заповеди Господ Мојсију, слузи свом, тако Мојсије заповеди Исусу, а Исус тако учини; ништа не изостави од свега што беше Господ заповедио Мојсију.

¹⁶Således inntok Josva hele dette land, både fjellbygdene og hele sydlandet og hele Gosen-landet* og lavlandet og ødemarken og fjellbygdene i Israel og lavlandet der, / {* JOS 10, 41.}

¹⁶И тако узе Исус сву ту земљу, горе и сав јужни крај и сву земљу госенску, и равницу и поље, гору Израиљеву и равницу његову.

¹⁷fra det nakne fjell som strekker sig op imot Se'ir, til Ba'al-Gad i Libanon-dalen ved foten av Hermon-fjellet; og alle kongene der tok han til fange og hugg dem ned og drepte dem.

¹⁷Од горе Алака, која се пружа к Сиру, до Вал-Гада у пољу ливанском, под гором Ермоном и све цареве њихове зароби и поби их и погуби.

¹⁸I lang tid førte Josva krig med alle disse konger.

¹⁸Дуго времена војева Исус на те цареве.

¹⁹Det var ikke nogen by som med det gode overgav sig til Israels barn, uten hevittene som bodde i Gibeon; de tok alt sammen i strid;

¹⁹Не би ниједног града који учини мир са синовима Израиљевим, осим Јевеја који живљаху у Гаваону; све их узеше ратом.

²⁰for Herren laget det så at de forherdet sitt hjerte og drog i krig mot Israel, forat de skulde bli slått med bann og ingen nåde få, men ødelegges, således som Herren hadde befalt Moses.

²⁰Јер од Господа би, те отврдну срце њихово да изађу у бој на Израиља, да би их потро и да им не би било милости, него да би их истребио, као што беше заповедио Господ Мојсију.

²¹På samme tid kom Josva og utryddet anakittene i fjellbygdene, i Hebron, i Debir, i Anab og i alle fjellbygdene både i Juda og i Israel; Josva slo dem og deres byer med bann.

²¹У то време дође Исус, те истреби Енакиме из гора, из Хеврона, из Давира, из Анава и из све горе Јудине и из све горе Израиљеве, с градовима њиховим потре их Исус.

²²Det blev ingen anakitter igjen i Israels barns land; bare i Gasa, i Gat og i Asdod blev nogen levnet.

²²Ниједан Енаким не оста у земљи синова Израиљевих; само у Гази, у Гату и у Азоту осташе.

²³Således inntok Josva hele landet, aldeles som Herren hadde sagt til Moses, og Josva gav Israel det til arv efter deres ættegrener i deres stammer. Og landet hadde nu ro for krig.

²³Тако узе Исус сву земљу, као што беше казао Господ Мојсију; и даде је у наследство Израиљу према деловима њиховим, по племенима њиховим. И земља почину од рата.