1Og straks om morgenen holdt ypperstepresten samråd med de eldste og de skriftlærde, hele rådet, og de bandt Jesus, og førte ham bort og overgav ham til Pilatus.
1И одмах ујутру учинише веће главари свештенички са старешинама и књижевницима, и сав сабор, и свезавши Исуса одведоше Га и предадоше Пилату.
2Og Pilatus spurte ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham og sa: Du sier det.
2И упита Га Пилат: Јеси ли ти цар јудејски? А Он одговарајући рече му: Ти кажеш.
3Og yppersteprestene førte mange klagemål imot ham.
3И тужаху Га главари свештенички врло.
4Da spurte Pilatus ham atter: Svarer du ikke et ord? Se hvor svære klagemål de fører mot dig!
4А Пилат опет упита Га говорећи: Зар ништа не одговараш? Гледај шта сведоче на тебе.
5Men Jesus svarte ikke mere, så Pilatus undret sig.
5Али Исус више не одговори ништа тако да се дивљаше Пилат.
6Men på høitiden pleide han å gi dem en fange fri, hvem de bad om.
6А о сваком празнику пушташе им по једног сужња кога искаху.
7Nu var det en som hette Barabbas; han var kastet i fengsel sammen med nogen oprørere som hadde gjort et mord under oprøret;
7А беше један затворен, по имену Варава, са својим другарима који су у буни пролили крв.
8og folket kom op og begynte å be Pilatus om det som han alltid pleide å gjøre.
8И повикавши народ стаде искати што им свагда чињаше.
9Da svarte han dem og sa: Vil I jeg skal gi eder jødenes konge fri?
9А Пилат им одговори говорећи: Хоћете ли да вам пустим цара јудејског?
10For han visste at det var av avind yppersteprestene hadde overgitt ham til ham.
10Јер знаше да су Га из зависти предали главари свештенички.
11Men yppersteprestene egget folket op til å be om at han heller skulde gi dem Barabbas fri.
11Али главари свештенички подговорише народ боље Вараву да траже да им пусти.
12Da svarte Pilatus atter og sa til dem: Hvad vil I da jeg skal gjøre med ham som I kaller jødenes konge?
12А Пилат опет одговарајући рече им: А шта хоћете да чиним с тим што га зовете царем јудејским?
13De ropte igjen: Korsfest ham!
13А они опет повикаше: Распни га.
14Pilatus sa til dem: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: Korsfest ham!
14А Пилат им рече: А какво је зло учинио? А они гласно викаху: Распни га.
15Da nu Pilatus vilde gjøre folket til lags, gav han dem Barabbas fri og lot Jesus hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
15А Пилат желећи угодити народу пусти им Вараву, а Исуса шибавши предаде да Га разапну.
16Og stridsmennene førte ham bort, inn i gården, det er borgen, og kalte hele vakten sammen,
16А војници Га одведоше у судницу, и сазваше сву чету војника,
17og de klædde ham i en purpurkappe, og flettet en tornekrone og satte på ham,
17И обукоше Му скерлетну кабаницу, и оплетавши венац од трња метнуше на Њ.
18og begynte å hilse ham: Vær hilset, du jødenes konge!
18И стадоше Га поздрављати говорећи: Здраво, царе јудејски!
19Og de slo ham i hodet med et rør og spyttet på ham og falt på kne og hyldet ham.
19И бијаху Га по глави трском, и пљуваху на Њ, и падајући на колена поклањаху Му се.
20Og da de hadde spottet ham, tok de purpurkappen av ham og klædde ham i hans egne klær. Så førte de ham ut for å korsfeste ham.
20И кад Му се наругаше, свукоше с Њега скерлетну кабаницу, и обукоше Га у Његове хаљине и изведоше Га да Га разапну.
21Og det møtte dem en mann som kom ute fra landet, Simon fra Kyrene, far til Aleksander og Rufus; ham tvang de til å bære hans kors.
21И натераше неког Симона из Кирине, оца Александровог и Руфовог, који иђаше из поља, да Му понесе крст.
22Og de førte ham til stedet Golgata, det er utlagt: Hodeskallestedet,
22И доведоше Га на место Голготу, које ће рећи: Костурница.
23og de gav ham vin med myrra i; men han tok den ikke.
23И даваху Му да пије вино са смирном, а Он не узе.
24Og de korsfestet ham og delte hans klær imellem sig og kastet lodd om hvad hver skulde få.
24И кад Га разапеше, разделише хаљине Његове бацајући коцке за њих ко ће шта узети.
