¹Men to dager derefter var det påske og de usyrede brøds høitid. Og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å gripe ham med list og slå ham ihjel;

¹Беху пак још два дана до пасхе и до дана пресних хлебова; и тражаху главари свештенички и књижевници како би Га из преваре ухватили и убили.

²for de sa: Ikke på høitiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.

²Али говораху: Не о празнику, да се не би народ побунио.

³Og mens han var i Betania, i Simon den spedalskes hus, og satt til bords, da kom en kvinne som hadde en alabaster-krukke med ekte kostelig nardussalve, og hun brøt alabaster-krukken i sønder og helte den ut over hans hode.

³И кад беше Он у Витанији у кући Симона губавог и сеђаше за трпезом, дође жена са скленицом многоценога мира чистог нардовог, и разбивши скленицу изливаше Му на главу.

⁴Men der var nogen som blev vrede ved sig selv og sa: Hvad skal denne spille av salven være til?

⁴А неки се срђаху говорећи: Зашто се то миро просипа тако?

⁵Denne salve kunde jo være solgt for mere enn tre hundre penninger og gitt til de fattige. Og de talte strengt til henne.

⁵Јер се могаше за њ узети више од триста гроша и дати сиромасима. И викаху на њу.

⁶Men Jesus sa: La henne være i fred! Hvorfor gjør I henne fortred? hun har gjort en god gjerning mot mig.

⁶А Исус рече: Оставите је; шта јој сметате? Она учини добро дело на мени.

⁷For de fattige har I alltid hos eder, og når I vil, kan I gjøre vel mot dem; men mig har I ikke alltid.

⁷Јер сиромахе имате свагда са собом, и кад год хоћете можете им добро чинити; а мене немате свагда.

⁸Hun gjorde det hun kunde; hun salvet forut mitt legeme til min jordeferd.

⁸Она шта може, учини: она помаза напред тело моје за укоп.

⁹Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst evangeliet forkynnes i all verden, skal også det hun gjorde omtales til minne om henne.

⁹Заиста вам кажем: где се год успроповеда јеванђеље ово по свему свету, казаће се и то за спомен њен.

¹⁰Og Judas Iskariot, en av de tolv, gikk til yppersteprestene for å forråde ham til dem.

¹⁰И Јуда Искариотски, један од дванаесторице оде ка главарима свештеничким да им Га изда.

¹¹Men da de hørte det, blev de glade og lovte å gi ham penger; og han søkte leilighet til å forråde ham.

¹¹А они чувши обрадоваше се, и обрекоше му новце дати: и тражаше згоду да Га изда.

¹²Og på den første dag av de usyrede brøds høitid, da de slaktet påskelammet, sa hans disipler til ham: Hvor vil du vi skal gå og gjøre i stand, så du kan ete påskelammet?

¹²И у први дан пресних хлебова, кад клаху пасху, рекоше Му ученици Његови: Где ћеш да идемо да Ти зготовимо пасху да једеш?

¹³Da sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem: Gå inn i byen, og der skal møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham,

¹³И посла двојицу од ученика својих и рече им: Идите у град, и срешће вас човек који носи воду у крчагу; идите за њим,

¹⁴og der hvor han går inn, skal I si til husbonden: Mesteren sier: Hvor er mitt herberge, der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

¹⁴И где уђе кажите господару од оне куће: Учитељ вели: Где је гостионица где ћу јести пасху с ученицима својим?

¹⁵Og han skal vise eder en stor sal, som står ferdig med benker og hynder, og der skal I gjøre det i stand for oss.

¹⁵И он ће вам показати велику собу прострту готову: онде нам зготовите.

¹⁶Og disiplene gikk avsted og kom inn i byen og fant det således som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

¹⁶И изађоше ученици Његови, и дођоше у град, и нађоше као што им каза, и уготовише пасху.

¹⁷Og da det var blitt aften, kom han med de tolv.

¹⁷И кад би увече, дође са дванаесторицом.

¹⁸Og mens de satt til bords og åt, sa Jesus: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forråde mig, den som eter med mig.