25Det var den tredje time da de korsfestet ham.
25А беше сат трећи кад Га разапеше.
26Og innskriften med klagemålet imot ham lød: Jødenes konge.
26И беше натпис Његове кривице написан: Цар јудејски.
27Og sammen med ham korsfestet de to røvere, en på hans høire og en på hans venstre side;
27И с Њим распеше два хајдука, једног с десне, а једног с леве стране Њему.
28og Skriften blev opfylt, som sier: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn.
28И изврши се писмо које говори: и метнуше Га међу злочинце.
29Og de som gikk forbi, spottet ham, og rystet på hodet og sa: Tvi dig, du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager!
29И који пролажаху, хуљаху на Њ машући главама својим и говорећи: Аха! Ти што цркву разваљујеш и за три дана начињаш,
30frels dig selv og stig ned av korset!
30Помози сам себи и сиђи с крста.
31Likeså spottet også yppersteprestene ham sig imellem sammen med de skriftlærde og sa: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!
31Тако и главари свештенички с књижевницима ругаху се говорећи један другом: Другима поможе, а себи не може помоћи.
32La nu Messias, Israels konge, stige ned av korset, så vi kan se det og tro! Også de som var korsfestet sammen med ham, hånte ham.
32Христос цар Израиљев нека сиђе сад с крста да видимо, па ћемо му веровати. И они што беху с Њим разапети ругаху Му се.
33Og da den sjette time var kommet, blev det mørke over hele landet like til den niende time.
33А у шестом сату би тама по свој земљи до сата деветог.
34Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst: Elo'i! Elo'i! lama sabaktani? det er utlagt: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
34И у деветом сату повика Исус гласно говорећи: Елои! Елои! Лама савахтани? Које значи: Боже мој! Боже мој! Зашто си ме оставио?
35Og da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Se, han roper på Elias!
35И неко од оних што стајаху онде чувши то говораху: Ено зове Илију.
36Men en løp frem og fylte en svamp med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke og sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å ta ham ned!
36А један отрча те напуни сунђер оцта, па натакнувши на трску појаше Га говорећи: Станите да видимо хоће ли доћи Илија да га скине.
37Men Jesus ropte med høi røst og utåndet.
37А Исус повика гласно, и издахну.
38Og forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst.
38И завеса црквена раздре се на двоје с врха до на дно.
39Men da høvedsmannen, som stod like imot ham, så at han utåndet med et sådant rop, sa han: Sannelig, denne mann var Guds Sønn!
39А кад виде капетан који стајаше према Њему да с таквом виком издахну, рече: Заиста човек овај Син Божји беше.
40Men der var også nogen kvinner som så på i frastand; blandt dem var også Maria Magdalena og Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome,
40А беху и жене које гледаху издалека, међу којима беше и Марија Магдалина и Марија Јакова малог и Јосије мати, и Соломија,
41som hadde fulgt ham og tjent ham da han var i Galilea, og mange andre kvinner som hadde draget op med ham til Jerusalem.
41Које иђаху за Њим и кад беше у Галилеји, и служаху Му; и друге многе које беху дошле с Њим у Јерусалим.
42Og da det alt var blitt aften - det var beredelses-dagen, det er dagen før sabbaten -
42И кад би увече (јер беше петак, то јест уочи суботе),
43kom Josef av Arimatea, en høit aktet rådsherre, som også ventet på Guds rike, og han vågde sig til å gå inn til Pilatus og be om Jesu legeme.
43Дође Јосиф из Ариматеје, поштен саветник, који и сам царство Божје чекаше, и усуди се те уђе к Пилату и заиска тело Исусово.
44Men Pilatus undret sig om han alt skulde være død,
44А Пилат се зачуди да је већ умро; и дозвавши капетана запита га: Је ли давно умро?
45og han kalte høvedsmannen for sig og spurte ham om det var lenge siden han døde; og da han hadde fått det å vite av høvedsmannen, gav han liket til Josef.
45И дознавши од капетана, даде тело Јосифу.
46Og Josef kjøpte fint linklæde og tok ham ned og svøpte ham i linklædet og la ham i en grav som var uthugget i klippen, og veltet en sten for døren til graven.
46И купивши платно, и скинувши Га, обави платном, и метну Га у гроб који беше исечен у камену, и навали камен на врата од гроба.
47Men Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, så hvor han blev lagt.
47А Марија Магдалина и Марија Јосијина гледаху где Га метаху.