¹⁸И кад сеђаху за трпезом и јеђаху рече Исус: Заиста вам кажем: један од вас, који једе са мном, издаће ме.

¹⁹Da begynte de å bedrøves og en for en å si til ham: Det er da vel ikke mig?

¹⁹А они се забринуше, и стадоше говорити један за другим: Да не ја? И други: Да не ја?

²⁰Han sa til dem: Det er en av de tolv, den som dypper sammen med mig i fatet.

²⁰А Он одговарајући рече им: Један од дванаесторице који умочи са мном у зделу.

²¹Menneskesønnen går bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen blir forrådt! Det hadde vært godt for det menneske om han aldri var født.

²¹Син човечји дакле иде као што је писано за Њега; али тешко оном човеку који изда Сина човечјег; боље би му било да се није родио онај човек.

²²Og mens de åt, tok han et brød, velsignet og brøt det, gav dem og sa: Ta det! Dette er mitt legeme.

²²И кад јеђаху узе Исус хлеб и благословивши преломи га, и даде им, и рече: Узмите, једите; ово је тело моје.

²³Og han tok en kalk, takket og gav dem; og de drakk alle av den.

²³И узе чашу и давши хвалу даде им; и пише из ње сви.

²⁴Og han sa til dem: Dette er mitt blod, paktens blod, som utgydes for mange.

²⁴И рече им: Ово је крв моја новог завета која ће се пролити за многе.

²⁵Sannelig sier jeg eder: Jeg skal ikke mere drikke av vintreets frukt før den dag jeg skal drikke den ny i Guds rike.

²⁵Заиста вам кажем: више нећу пити од рода виноградског до оног дана кад ћу га пити новог у царству Божјем.

²⁶Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.

²⁶И отпојавши хвалу изађоше на гору Маслинску.

²⁷Og Jesus sa til dem: I skal alle ta anstøt; for det er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårene skal adspredes.

²⁷И рече им Исус: Сви ћете се ви саблазнити о мене ову ноћ; јер је писано: ударићу пастира и овце ће се разбећи.

²⁸Men når jeg er opstanden, vil jeg gå i forveien for eder til Galilea.

²⁸Али по васкрсењу свом, ја идем пред вама у Галилеју.

²⁹Da sa Peter til ham: Om enn alle tar anstøt, vil dog ikke jeg gjøre det.

²⁹А Петар Му рече: Ако се и сви саблазне, али ја нећу.

³⁰Og Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag, i denne natt, før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger.

³⁰И рече му Исус: Заиста ти кажем: ноћас док двапут петао не запева три пута ћеш ме се одрећи.

³¹Men han blev ved sitt og sa: Om jeg så skal dø med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa de alle.

³¹А он још више говораше: Да бих знао с Тобом и умрети нећу Те се одрећи. Тако и сви говораху.

³²Og de kom til et sted som heter Getsemane; og han sa til sine disipler: Sett eder her mens jeg beder!

³²И дођоше у село које се зове Гетсиманија, и рече ученицима својим: Седите овде док ја идем да се помолим Богу.

³³Og han tok Peter og Jakob og Johannes med sig, og begynte å forferdes og engstes,

³³И узе са собом Петра и Јакова и Јована, и забрину се и поче тужити.

³⁴og han sier til dem: Min sjel er bedrøvet inntil døden; bli her og våk!

³⁴И рече им: Жалосна је душа моја до смрти; почекајте овде, и стражите.

³⁵Og han gikk et lite stykke frem, falt ned på jorden og bad at denne stund måtte gå ham forbi, om det var mulig,

³⁵И отишавши мало паде на земљу, и мољаше се да би Га мимоишао час, ако је могуће.

³⁶og han sa: Abba, Fader! alt er mulig for dig; ta denne kalk fra mig! Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil!

³⁶И говораше: Ава Оче! Све је могуће Теби; пронеси чашу ову мимо мене; али опет не како ја хоћу, него како Ти.

³⁷Og han kom og fant dem sovende, og sa til Peter: Simon, sover du? Var du ikke i stand til å våke én time?

³⁷И дође и нађе их где спавају, и рече Петру: Симоне! Зар спаваш? Не може ли једног часа постражити?

³⁸Våk og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! Ånden er villig, men kjødet er skrøpelig.

³⁸Стражите и молите се Богу да не паднете у напаст; јер је дух срчан али је тело слабо.

³⁹Og atter gikk han bort og bad, og sa de samme ord.

³⁹И опет отишавши помоли се Богу оне исте речи говорећи.

⁴⁰Og da han kom igjen, fant han dem atter sovende; for deres øine var tunge, og de visste ikke hvad de skulde svare ham.

⁴⁰И вративши се нађе их опет где спавају; јер им беху очи отежале; и не знаху шта би Му одговорили.

⁴¹Og han kom tredje gang og sa til dem: I sover altså og hviler eder! Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen overgis i synderes hender;

⁴¹И дође трећи пут, и рече им: Једнако спавате и почивате; доста је; дође час; ево се предаје Син човечји у руке грешницима.

⁴²stå op, la oss gå! Se, han er nær som forråder mig.

⁴²Устаните да идемо; ево издајник се мој приближи.

⁴³Og straks, mens han ennu talte, kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og de skriftlærde og de eldste.

⁴³И одмах, док Он још говораше, дође Јуда, један од дванаесторице, и с њим људи многи с ножевима и с кољем од главара свештеничких и од књижевника и старешина.

⁴⁴Men han som forrådte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham og før ham sikkert bort!

⁴⁴И издајник Његов даде им знак говорећи: Кога ја целивам онај је: држите га, и водите га чувајући.

⁴⁵Og da han kom, gikk han straks bort til ham og sa: Rabbi! og kysset ham.

⁴⁵И дошавши одмах приступи к Њему, и рече: Рави! Рави! И целива Га.

⁴⁶Men de la hånd på ham og grep ham.

⁴⁶А они метнуше руке своје на Њ и ухватише Га.

⁴⁷Men en av dem som stod der, drog sitt sverd, og slo til yppersteprestens tjener og hugg øret av ham.

⁴⁷А један од оних што стајаху онде извади нож те удари слугу поглавара свештеничког, и одсече му ухо.

⁴⁸Og Jesus tok til orde og sa til dem: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker for å gripe mig;

⁴⁸И одговарајући Исус рече им: Као на хајдука изашли сте с ножевима и с кољем да ме ухватите,

⁴⁹daglig var jeg hos eder og lærte i templet, og I grep mig ikke; men dette er skjedd forat skriftene skal opfylles.

⁴⁹А сваки дан сам био код вас у цркви и учио, и не ухватисте ме. Али да се збуде писмо.

⁵⁰Da forlot de ham alle sammen og flydde.

⁵⁰И оставивши Га, ученици сви побегоше.

⁵¹Og en ung mann fulgte ham med et linklæde kastet om sitt bare legeme, og de grep ham;

⁵¹И за Њим иђаше некакав младић огрнут платном по голом телу; и ухватише оног младића.

⁵²men han slapp linklædet og flydde naken bort.

⁵²А он оставивши платно го побеже од њих.

⁵³Og de førte Jesus til ypperstepresten, og der kom alle yppersteprestene og de eldste og de skriftlærde sammen.

⁵³И доведоше Исуса к поглавару свештеничком, и стекоше се к њему сви главари свештенички и књижевници и старешине.

⁵⁴Og Peter fulgte ham langt bakefter like inn i yppersteprestens gård, og han satt der sammen med tjenerne og varmet sig ved ilden.

⁵⁴И Петар иде за Њим издалека до у двор поглавара свештеничког, и сеђаше са слугама, и грејаше се код огња.

⁵⁵Men yppersteprestene og hele rådet søkte vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham, men de fant ikke noget.

⁵⁵А главари свештенички и сва скупштина тражаху на Исуса сведочанства да Га убију; и не нађоше;

⁵⁶For mange vidnet falsk mot ham, men deres vidnesbyrd stemte ikke overens.

⁵⁶Јер многи сведочаху лажно на Њега и сведочанства не беху једнака.

⁵⁷Da stod nogen op og vidnet falsk mot ham og sa:

⁵⁷И једни уставши сведочаху на Њега лажно говорећи:

⁵⁸Vi har hørt ham si: Jeg vil bryte ned dette tempel som er gjort med hender, og på tre dager bygge et annet, som ikke er gjort med hender.

⁵⁸Ми смо чули где он говори: Ја ћу развалити ову цркву која је рукама начињена, и за три дана начинићу другу која неће бити рукама начињена.

⁵⁹Og enda stemte ikke deres vidnesbyrd overens.

⁵⁹И ни ово сведочанство њихово не беше једнако.

⁶⁰Da stod ypperstepresten op midt iblandt dem og spurte Jesus: Svarer du intet på det som disse vidner mot dig?

⁶⁰И уставши поглавар свештенички на среду запита Исуса говорећи: Зар ништа не одговараш што ови на тебе сведоче?

⁶¹Men han tidde og svarte intet. Atter spurte ypperstepresten ham og sa til ham: Er du Messias, den Velsignedes Sønn?

⁶¹А Он ћуташе и ништа не одговараше. Опет поглавар свештенички запита и рече: Јеси ли ти Христос, Син Благословенога?

⁶²Jesus sa: Jeg er det, og I skal se Menneskesønnen sitte ved kraftens høire hånd og komme med himmelens skyer.

⁶²А Исус рече: Јесам; и видећете Сина човечјег где седи с десне стране Силе и иде на облацима небеским.

⁶³Da sønderrev ypperstepresten sine klær og sa: Hvad skal vi mere med vidner?

⁶³А поглавар свештенички раздре своје хаљине, и рече: Шта нам требају више сведоци?

⁶⁴I har hørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? De dømte ham alle å være skyldig til døden.

⁶⁴Чусте хулу на Бога; шта мислите? А они сви казаше да је заслужио смрт.

⁶⁵Og nogen gav sig til å spytte på ham og tildekke hans ansikt og slå ham med knyttet neve og si til ham: Spå! Og tjenerne tok imot ham med stokkeslag.

⁶⁵И почеше једни пљувати на Њ, и покривати Му лице, и ћушати Га, и говорити Му: Прореци; и слуге Га бијаху по образима.

⁶⁶Og mens Peter var nede i gårdsrummet, kom en av yppersteprestens tjenestepiker,

⁶⁶И кад беше Петар доле на двору, дође једна од слушкиња поглавара свештеничког,

⁶⁷og da hun så Peter varme sig, så hun på ham og sa: Også du var med denne nasareer, Jesus.

⁶⁷И видевши Петра где се греје погледа на њ и рече: И ти си био с Исусом Назарећанином.

⁶⁸Men han nektet det og sa: Jeg hverken vet eller forstår hvad du mener. Og han gikk ut i forgården, og hanen gol.

⁶⁸А он се одрече говорећи: Не знам нити разумем шта ти говориш. И изађе напоље пред двор: и петао запева.

⁶⁹Og piken fikk se ham, og begynte igjen å si til dem som stod der: Dette er en av dem.

⁶⁹И опет, кад га виде слушкиња, поче говорити онима што стајаху онде: Овај је од њих.

⁷⁰Men han nektet det atter. Og litt efter sa atter de som stod der, til Peter: Du er sannelig en av dem; du er jo en galileer.

⁷⁰А он се опет одрицаше. И мало затим опет они што стајаху онде рекоше Петру: Ваистину си од њих: јер си Галилејац, и говор ти је онакав.

⁷¹Men han gav sig til å forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske I taler om.

⁷¹А он се поче клети и преклињати: Не знам тог човека за кога ви говорите.

⁷²Og straks gol hanen annen gang. Da kom Peter det ord i hu som Jesus hadde sagt til ham: Før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger. Og han tok det til hjerte og gråt.

⁷²И други пут запева петао. И опомену се Петар речи што му рече Исус: Док петао двапут не запева одрећи ћеш ме се трипут. И стаде плакати.